Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skrifte, Skriftemaal - Skrifter (Typer) - Skrigefugle - Skrinneblomst - Skrivekrampe - Skrivekridt, se Kridt - Skrivekunst. — Hurtigskrift, se Stenografi - Skrofulose (Kjertelsyge) - Skrubbe, se Flyndre - Skrubbær, se Kornelfamilien - Skrubtudse, se Padde - Skrue. — Skruespindelen eller Skruecylinderen. — Skruegang. — Skruemøtriken eller Skruemoderen. — Skruepresse. — Stilskruer. — Mikrometerskruer. — Klemskruer. — Skrue uden Ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrifter
Magt og til at vedligeholde det Acmdstyranni,
hvormed den romerske Kirke har vidft at herske
over Sjelene. Paa den anden Side har dette
Pllllbud i sirgelig Grad bidraget til at neddysse
Menighederne i Sikkerhed og til at fremavle Hyk
leri og Overtro, idet Nidvendigheden af en sand
Omvendelse traadte i Skyggen for Tilliden til
Prestens Tilsigelse af Syndsforladelfen. 1215
stadfcrstede den fjerde Latercmsynode Nidvendig??
heden af det hemmelige Striftemaal, hvilket bestod
i, at man under sire Vine stulde beljende sine
Overtradelser for Presten, forn da var forpligtet
til itte at rMe dem, felv om de tom ind under
Kriminlllloven, og fenere vedtoges det, at ingen
stulde skrifte for andre end sin Sogneprest, med
mindre hlln llf Biflopen liste Bevilling derpaa.
Paa Koncilet i Trident blev Striftemaalet er
tlcrret for nidvendigt til Salighed. Luther be
holdt Striftemaalet for Presten, men som en fri
villig Sag, idet han vilde, at tun de, forn filte
Trang dertil, stulde skrifte; men i flere af de
lutherske Kirker blev det efterhaanden optaget forn
en tvungen Sag, og der blev endog fastfat bor
gerlige Straffe for dets Forsimme.se. Den sti
gende Oplysning medfirte imidlertid, at Menig
hederne begyndte at modscrtte sig dette Aands
tyranni. og flere af de protestantiske Kirlefamfund
blev efterhaanden Mdt til at give Slip pall det
tvungne Privatflriftemlllll, deriblcmdt det dansk
norske; i dette Mistes det af det faakaldte almin
delige Skriftemaal, faaledes som det endnu bruges
i Norge. Men det knyttedes til Nadverden, og
ingen gives Adgang til denne, som itle i Forveien
har varet tilstede ved Striftetalen og modtaget
Prestens Absolution.
Skrifter (Typer), smaa, firkantede Stænger
af ens Længde, men af forskjellig Tykkelse, i hvis
ene Ende findes et Bogstav eller Tal i ophøiet
Præg, benyttes til Sats i Bogtrykkerier. De
forfærdiges af Skriftstøbermetal, en Blanding af Bly,
Tin, Antimon, Kobber eller Vismut. Se forøvr.
Bogtrykkerkunst.
Skrigefugle, en Afdeling af Sangfuglene,
fom fordetmeste tilhirer de varme Jordstrøh. Blandt
dem kan navnes Kolibrien, Hærfuglen,
Næsehornfuglen m. fl.
Skrinneblomst (Arabis), Plante af de
Korsblomstredes Familie, med høi rank Stilk, aflange
Blade, linieformede Skulper, udelt Ar og hvide
Blomster. I Norge forekommer tre Arter, nem
lig stivhaaret Skrinneblomst (A. hirusta), grenet
Skrinneblomst (A. thaliania) og Fjeldskrinneblomst
(A. alpina). Den voxer helst paa tørre Bakker.
Skrivekrampe, en krampagtig
Sammentrækning af Fingrene, hvilken kun ytrer sig, naar
Haanden gives den ved Skrivning nødvendige
Stilling og stal holde paa Pennen. Den forekom
mer især hos saadanne, som beskjeftiger sig meget
med skriftlig. Arbeide, som Stenografer,
Protokolføere osv., og kan tildels være saa akut, at
Vedkommende aldeles maa opMre med at bruge
Pennen. Violinspillere og Pianister m. fl. plages
tildels af en lignende Krampe.
Skrivekridt, se Kridt.
Skrivekunst kalder man sædvanlig den
Opfindelse at benytte synlige Tegn for de forskjellige
Lyd, hvormed Mennesket udtrykker sine Tanker.
Den ældste Skrift antages at have været
Billedskrift og at have beftaaet enten i egentlige Bil
leder eller i symbolske Tegn (Hieroglyfer). Bog
stavflriften eller de egentlige Lydtegn er en langt
fenere Oftfindelfe, og bestod i FirstniMen tun af
Streger af forskjellig Form og i forsjellige ind??
byrdes Stillinger (Runer, Kileskrift). Som Bog
stavstriftens Opfindere navnes FMilerne, og
Sagnet beretter, at Kadmos bragte Opfindelsen
til Gr??terne ca. 1200 f. Kr. Fra Gralen
land udbredte Kunsten sig til Rom, og Sand
synligheden taler for, at den fMikifle Skrift dan
ner Moderstllmmen til de steste nu brugelige
Striftarter. Som Strivematerialier anvendtes
forskjellige Ting. men Mangelen paa et Materiale,
der kunde tjene som Papir, gjorde, at Kunsten
lange itte kunde benyttes i nogen stor Udstrcrk
ning. Almindelig meislede man det, man vilde
nedskrive, i Sten, og af de i Asfyrien gjorte
Oldfund sees det, at de asfyriste KjMmcrnd har
firt stt Bogholderi paa brcrndte Teglsten. I det
4de Aarh. opfandt Biskop Ulfilas den gothiske
Skrift og benyttede den til sin Bibeloversættelse;
af denne har fenere det nuvcrrende gothisse og
latinske Alfabet udviklet sig. — I den nyere Tid
har man sigt at indføre mange Forbedringer paa
Skrivekunstens Omraade; navnlig har man lagt
an paa at lade den tidsspildende og anstrengende
Skrivning med Haand afløses af Skrivemaskiner,
men hidtil har disse Forsig ikke ført til noget
praktisk Resultat. Hurtigskrift, se Stenografi.
Skrofulose (Kjertelsyge), en fygelig Tilstand,
som i Regelen tun ytrer sig hos Birn ved haard
nattede Betandelser i Huden, Slimhinderne og
Bensystemet, fornemmelig i Lymfekjertlerne. Be
tcrndelsen gaar ofte over til cmbne Saar, forn har
vllnsteligt for at gro fammen. De af Skrofulose
augrebne Individer har som oftest et blegt, syge
ligt Udfeende, stappe Muskler samt opsvnlmede
Laber og Nase.
Skrubbe, se Flyndre.
Skrubbær, se Kornelfamilien.
Skrubtudse, se Padde.
Skrue, en af de almindeligft anvendte saa
kaldte enkelte eller usammensatte Maskiner, bestaar
af to Hoveddele: a) Skruespindelen eller
Skruecylinderen, d. e. en kompakt Cylinder,
om hvis Sideflade snor sig et Straaplan, dannet
af en om Cylinderen med jevn Stigning lidende
spiralformig Forhøining. En enkelt Omgang af
Skraaplanet kaldes en Skruegang, og Afstanden
mellem to paa hinanden filgende Skruegange
(maalt i en med Skruecylinderens Axe parallel
Retning) kaldes Skruegangens Høide.
Skruegangene kan med Hensyn til sin Form vaære
skarpe eller flade, b) Skruemøtriken eller
Skruemoderen er en hul Cylinder, om hvis
indre Sideflade er indssaaret Skruegange, hvis
Fordybninger svarer nøiagtig til og optager
Forhøiningerne om Skruespindelen. Dersom
Skruemøtriken er faststaaende, og Spindelen dreies indeni
samme til den ene eller anden Side, vil Skruen
for hver Omdreining drives frem eller tilbage om
en Længde, som er lig Struegangens Høide. Man
kan paa denne Maade frembringe et overmaade
stærkt Tryk (Skruepresse). Skruer benyttes
ogsaa til den finere Indstilling af de forskjellige
Dele af flere videnskabelige Instrumenter
(Stilskruer), til at udmaale smaa Dimensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
