Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skildpadde. — Landskildpadderne. — Flod-Sumpskildpadderne. — Havskildpadderne. — Læderskildpadden. — Chelonia esculenta. — Chelonia imbricata - Skildpaddeøerne, d. s. s. Galapagos - Skildvagt - Skillemynt - Skilling - Skilsmisse - Skimmel, se Sop - Skindtryte eller Mikkelsbær (Blokkebær) - Skindvingede eller Retvingede - Skindød - Skinfaxe - Skinneben, se Ben - Skipperøerne eller Sjøfarendes Øer, se Samoaøerne - Skippund, se Pund - Skiringssal - Skiron eller Skeiron - Skirrhus eller Scirrhus, s. Kræft - Skitse eller Skizze - Skive (By) - Skivefinnede - Skivemanæter, se Gopler - Skivemundede (Fiskefamilie). — Skivemundede, ogsaa kaldet Igler (Ringorme). — Skivesnegl - Skjalm Hvide - Skjeberg - Skjelderup, Michael - Skjelskør - Skjerstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skildpaddeserne
Planter. 2) Flod-Sumpskildpadderne (Emydæ)
har fladere Rygskjold og bevægelige Tæer med
krumme Kløser samt Svømmehud mellem Tæerne.
En Art af denne Familie forekommer i Europa.
De lever hovedsagelig af Vandinsekter og
Fiskeyngel. I Nordamerika findes Sumpstildpadder
med lidet Rygpcmser og lang Hals og Hale. 3)
Havskildpadderne (Chelonæ) har flade,
tilspidsede Aarefødder med neglelj??se, ??bevagelige
T??er. Deres Forlemmer er langere end Bag
lemmeine. Læderskildpadden, som har lader
agtigt Panser, bliver ofte uhyre stor og tung. Den
spiselige Skildpadde, Chelonia esculenta, med
hornagtig Bekladning, er bekjendt for sit
velsmagende Kjød. En anden Art, Chelonia imbricata,
har fmnkt flammede Panserplader, som
forarbeides til Smykker osv. og derfor er meget kostbare.
Skildpaddeøerne, d. s. s. Galapagos.
Skildvagt, en Militærpost, som er udstillet til
at bevogte eller iagttage et bestemt Sted eller til
at opretholde Orden paa samme.
Skillemynt, enhver Mynt, som er af ringere
Værdi, end den paalydende, og som altsaa ikke er
præget nøiagtigt efter Værdiindholdet af Landets
Myntfod.
Skilling, en norsk Mynt, som efter det gamle
System var lig 1⁄120 Speciedaler, og hvis Værdi
var 3⅓ Øre.
Skilsmisse, Ophævelse af Ægteskab,
foregaar enten ved Dom paa Grund af Mangel paa
agtestabelig Troflab fra en af Parternes Vide,
eller ved Bevilgning, naar ZEgtefcrllerne paa Grund
af Uenighed forlanger at stilles. I sidste Tilfalde
maa de fMst have Bevilgning til at leve separe
rede „fra Bord og Seng“; efter tre Aars Forløb
kan Parterne, naar de fremdeles fastholder sit Ønske
om Skilsmisse, blive lovlig flitte, men saadan
Bevilgning meddeles imidlertid nu sjelden. De
protestantiske Kirtesamfund tillader i Regelen en
Fraskilt at gifte sig igjen, hvorimod den katholske Kirke,
hvor LEgtestabe. betragtes som et Sakrament, ikke
engang tillader Skilsmisse.
Skimmel, se Sop.
Skindtryte eller Mikkelsbær (Blokkebær,
Vaccinium uliginorum), Plante af Lyngfamilien,
med runde Grene, omvendt ægformede Blade,
klokkeformet, blegrød Krone og blaagraa,
velsmagende Bær. Den voxer isar paa Skovmyrer.
Skindvingede eller Retvingede
(Orthoptera), Orden af Insekter med Bidemund og
Dækvinger. De undergaar ingen anden Forvandling,
end at de ved sidste Hudskiftning faar udviklede
Vinger. Hudbedækningen er læderagtig. Til denne
Orden hører Græshoppen, Sirissen, Ørntvisten
og Jordkrebsen.
Skindød, enslags Mellemtilstand mellem Liv
og Død, under hvilken alle Livsfunktioner er
saaledes lammede, at de ikke eller neppe kan iagttages
af Lægfolk. Skindøden kan skyldes ydre Aarsager,
som Kvælning, Forgiftning osv., eller den kan være
en Følge af forudgaaende Sygdomme.
Skinfaxe, i den nordiske Mythologi den Heft,
som tratter Dagen, og fra hvis Mante Luften og
Jorden modtager Lys.
Skinneben, se Ben.
Skipperøerne eller Sjøfarendes Øer, se
Samoaøerne.
Skippund, se Pund.
Skiringssal, i ældre Tider et berømt hedensk
Tempel i Vestfold i Norge, hvor flere af de norste
Konger fM Sagatiden blev hauglagle. Det laa
ved Viksfjord i ThjMing (nar Laurvig), og i dets
Narhed opblomstrede en betydelig KjMstad.
Skiron eller Skeiron, i Oldtiden en Røver,
som ifølge Sagnet opholdt sig mellem Korinth og
Megara, hvor han overfaldt og udftlyndrede de
Reisende og siden kastede dem i Havet. Han blev
tilslut dræbt af Theseus.
Skirrhus eller Scirrhus, s. Kraft.
Skitse eller Skizze, i de bildende Kunster,
navnlig i Malerkunsten, en rast udkastet Tegning,
fom i korte Trat gjengiver det afbildede Sujet.
Stitfen, fom ogfaa anvendes i Literaturen, be
tragtes baade som et i og for sig fcrrdigt Arbeide
og fom et Udtllst til et stprre og mere udfMigt
Verk.
Skive, By i Viborg Amt i Jylland, ved
Skiveaaens UdlM i Limfjorden, med 2,100 Indb.
Skivefinnede, en Fiskeorden, hos hvilke
Bugfinnerne er omdannede til et Sugeapparat, hvor
ved de kan suge sig fast til Gjenstande paa Havets
Bund. Til denne Orden hører Rognkjæxen.
Skivemanæter, se Gopler.
Skivemundede, en Fiskefamilie, hos hvilke
Munden staar paa Undersiden, enten rundt om
given af Tander, forn staar i Kredfe paa en Brufl
’flive, der kan bruges som Sugeskaal, som f. Ex
hos Negenøinene, eller blot med Tander til Si
derne, forn hos Slimaalen. — Skivemundede,
ogfaa kaldet Igler, en Art af Ringorme, som lever
i Bandet; de mangler B??rster, Foduorter og Gjel
ler, men er i Regelen forfynede med Vine. Nogle
Arter anvendes hyppig i mangfoldige Sygdomme
paa Grund af sin Evne til at fuge Blod. —
Skivesnegl, en Ferstvandssnegl med stadt, rundt,
spiraldreiet Hus; flere Arter af den forekommer
i Norge.
Skjalm Hvide, en fornem Høvding paa
Sjælland paa den danske Konge Suen EstridssMs Tid,
var Mge Sagnet en sEtling af Palnatoke (s. d.).
Han deltog med stor Tapperhet?? i Slaget ved
Nisaa, hvor han blev fangen. Flere af hans 3Et
har erhvervet sig et berMt Navn i Danmarks
Historie, fornemmelig Tvillingbr^drene Biskop Ab
salon og Esbern Snare, SunesMnerne, Marsk
Stig m. fl.
Skjeberg, Prestegjeld i Nedre Borgesyssel,
Smaalenenes Amt, bestaar af Sognene Skjeberg,
Ingedal og Ullerø.
Skjelderup, Michael, norsk Læge og
Videnskabsmand, f. 1769, d. 1852, kom 1785 i
Apothekerlære og tog 1794 kirurgisk Examen. 1796
blev han Reservekirurg ved KjMenhavns kirurgiske
Akademi og nceste Aar tillige Prosektor ved Uni
versitetets Anatomikammer. 1813 udncrvntes han
til Professor i Medicin ved det nyoprettede Kri
stiania Universitet og virkede i denne Stilling til
1849. Baade som Medudgiver af det medicinfle
Tidsskrift „Eyr“ og forn Forfatter af fcrrstilte
Afhandlinger erhvervede han sig et anset Navn
paa det lcrgevidenstabelige Omraade.
Skjelskør, By i Sorø Amt paa Sjælland
med 1700 Indb. og Udførsel af Korn.
Skjerstad, Prestegjeld i Salten, Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Skjerstad og Fauske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
