Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Silen, gr. Silenos - Silfverstolpe, Axel Gabriel - Silgjord. — Silgjordselven - Silhouette - Silicium eller Kisel. — Kiselsyre - Silikat - Silistria - Silius Italicus, Gajus - Silje eller Selje - Silke. — Silkeormen. — Bombyx Mori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Silfverftolpe
jovial gammel Mand i drukken Tilstand, enten
siddende paa et Æsel eller baaren af et Par
Satyrer.
Silfverstolpe, Axel Gabriel, svensk Forfatter,
f. 1762, d. 1816, er ifar bekjendt ved sine didak
tiske og slltiriste Digte og ved sin Deltagelse i
Udarbeidelsen af Forfatningen 1809.
Silgjord, Prestegjeld i Vvre Thelemarken,
Bratsberg Amt, bestaar af Sognene Silgjord,
Flatdal og Aamotsdal. — Silgjordselven
i Prestegjeldet liber ud fra Veisingvcmdet i Vvre
Thelemarken, gaar mod Syd og falder i NordfjM
102 km. lang.
Silhouette (udt. Siluet), et Billede, som
kun viser den afbildede Gjenstands Omrids udfyldt
med sort Farve.
Silicium eller Kisel, et Grundstof, som al
drig forekommer i ren Tilstand, men fornemmelig i
Forbindelfe med Surftof som Kiselsyre, der er
en Hovedbestanddel af de fleste Mineralier. Naar
Surstoffet udstilles, danner det rene Kifel et itte
flygttgt, brunlig-graat Pulver, forn ved Ophedning
i Surftofglls forbinder sig med denne til hvid
Kifelfyre. Kiselsyren forekommer i forstjellige Til
stande og i forskjellige Grader af Renhed. Bjerg
tryftlll er en ren krystallisere. Kiselsyre; ligesaa er
den hvide Kvarts nasten fri for fremmede Be
standdele; Kifelfyren er i ren Tilstand kun smelt??
bar i den starteste Hede, men med de lette Me
tallers Oxyder indgaar den i GlMhede flere vig
tige Forbindelser, som f. Ex. Glas, Porcellcrn,
Stentii ofv. Glides Kifelfyren med et Over??
stud af kaustiske Alkalier eller alkaliske Jordar
ter, danner den Salte, som er oplMelige i Vand,
og hvoraf ved Tilscrtning as en startere Syre
den svage Kiselsyre ndstilles som en hvid, gallert
agtig Masse. Denne er oPlMelig i Band, men
taber dog ved Ophedning denne Egenstab. Bandet
indeholder Kiselsyre i oplist Tilstand, hvorved
Planterne, for hvem den er et uundvcerligt Ncr
ringsmiddel, kan optage den. Navnlig indehol
der flere Grasarter megen Kifelfyre, og den er
Hovedbestllnddelen i mange Infusionsdyrs og en
kelte Molluskers og Polypers Hylstre.
Silikat, kiselsurt Salt.
Silistria, By i Fyrstendømmet Bulgarien,
ved Donaus høire Bred, med ca. 20,000 Indb.
Den var indtil 1878, da den efter den russist
tyrkiste Krig lom ttl Bulgarien, startt befastet og
har lige siden det 16de Aarh. fpillet en vigtig Rolle
i de hyppige Krige mellem Tyrkiet og Nabolan
dene samt udholdt talrige Beleiringer.
Silius Italicus, Gajus, romersk Digter, f.
25 e. Kr., d. 101, beklædte under Nero Konfulatet
og var en Tid Prokonful i Asien. Som Digter
er han navnlig bleven bekjendt ved sit Epos
„Punica“, som udgjør 17 Bøger.
Silje eller Selje, (Salix caprea), Træ af
Pilefamilien, med glatte Grene, ægformede Blade, som
er glatte vaa Oversiden og haarede paa Undersiden.
Beden, der er gul af Farve, er fin og meget let.
Silke, den fine, forholdsvis safte Traad, forn
Silkeormen fpinder sig ind i, naar den forpup
per sig. Silkeormen er Larven af en
Natsommerfugl (Bombyx Mori), forn har gulhvide Binger
og er 3 em. lang. Oprindelig HMer den hjemme
i Mellemasien, men er nu udbredt overalt, hvor
det hvide Morbcertrcr trives, da det er af dettes
Blade, Silkeormen narer sig. I Kina var Bru??
gen llf Silte ttl TMer kjendt 2600 Aar fir vor
Tidsregning, og dette Land indehavde i lange
Tider Enehandelen med Silke, da der var fastfat
DMsstraf for UdfMselen af Silleormcrg. Den
bekjendte graste Naturkyndige Aristoteles
(384—322 f. Kr.) omtaler i sit Skrift „Dyrenes
Historie“ Silkeormen og dens Forvandling, famt at
Fruentimmerne afhaspede Silken og vavede TMer
as den. Kort fir vor Tidsregning l??rte Romerne
llt kjende Silken, men first i Midten llf det 6te
Aarh. e. Kr. blev Silkeavlen indfMt i Europa af
Keifer lustinian; og uagtet den i Slutningen af det
Bde Aarh. var indfMt i Spanien af Maurerne og
i Begyndelfen af det 9de paa Sicilien af Sarace
nerne, vnr dog Grcrkenland lige ttl det 12te Aarh.
det Land, hvorfra Europa blev forsynet med Sille,
naar undtages den itte ??betydelige Siltehcmdel,
som blev dreven over Orienten. Fra Gr??ten??
land udbredte Silkeavlen stg snart til Arabien o.
fl. St. First i det I2te Aarh. begyndte man
Silleavl i Italien; i Norditalien og det sydlige
Frankrige, hvor nu Avlen foregaar i det store,
begyndte man itte med den fM i det 16de Aarh.
I LMet af fonige Aarh. gjorde man Forfig ber??
med i Amerika, idet Benjamin Frcmklin bragte
Silleormcrg med sig fra Europa. I de koldere-
Klimater trives Silkeormen ille; Forfig, forn for
et Par Snes Aar siden gjordes i Kjibenhavn. mis
lyktedes. Derimod drives Silkeavlen stere Steder
med Fordel i Tystland. — Hovedsagen ved Silke
avlen bestaar i Opdrcrtningen famt i Behandlin
gen af Kotonerne eller de indspundne Pupper. Om
Histen lagger Sommerfuglhunnerne 3—400 Æg ;
disse kraver ttl sin Udrugning en Banne af 20—30°
C.. Naar Larverne efter 10—12 Dages Forløb kom
mer frem, lagges de paa Papir, hvorpaa er strMt
fmaastaarne Morbcerblade, og Lokalet holdes stadig
med en pasfende Varmegrad. Larverne stifter fire
Gange Hud, og naar de efter den sidste Hudskift
ning vifer Tegn til at ville fpinde sig ind, fordeler
man dem paa Kviste, Halm o. a., hvor de kan
faste sin Traad. Efter 5—6 Dages Forlib er
Hylsteret fardigt. og 2—3 Uger fenere bryder den
fuldt udviklede Sommerfugl ud af Kolonen. En
hver faadan kan indeholde 5—600 m. Traad, men
denne er faa fin, at der gaar 4—6 Koloner paa
hvert Gram. Men de fleste af Pupperne dræbes
ved stærk Ophedning inden de lryber ud. da man
derved faar en langt bedre Silke, og man beholder
tun faa mange igjen, fom behMes til ncrste BEg
lcrgning. Kokonerne sorteres derpaa, og de hvideste
er de kostbareste. De er allerede nu Handelsvare,
men somme Steder hasper man dem op, inden
Silken sælges; de Kokoner, hvorfra Insektet er
brudt ud, anvendes til det faakaldte Florétsilke.
Den vasentligste Tilberedning foregaar i de store
Silkesftinderier. FMst afhaspes Kokonerne,
hvilket Kaver Mede Arbeidere, derpaa tvindes
Traaden, da den oprindelig er for fin til at
benyttes enkelt, faa soregaar Titreringen, der
bestaar i, at man sorterer Varen efter dens
Finhed. Den sidfte Proces er Konditioneringen,
hvorved Silkens Fugtighedsgrad undersøges.
Silken kan nemlig indeholde indtil 30 Procent Vand
uden at føles eller synes fugtig, og det er
derfor paa Grund af dens Kostbarhed af stor
Vigtighed at kjende dens Fugtighedsgrad, fornemmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
