Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjønaal. — Den egentlige Sjønaal. — Sjøhesten. — Sjødragen - Sjønesler, d. s. s. Gopler (s. d.) - Sjøorm - Sjøorre eller Svartand - Sjøpindsvin eller Kraakebolle - Sjøprotest, se under Protest - Sjøpung - Sjøpølse - Sjøret - Sjøskede, d. s. s. Sjøpung (s. d.) - Sjøstjerne, se Korstrold - Sjøsvale, se Terne - Sjøsyge - Sjøtand - Sjøtusenben eller Nereide - Sjøørn, se Ørn - Sjøørret, se Ørret - Skaalbærende eller Skaalfrugtede - Skaalholt - Skaalorm - Skaalpund, d. s. s. Pund (s. d.) - Skaane. — Skaanske Krig. — Den skaanske Lov. — Den skaanske Kirkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjonesler
er en Snohale, hvormed den ligesom fortMer sig
i Tllngstilke og Polypgrene, og Sjødragen,
hvis Brystfinner ligner to udspilede Vinger.
Sjønesler, d. s. s. Gopler (s. d.).
Sjøorm, et Fabeldyr af uhyre Størrelse, om
hvis Tilværelse der oftere har varet tvistet, og
forn gjentagne Gange stal have varet set hist og
her, men som vistnok maa betragtes som tilhi
rende Digtningens Verden. Det sandsynligste er,
at forstjellige stine Havdyr, forn fete i nogen
Frastand har bevcrget sig regelmcrssigt i Vandstor
pen, har givet Anledning til Sagnet om SjMr
men. Ifilge dette stulde den have en stangelig
nende Krop, om hvis forbausende Langde de
utroligste Historier har verseret, Hoved af Skikkelfe
forn en Hests, store, tallerkenlignende Vine og
Manke paa Halsen. Den stulde ogsaa vare ond
stabsfuld, faa at den efterstrcebte de Sjifarende.
Sjøorre eller Svartand (Anas nigra), Fugl
af Andestcrgten, omtrent llf StMrelfe som
Stokanden. Hannen er ganske sort, medens Hunnen
er graabrun. To Arter af den, hvoraf den ene
(A. fusca) har hvidt Vingespeil, forekommer
almindeligt ved de norske Kyster.
Sjøpindsvin eller Kraakebolle (Echinus),
Slagt llf de Pighudedes Klasse, hvis Krop om
stuttes lls et mere eller mindre luglerundt Kallstal,
som er tat besett med lange Pigge, hvormed Dyret
tildels stitter sig under Gangen paa Havbunden.
Midt paa Skallets Underside, som er noget fladere,
sidder Munden. De forekommer meget alminde
ligt i alle Have.
Sjøprotest, se under Protest.
Sjøpung (Ascidia), Bløddyr af Kappedyrenes
eller de Sækdannedes Klasse, hvis Kappe er fastet
til forstjellige Gjenstande paa Havbunden. Mn
stelkllppen eller det egentlige Legeme er kun ved
Mundingerne heftet til den lcederagtige Yderlappe.
Sjøpølse (Holothuria), Slægt af de
Pighudedes Klasse, med en noget langstrakt Krop, be??
dallet med en lcrderagtig Hud, og Munden i den
ene, Gatboret i den anden Ende. Gjennem det
sidste optager Dyret Bandet, som derved fMes til
det indvendig liggende Aandedrcrtsorgan, og sprM
ter det efter nogen Tid famme Vei ud igjen med
stor Kraft. De lever paa Havbunden, hvor de
langsomt tryber om.
Sjøret, Indbegrebet af de særlige Retsregler,
som vedkommer Sjøfarten, navnlig forsaavidt de
tilhMer Privatretten (privat Sjøret), i videre For
stand dog ogsaa, forfllllvidt de henhMer til Folke
retten eller Statens offentlige Ret
(international og offentlig Sjøret). — Sjøret kaldes
ogsaa en til Sjøsagers Paakjendelse oprettet Domstol.
I Norge er i de fleste Byer indrettet fllste Sji
retter, forn beklades af den almindelige Under
dommer forn Formand og to sjøkyndige Mænd,
hvilke vælges af Amtmanden efter Forslag af
Kommunebestyrelsen.
Sjøskede, d. s. s. Sjøpung (s. d.).
Sjøstjerne, se Korstrold.
Sjøsvale, se Terne.
Sjøsyge, et Ildebefindende, hvoraf de fleste,
naar de itte er vante til at fcrrdes paa SjMn, cm
gribes ved at befinde fig paa Bandet under en
ftMre BMgegang. Sjisygeu ytrer sig ved Kvalme,
Brcrtning. Mathed og Afsty for Mad, isar sede
Spiser. Noget Middel derimod kjendes ikke, men
den forfvinder i Regelen, strax man fatter Foden
paa Land.
Sjøtand, Snegl af de Gjælleaandendes
Orden, hvis Sneglehus ligner en Hugtcmd. Den
opholder sig i Dyndet pllll Havbunden.
Sjøtusenben eller Nereide (Nereis), Slagt
af de ryggjellede Ringorme, med et rundt, leddet
Legeme, FMehorn og Øine paa Hovedet. Langs
hele Kroppen sidder to tatte Ratter BMster, der
benyttes som Bevcrgelsesredstaber. De forekom
mer i de nordlige Have.
Sjøørn, se Ørn.
Sjøørret, se Ørret.
Skaalbærende eller Skaalfrugtede
(Cupuliferæ), Familie af Rakletræernes Gruppe. Frug
ten er en Nid, omgiven af et Hylster (Skaal),
dannet af fammenvoxede Blomsterblade. Til
denne Familie hirer Eg, Hassel, Bøg, Kastanie
o. fl.
Skaalholt, Gaard i den sydvestlige Del af
Island, laa ved Hvitaa, itte langt fra Thingvalla
vatn. Den firste islandske Biflup Isleif (d. 1080)
boede paa Skaalholt, og da haus SM Gisfur
blev hans Efterfilger (1082—1108), stjcrnlede han
Gaarden til Bispestolen, som derved forblev her.
En Kathedrattirke blev opfMt paa Skaalholt. hvil
ken brcrndte stere Gange.
Skaalorm (Julus), Slægt af Tusenbenenes
Klasfe, med langstrakt, cylindristt Legeme, delt i
talrige Ringe, hvoraf enhver barer 2 Par Fidder.
I Norge forekommer en Art meget almindelig i
fugtig Jord og Myr.
Skaalpund, d. s. s. Pund (s. d.).
Skaane, Sveriges fydligste Landsdel, grandfer
i Nord mod Blekinge, Sm??land og Halland og
omgives for Resten af Vsterfjien og Kattegat.
Landet er i det hele t??get frngtbart og med Und
tagelfe llf nogle HMdedrcig, der gaar fra Best mod
Vst, et Sletteland. De betydeligste Vasdrag er:
RMneaa, Kjeflingeaa og Helgena, og de stMste Ind
sjier: Ifi-, Ring- og Odensji. Provinsen er i
administrativ Henfeende inddelt i to Lan, nemlig
Malmohus og Kristiansstad. — Slaane hirte fra
de aldste historiske Tider til Danmark og havde
egne Retsvedtcrgter, de saakaldte fiaanste Love.
Under Kristofer den anden pantsattes det ttl Grev
Johan af Holsten og kom derefter nnder Sverige,
som igjen tabte Provinsen til Valdemar Atterdag
1360. Ved Freden til Roskilde 1658 afstodes
Skaane til Sverige og har Nden tilhMt dette
Land. — Skaanske Krig kaldes den Krig, som
Kristian den femte af Danmark firte med den
svenste Konge Karl den ellevte 1675—79 for at
tilbageerobre Slaane. Denne Krig fMtes for
Norges vedkommende med afgjort Held af Kristian
den femtes Halvbroder Ulrich Fredrik GyldenlMe,
forn bl. a. erobrede Marstrcmd og Karlsten. Kri
gen blev as den Grund i Norge kaldt GyldenlMes
Feide. Marlelig er den ogsaa ved SjMelten
Niels Juels glimrende Bedrifter, navnlig ved
hans berømte Seier i Kjøgebugt 1677. 1679
sluttedes Freden til Lund, hvorved Danmark maatte
give Sverige de erobrede Landsdele tilbage, da
nemlig Ludvig den fjortende blandede sig i Affæren
ttl Fordel for Sverige. — Den skaanske Lov,
den ældste af de fire gamle danske Provinsiallove,
er antagelig fra det 13de Aarh.’s første Halvdel.
— Den skaanske Kirkeret er givet i Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
