Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skanderbeg, med det kristelige Navn Georg Kastriota - Skanderborg - Skandere - Skandinavien. — Den skandinaviske Halvø, s. Norge og Sverige. — Skandinaver - Skandinaviske Sprog og Literaturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slanderborg
Tyrkernes Overmagt. 1461 maatte Muhamed den
anden slutte Fred og overlade ham Albanien. Tre
Aar efter brid han ifMge Venedigs og Pavens
Indflydelfe Freden og stog atter Tyrkerne Gang
efter Gang. Han dide 1466. Under hans Sin
og Efterfilger bleu hans Land erobret af Tyrkerne.
Skanderborg, By i Aarhus Amt i Jylland,
med 1,800 Indb.
Skandere, foredrage et Vers nøiagtigt efter
dets metriske og rythmiske Bygning.
Skandinavien, de gamle Romeres Navn paa
de nordiske Lande. — Den skandinaviske
Halvø, s. Norge og Sverige. — Skandinaver,
Fallesnavn for de tre nordifle Folk; er ogsaa
Partinavn for Tilhængerne af Nordens
Enhedstanke.
Skandinaviske Sprog og Literaturer. Til
de flandinavifle Sprog henregnes Norst, Svensk,
Danst og Islandsk. De stammer alle fra et gam
melt skandinavist Fallessprog, som man har givet
Navn as Urnordisk, og som danner en selvftandig
Gren as den germanifle Sprogfamilie. Det ur
nordiske Sprog kjender mcm faagodtsom udeluk??
lende af (de aldste) Runeindstrifter fra omkring
Aar 500 til henimod 800; en anden Kilde til
Kundstab om Urnordisk har man i de Lacmeord,
som fra denne er trangt ind i de finske og lappiske
Sprog, hvilke Laan tildels allerede har fundet
Sted i de fMste Aarhnndreder af vor Tidsregning.
Urnordisk betegner saaledes det old- eller
gammelnordiske Enhedssprog. inden dette forgrenede
sig i forstjellige Dialekter, der senere fremtraadte
som helt felvstcrndige Sprog. Ved denne Kløvning,
forn falder ind i Vikingetiden (Aar 800—1000). op
stod istedenfor det oprindelige Fællessprog tre Sar
sprog: gammel- (old-) norst, gammel- (old-) svensk
og gammel- (old-) danfl; efter Islands Bebyg
gelse lom hertil som det fjerde islandsk (d. v. s.
gllmmelislandst). FMst omkring Aar 1000 er de
indbyrdes Forstjelligheder mellem disse Maal saa
store, at man tir tale om fire Sprog istedenfor
Dialekter. Men endnu i lang Tid vedbliver Gam
melnorsk og Islandsk paa den ene, Gcunmelsvenfl
og Gammeldansk paa den anden Side at staa hin
anden meget nar; man pleier derfor at regne
begge de fMste forn en vestnordist, de sidstncrvnte
som en istnordifl Sproggruftfte. Den i tidligere
Tid ofte misbrugte Benavnelse Oldnordifl (Gam
melnordist) bruges nu fom et Fallesnavn sor alle
fire Sprog i deres aldre Periode. Saavel i det
egentlige Skandinavien forn ogsaa, hvad Udtalen
angaar, paa Island har Sproget gjennem Ti??
derne undergaaet vasentlige Forandringer, og dette
er isar Tilfaldet i Danmark, hvis Sprog gjen
nemlib en hurtigere Udvikling end de andre, bl.
a. fordi det ifilge Landets Beliggenhed var udfat
for en saa meget startere ydre Pciavirtning fra
Tyst. Norst, faaledes fom det lever paa Land
befolkningens Tunge, famt Svenst har bevaret
en stine Lighed med de gamle Sprog. I Norge
begyndte Saregenheder og Dicilektforstjel i de
enkelte Landsdeles Udtale at gjire sig gjeldende i
Hkrift allerede i den sidste Halvdel af det 13de
Aarh,. og ved Foreningen med Sverige i det
14de fik dette Lands Sprog i itte ringe Udstrcrk
ning Indpas i Norge. En langt mere gjennem
gribende Betydning fik dog den i det 15de Aarh.
.egyndte Forening med Danmark, som temmelig
101 Skandinaviske Sprog og Merat.
hurtig ledede til, at Danst blev de to Landes fal
les Striftfprog. Det gammelnorske Skriftsprog.
hvis literare Pleie i det vasentlige ophMer alle
rede med Begyndelsen af det 14de Aarh., sank nem
lig lidt efter lidt nasten hen i Glemfel, og om
kring Reformationstiden blev det felv as Landets
larde Mand lun kummerlig forstaaet. Det gamle
Talesprog holdt sig vel i det store og hele; men
unddraget Slriftfprogets Tugt og Stitte forgre
nede det sig under Middelalderens sidfte Tid mer
og mer i indbyrdes afvigende Dialekter, der hen’
imod Reformationen havde naaet omtrent det
famme Udvitlingspuntt. paa hvilket det lige til den
senere Tid er blevet staaende i vore Bygdemaal.
Disfe har nemlig hele Tiden haudet sin Plads
som Talesprog og maa fra det navnte Tidspunkt
af betegnes forn en modem Udvikling af Gam
melnorsken. Lidt efter lidt begyndte de norste
Forfattere at optage i Bogsproget norste Ord og
Vendinger, hvad der siden er blevet fortfat lige
til den sidste Tid. saa at det norste Skriftsprog
nu afviger ilte saa ganske lidet fra det danste.
Allerede de aldste norste Forfattere paa det dansk
norske Fallessprog har indledet denne Bevagelse,
saaledes Absalon PederssM (d. ca. 1574) og Over
scrtteren af de gamle Kongesagaer Peder ClaussM
Friis (d. 1614). Endnu i lange Tider var det
dog knn nbevidst, at det norste Element gjorde
sig gjeldende i Literctturfproget. As stirre Be
tydning fremtr??der det hos den ypperlige nord
landske Folledigter Petter Dass (d. 1708) og
hos „Det norske Selskab“, forn 1772 stiftedes
i Kjibenhavn af dervcrrende Nordmand, og
blandt hvis Medlemmer HMte Wesfel, Bredal,
I. N. Brun, Fasting, Frimann, Zetlitz og.
Rein. Imidlertid gik det endnu fent med For
norfielsen. Men nogen Tid efter fit Norge sit
eget Universitet (1811), og da det lort efter stiltes
fra Danmark, blev den nationale Sprogbestrcrbelfe
stedse mere povulcrr. Efter Wergelands Frem
traden tog Sprogreformen rastere Fart; navn
lig har Eventyrfortcrllerne P. C. Asbjirnfen og
IMgen Moe stor Fortjeneste af det nuvarende
norste Skriftsprogs Udvikling; den firste ifar har
med fjelden Begavelse forstaaet at aabne Vinene
for Velklangen og StjMheden i Sprogets na
tionale Eiendommeligheder. Flere af de filgende
Digtere, BjMnson. Ibsen, Lic, Kielland o. fl. har
ligeledes i betydelig Grad bidraget til at give
det norste Skriftsprog et mere nationalt Prag,
og om end BjMnson og ogsaa for en Dellbfen i
den fenere Tid synes at ville opkonstruere et eget
Sprog, fom navnlig for den fMstes vedkommende
er blevet i hii Grad mcmieret og opfyldt med
ildelydende Ord, faa har de dog begge bidraget
til at renfe Bogfproget for unMvendigt fremmed
Paahang og gjort sit til, at Dagligtalen mer
og mer klinger igjennem i Skriftsproget. Flere
af Bladudgiverne har ogsaa med Fremgang
betraadt samme Bane, og det kan nu siges, at der
existerer et norsk Skriftsprog, som er udviklet af
det danske, og mere og mere fjerner sig fra dette.
Imidlertid har flere tildels fremstaaende Mænd
ivret mod, at norske Bøger skulde, som man har
kaldt det, skrives paa Dansk, og Ivar Aasen (s. d.)
har derfor forsøgt at danne et nyt Sprog,
„Landsmaalet“, sammensat væsentlig af vestlandske
Dialekter, udfyldte efter Oldnorsk med stumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
