Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smelle - Smeltning. — Smeltepunktet - Smergel - Smerling - Smerte - Smichov, Forstad til Prag (s. d.) - Smilax, se Konval - Smiles, Samuel - Sminke - Smith, Adam - Smith, James. — Horace Smith - Smith, Josef, Mormonismens Stifter, se Mormoner - Smith, Sidney - Smith, Villiam Sidney - Smith-Hald, Frithjof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smelle
Smelle (Silene), Plante af Nellikfamilien,
med blæreformet, oppustet Bæger, todelte
Kronblade og tverummet Kapsel; forekommer i Norge
i flere Arter.
Smeltning, faste Legemers Overgang til den
flydende Tilstand. Smeltepunktet for de
forskjellige Legemer er meget forskjelligt, Isens ved
0°, Svovlets ved 111°, Tinnets ved 230°, Blyets
330°, Sølvets 1000°, Guldets 1200°, Jernets
1600° C. osv.
Smergel, en Blanding af Korund og Jernerts,
et tat, finkornet, itte trystalliseret Mineral af blaa
graa eller fort Farve, bestaar af Lerjord og Jern
oxyd. Den findes fornemmelig paa Ven Naxos
i Ægæerhavet, i Lilleasien o. fl. St. Paa Grund
af sin Haardhed (= 9) anvendes den ligesom den
raa Korund i stor Mcrngde til Slibning af LEdel
ftene og haarde Metaller.
Smerling (Cobitis), en til Karpefamilien
hørende Fiskeslægt med langstrakt, slimet Krop, liden
med Skjægtraade forsynet Mund og meget smaa
Skjæl. Det er en velsmagende Fisk, hvoraf
nogle Arter forekommer i Europa.
Smerte, pinlig (stikkende, brændende, trykkende
osv.) Fornemmelse i Følenerverne, opstaar i
Regelen ved ydre Paavirtning (Slag, Saar, start
Hede eller Kulde m. m.), men tan ogsaa skyldes
indre Aarsager som Betcrndelse eller Svulst i en
Legemsdel, Rheumatisme osv.
Smichov, Forstad til Prag (s. d.).
Smilax, se Konval.
Smiles (udt. Smeils), Samuel [[** sic, komma mgl **]] engelsk Literat,
f. 1811, var 1845—60 ansat ved
Jernbanevæsenet. Af hans Skrifter, der alle har faaet stor
Udbredelse og er bleven oversat til flere fremmede
Sprog, kan nævnes: „Physical education“, „Life
of G. Stephenson“, „Selfhelp“ og „The
caracter“. [[** sic ca- **]]
Sminke, forstjellige SkjMhedsmidler forn
paafires Huden, ifar i Ansigtet, for at give det
et fristere eller yngre Udseende. Den tilberedes
i Parfnmerierne i forstjellige Farvenuancer, efter
hvis Bessaffenhed den faar Navn. Rid Sminke
fremstilles faaledes af Safflorridt, Zinnober m.
m., hvid Sminke af forstjellige Metaloxyder ofv.
Smith, Adam, fremragende engelsk
Nationaløkonom og Grundlægger af den nyere
Nationaløkonomi, f. 1723, d. 1790, studerede Theologi i
Glasgow og Oxford og blev 1751 Professor i
Logik og Moral ved Glasgows Universitet. Som
saadan erhvervede han sig snart et betydeligt Ry
saavel ved sine Forelæsninger som ved Skriftet
„Theory of moral sentiments“. Efter at have
ledsaget Hertugen af Buccleugh paa en
Udenlandsreise, tilbragte han ti Aar forn Privatmand
i sin Fødeby Kirkaldy i Skotland, udelukkende
beskjeftiget med nationaløkonomiske Studier.
Frugterne af disse fremlagde han 1776 i sit
epokegjørende Verk „Inquiry into the nature and causes
of the wealth of nations“, hvilket har oplevet en
Mangde Oplag og er oversat til de fleste
europæiske Sprog. — Ifølge Smiths Theori er
Arbeidet overhoved det industrielle Livs bevægende
Kraft. Fri Konkurrance, Deling af Arbeidet og
hensigtsmassig Anvendelse af Kapitalen er de
Midler, hvorved Arbeidets produktive Udbytte
bliver størst. Det er Styrelsens Pligt at fjerne alt,
som staar hindrende iveien for de forskjellige
Evners Udvikling.
Smith, James, engelsk humoristisk Digter, f.
1775, d. 1839, vakte megen Opmærksomhed ved
sin Digtsamling „Pic-Nic Newspaper“. Sammen
med sin nedenfor nævnte Broder udgav han en
Række parodiske Efterligninger af Scotts, Byrons
m. fl.s Arbeider, hvilke udmærker sig ved et
sprudlende Vid [[** sic, mgl et punktum? sjk kilde **]] — Broderen Horace Smith, f. 1779,
d. 1849, skrev en Række fortræffelige Romaner,
som gjorde Lykke, deriblandt „Brambletye house“,
„Tor Hill“, „Jane Lomax“, „Adam Brown“,
„Arthur Arundel“ m. fl.
Smith, Josef, Mormonismens Stifter, se
Mormoner.
Smith, Sidney, engelsk Forfatter, f. 1771, d.
1845, studerede Theologi, blev 1798 Prest i
Edinburgh og 1831 Kanonikus ved Paulskirken i
London. Han var med at stifte „Edinburgh Review“
og var en Tid dens Medredaktør. Desuden
udgav han en Række politiske Brochurer, i hvilke han
med glimrende Skarpsind behandlede flere af
Tidens Spørgsmaal og stillede sig i disse paa det
frisindede Partis Side. Saaledes ivrede han bl.
a. for Katholikernes Emancipation.
Smith, Sir Villiam [[** sic V **]] Sidney, engelsk Admiral,
f. 1764, d. 1840, traadte i en Alder af 13 Aar
ind i Marinen, udmarkede sig ved flere
Leiligheder under den nordamerikanske Frihedskrig og
blev 1783 Fregatkaptein. Fem Aar senere gik han
i svensk Krigstjeneste og deltog med Udmærkelse i
Sjøslaget i Svensksund 1790. Efter
Fredsslutningen mellem Sverige og Rusland tog han
Tjeneste i den tyrkiske Marine, men da Krigen mellem
Frankrige og England udbrød, begav han sig til
den engelske Flaade ved Toulon og udførte her
det Vovestykke at sætte Ild paa de franske Skibe
og Arsenalerne i Toulons Havn. Som
Linieskibskaptein forsvarede han med stor Dygtighed
Jean d’Acre mod Franskmændene og bevægede
Tyrkiet til at alliere sig med England for at
fordrive de franske Tropper fra Ægypten. 1805 blev
han Kontreadmiral, men faldt kort efter i Unaade
hos Kong Georg den fjerde og opholdt sig derpaa
udenlands indtil 1830, da han blev
Generalløitnant ved Marinetropperne.
Smith-Hald, Frithjof, norsk Landskabsmaler,
f. i Kristianssand 13de September 1846 af
Forældrene lustitsfekretar Smith og Hustru Karen
Smith, fidt Hald, modtog i 1866 sin firste Under
visning i Kristiania af Eckersberg. studerede fra
Histen 1871 til Vcmren 1873 i Karlsruhe under
Profesfor Gude, derpaa i Düsseldorf til 1878 og
tog senere Ophold i Paris; siden 1871 har han
kun om Sommeren opholdt sig i Norge paa
Studiereiser. Smith-Halds Kunst bestaar væsentlig i
Skildringer af Kystlivet med dets Rigdom af
Stemninger i Forbindelse med Fiskerlivet. Vinter med
Sne og Is har været hans Specialstudium. De
betydeligste af hans Arbeider er: „Hjem fra Fiske“,
stort Vinterbillede, tilhører siden 1880 Muséet i
Köln; „En Dampskibsstation i Norge“, 1881
erhvervet af den franske Stat og skjænket til Muséet
i Lille; „Vinteraften“ (i Muséet i Haag, 1882);
„Det gamle Fiskegarn“, kjøbt af den franske Stat
og anbragt i Muséet i Luxembourg i Paris;
„Morgen i Cornwall“ og „Ængstelse“, to store
Pendanter, tilhører Galleriet Agnew i London;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
