Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer - Den danske Literatur - Skanse. — Skansekurv - Skanør - Skapolith - Skara. — Skara Stift. — Skaraborgs Län - Skarbek, Fredrik, Grev - Skarga, Piotr Pawelski - Skarlagensrødt, se Krap og Karmin - Skarlagensfeber - Skarlagenskorn, se Kermes - Skarnbasse, se Tordyvel - Skarntyde - Skarpanto - Skarphedin, Søn af Njaal Torgeirssøn (s. d.) - Skarsvaag - Skarv. — Storskarven eller Kvitlaaringen. — Smaaskarven eller Topskarven. — Anhingaer eller Slangehalsskarve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stanse
fremdeles paa Latin, og det var først ved Holberg,
at det danske Sprog kom til sin Ret som
Bogsprog. ForMrigt havde Danmark i hans Tid itte
mange fremragende Skribenter, og tun Histori
kerne Hans Gram og J. Langebek, Salmedig
teren Brorson og Lyrikeren Ambrosius Stub
haver sig, tildels HM, over det almindelige. Men
fra Holbergs DFd til Udgangen af det 18de Aarh.
fremstod flere ansete Forfattere, som hver i sit
Fag berigede Literaturen. Scrrlig tan navnes
J. S. Snedorf, forn med sjelden Dygtighed
lagde an Paa Udviklingen af det danske
Bogsprog, Amtmand Tyge Rothe, Rationalisten
Kristian Bastholm og hans Modstcmder paa
Religionens Felt Nikolai Balle, Historikerne
Suhm og Snedorf samt Sprogforskerne J.
Baden og Abrahamson. Den poetiske
Literatur holdt i dette Tidsrum, som man har kaldt
„Oplysningens“, fuldkommen Skridt med den
videnssabelige. Af de danske Digtere. som er
hvervede sig et Navn, er Ewald, Rahbek, P.
A. Heiberg, Brun, Thaarup, Samsø og
Baggesen de mest fremtrædende. Med det 19de
Aarh. indtrcrder et nyt Affnit i Danmarks Li
teraturhistorie. De Ulykker, som hjemsMte Lan
det i dets Begyndelfe, efterfulgtes af en Bakkel
sens Storm, forn gik gjennem Nationen, og som
denne Bakkelses Bannerf??rere stod FirklMeret
Nordmanden Steffens, Oehlenschlæger,
Grundtvig og Ingemann. Med Mesterskab
forstod de at anslaa de nationale Strenge og vække
Folkets Kjcerlighed og Interesse for Fortidens
Poesi og Fcedrenes Bedrifter. Til denne Kreds
sluttede sig snart mange begavede yngre Mand,
og danst Digtning vandt ikke liden Anseelse i
Udlandet. Blandt dem, som farlig bidrog til
Udvitlingen af den poetiske Literatur, kan navnes
Blicher, J. L. Heiberg, P. M. Møller,
Hauch, Fru Gyllembourg, Saint-Aubain
(„Carl Bernhard“), Hertz, H. C. Andersen,
Winther, Paludan-Müller, Wilster,
Overskou, Ploug, Goldschmidt, Kaalund,
Hostrup m. fl., samt af nyere Digtere
Brosbøll („Carit Etlar“). H. Ewald, Bergsøe,
Carl Andersen, C. Richardt, H.
Drachmann, Schandorph, Jacobsen og Topsøe.
Ogsaa paa de videnskabelige Felter fremstod der
Mand, som har vundet et berømt Navn, saasom
Filosofen S. Kierkegaard og de navnkundige
Brpdre H. og A. S. Ørsted. Som religiøse
Forfattere har især Mynster og Martensen
udmærket sig, som Historikere Münter, Nyerup,
Werlauff, N. M. Petersen og Allen samt
Worsaae, og sorn Sprogforstere Rask, N. M.
Petersen og Madvig, af hvilke navnlig Rask
og Madvig hnr vundet et europæisk Navn.
Skanse, Jordbrystværn med foranliggende
Grave. Den kaldes sluttet, naar den danner
Brystværn til alle Sider, halvsluttet, naar
Indgangen tun er beskyttet med en Palisadeport, og
aaben, naar den ikke har nogen Palisadebeskyttelse.
— Skansekurv, en Fletningsverks Cylinder,
som fyldes med Jord og anvendes paa Brystværn
til Dækning og Beskyttelse. — Skanse betyder
ogsaa den agterste Del af et Orlogsskibs Overdæk.
Skanør, By i det sydvestlige Skaane, var i
Middelalderen under Hanseaternes Blomstrings
periode en as Danmarks vigtigste Handelsbyer.
Her seirede 1278 Dansterne i et SjMag over
Magnus LagllbMr.
Skapolith, et Mineral, som bestaar af
Kiselsyre, Lerjord og Kalk; det forekommer blandt andre
Steder ved Arendal.
Skara, gammel By i Vestergötland,
Skaraborgs Län i Sverige, med 3,000 Indb., er Sæde
for en Biskop og har en prægtig gammel
Domkirke samt en lærd Skole. I Skara oprettedes i
det 11te Aarh. Sveriges første Bispestol. —
Skara Stift bestaar af en stor Del af
Vestergötland samt af Småland og Mo Herred i
Jönköpings Län. — Skaraborgs Län udgjør den
nordvestlige Del af Vestergötland og har 260,000
Indb.
Skarbek, Fredrik, Grev, polsk Digter og
Forfatter, f. 1792, d. 1866, blev 1818 Professor i
Økonomi ved Universitetet i Warschau og udgav
her flere Økonomisk-videnskabelige Skrifter. Stor
Fortjeneste indlagde han sig ved at reformere det
polske Fattig- og Fængselsvæsen. Efter at have
opholdt sig i Petersburg 1830—31 blev han efter
Reuolutionen Medlem af den polske Regjerings
tommission. Han optraadte ogsaa med afgjort
Held som Romanforfatter og dramatisk Digter og
har leveret betydelige Bidrag til Polens Historie.
Skarga, Piotr Pawelski, polsk Prædikant, f.
1536, d. 1612, blev 1563 Prest og indtraadte 1571
i Jesuiterordenen. Hans glimrende Prædikener og
Troesiver skyldtes det for en stor Del, at Polen
atter gik over til Katholicismen. Han var en
Tid Hofprædikant hos Sigismund den anden.
Skarlagenrødt, se Krap og Karmin.
Skarlagensfeber, en akut Infektionssygdom,
som især ytrer sig ved start Feber og Smerter i
Halsen og siden viser sig over hele Legemet som
et Hududstet i Form af smaa starlagenrMe Pletter.
Efter fire—fem Dages ForlM forsvinder i Re
gelen Udslettet, hvorefter en Afstalning af Over
huden sinder Sted. Sygdommen, der kun fjelden
llngriber nogen mere end en Gang, er under Af
flatningen meget fmitsom og varer somoftest
fem—sex Uger.
Skarlagenskorn, se Kermes.
Skarnbasse, se Tordyvel.
Skarntyde (Conium maculatum), Slægt af
Skjærmplanterne, er meget giftig og let kjendelig
paa den især nedentil stærkt rødplettede Stilk. Den
forekommer i Norge.
Skarpanto, Grækernes Karpathos, en Tyrkiet
tilhørende Ø i Ægæerhavet, mellem Kreta og
Rhodos, med 8,000 Indb., hovedsagelig Grækere.
Skarphedin, Søn af Njaal Torgeirssøn (s. d.).
Skarsvaag, Fiskevær i Vestfinmarken strax
østenfor Nordkap, er det nordligst beboede Sted i
Norge.
Skarv (Graculus), Fugl af Pelikanfamilien,
med glinsende sort Fjærbeklædning, langt
bagudsiddende Svømmefødder, langt Næb, som i Spidsen
har en Krog, langstrakt Hals og korte Vinger.
Den er en fortrinlig Dykker og svømmer under
Vandet baade med Vingerne og Fødderne. Den
ruger paa Holmer og Skjær samt i steile
Fjeldvægge ved Havet. I Norge forekommer to Arter,
nemlig Storskarven eller Kvitlaaringen,
som bar en hvid Flek paa Laaret, og
Smaaskarven eller Topskarven, hvis Hanner om
Vaaren har en Fjærtop paa Hovedet. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
