Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snyders, Frans - Snyltedyr, Parasiter - Snyltefluer - Snyltehveps - Snyltekrebs, se Fiskelus og Lernæer - Snylteplanter - Snylterod - Snyltetraad - Snæbel - Sobieski, se Johan den tredie, 1 Bd., S. 937 - Sobre. — Sobrietet - Sociabel. — Socialitet - Social - Socialisme - Societet - Socinianere. — Lælius Socinus og Faustus Socinus - Socorro - Sod (Kulstof) - Soda - Sodaurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snyltedyr
den tredie af Spanien. I at fremstille Dyrenes
Eiendommeligheder nnder deres forstjellige SindS
tilstand har han neppe sin Mester. Han har malet
flere Billeder fammen med Rubens.
Snyltedyr, Parasiter, forskjellige Dyrformer,
som lever paa eller i andre Dyr, og ernærer sig
af dem. Hertil hører Lus, Lopper, Fiskebjørne,
Fiskelus, Indvoldsorme, Trikiner m. fl.
Snyltefluer (Diptera pupipara), Familie af
Fluernes Orden, dels med, dels uden Vinger, har
skalbedækket Krop og tykke, kraftige Ben. De
snylter paa visse Pattedyr og Fugle, hvis Blod
de lever af. Herhen hører Hestefluen
(Hippobosca equina), Faarelusen (Melophaga ovina),
Svalens, Hjortens, Flaggermusens Snylteflue m. fl.
Snyltehveps (Ichneumon), Gruppe af
Hvepsenes Familie, med stiltet Bagtroft og lang. birste
formet Laggebraad, gjir adflillig Nytte derved,
at de opsiger andre Insetters 2Eg og Larver og
lagger deri sine A3g. Snyltehvepsens Larver
lever nu i og af disse fremmede Larver og nd
piner dem faaledes, at de dM Det er ifar de sta
delige Insekter, som paa denne Maade er udsatte
for ??Vnyltehvepsenes Efterstrcebelser, og derved
formindstes deres Antal betydeligt.
Snyltekrebs, se Fiskelus og Lernæer.
Snylteplanter, saadanne Planter, som itte
har sin Rod i Jorden, men paa andre Planter,
af hvis Saft de ernærer sig. De buskagtige
Snylteplanter forekommer i stort Antal i de tropiske
Jordstrøg, sjeldnere i de tempererede; kun de
laveststaaende Arter, som Svampe og Mos, er
temmelig jevnt fordelte i Planteriget. Af de til
Trægruppen hørende Snylteplanter kan nævnes
Mistelen; af de øvrige Skjælroden, Snylteroden,
Meldrøien m. fl.
Snylterod (Monotropeæ), Plantefamilie med
kjødagtig, gulbrun, kvartérhøi Stilk, brune
Blomster og vellugtende Blade, snylter paa Trærødder
i Barskove. Den forekommer hist og her i det
sydlige Norge, f. Ex. paa Ladegaardsøen ved
Kristiania.
Snyltetraad (Cuscuta), en traadagtig, bladløs
Plantefamilie, som slynger sig om andre Vexter
og snylter paa dem ved Hjelp af smaa
Sugevorter. I Norge forekommer to Arter, hvoraf den
ene snylter paa Nesle, Humle m. fl. og den an
den paa Strandplanter.
Snæbel (Corregonus oxyrhyncus), Fisk af
Sikfamilien, bliver ca. 500 mm. lang og er let
kjendelig ved sin spidse Snude. Den forekommer
i Nord- og Østersjøen og gaar om Høsten op i
Elvene for at gyde. Paa Grund af sit
velsmagende Kjød fanges den hyppig.
Sobieski, se Johan den tredie, 1 Bd., S. 937.
Sobre (udt. sober), fr. ædruelig, maadeholden.
— Sobrietet, Ædruelighed, Maadehold,
Tarvelighed; Sindighed, Beskedenhed.
Sociabel, selskabelig, omgjængelig, forligelig. —
Socialitet, Omgjængelighed, Selskabelighed.
Social, hvad der angaar det borgerlige
Samfund eller det selskabelige Liv; fortrolig.
Socialisme, en politisk-økonomisk Lære, som
er opstaaet i den senere Tid og som gaar ud paa
Omstyrtelse af den bestaaende Samfundsorden og
Indførelse af en ny. Socialismens Tilhængere
er imidlertid delte i flere forskjellige Partier, som
indbyrdes er uenige om, hvorledes den nye
Tingenes Tilstand stal ordnes. Et er de imidlertid
enige i, nemlig i Bekjæmpelse af Kapitalen og
den frie Konkurrance. Med Hensyn til den første
gaar de videstgaaende Socialister saa vidt, at de
forlanger Afssaffelse af al privat Eiendom og Ind
firelfe af fuldstcrndigt Fcrllesfiab sallvel med Hen
syn til Besiddelse som Forbrug; andre indgaar
paa, at enhver stal kunne vare eneraadig over et
vist BelM; hvad han maatte eie eller erhverve sig
derover, stal ved stcrrkt stigende Statler konfiskeres
til Fordel for Statskassen; atter andre tillader
Sareiendom uden Hensyn til StMrelse, men vil
have Arveretten afflaffet osv. Idetheletaget gaar
Socilllisternes Planer ud paa at udjevne Mis
forholdet mellem Rigdom og Fattigdom ved utaa
lelige Indstrcentninger i den Personlige Frihed,
og de forestaar Forholdsregler, forn itte tan andet
end tvcele den private Foretagsomhed og Virkelyst.
— Blandt Grundlæggerne af de forskjellige
socialistiske Retninger kan nævnes Saint Simon,
Fourier, Owen, Cabet, Proudhon, Louis Blanc,
Karl Marx o. fl. Alle disse Skoler tæller flere
eller færre Tilhængere, men da de gjerne ligger
i indbyrdes Strid med hverandre, har deres
Lærdomme ikke vundet videre Tilslutning. Det største
Antal Tilhængere tæller Socialismen i Tyskland,
Frankrige og England; i de skandinaviske Lande
har dens Lærdomme hidtil ikke rigtig villet trives.
Societet, Selskab, Forbindelse, Broderskab,
Laug.
Socinianere, et rationalistisk Troessamfund
paa Reformationstiden, stiftet af Lælius
Socinus, som døde 1562 i Schweiz, og hans
Brodersøn Faustus Socinus (d. 1604). Deres
Lære git ikke blot ud paa at bekjæmpe
Katholicismen, men den bestred endog den kristelige Religions
Hovedgrundsætninger. Den fornegtede saaledes
Treenigheden, Kristi guddommelige Udspring og
den Helligaands Tilværelse som personlig
Guddom, ligeledes at Kristi Død ikke var nogen
Forsoning for Alverdens Synder, men kun en
Stadfæstetse af hans Læres Sandhed, og at enhver
selv maa omvende sig og følge det af Kristus
givne Exempel. — Socinianernes Lcrrdomme
førtes videre og sattes i System af Johan Crell m.
fl. og vandt især Tilhængere i England, Ungarn
og Amerika.
Socorro, By i Staten Santander i
Kolumbias forenede Stater i Sydamerika, med 20,000
Indb. og betydelig Handel og Industri.
Sod, fint fordelt Kulstof, som afsættes ved
Forbrænding af kulstofrige organiske Stoffer. Det
benyttes til Fabrikation af sorte Farver.
Soda, kulsurt Natron, forekommer i Naturen
færdigdannet som Bestanddel af flere mineralske
Kilder, som Udvitring paa forskjellige vulkanske
Stenarter samt i de saakaldte Natronsjøer. Det
udvindes fornemmelig af Kogsalt, hvilken
Opfindelse skyldes Franskmanden Leblanc. Soda
forbruges i overordentlig Mængde, hovedsagelig til
Fabrikation af Sæbe og Glas, endvidere til Glasur
paa Stentøi og Fayance, i Blegerier, Farverier
og Trykkerier, til Konservering af Kjød osv. I
Europa produceres aarlig 6—700 Millioner kg.
Soda, hvoraf de to Trediedele i England.
Sodaurt (Salsola [[** midtparti rekonstruert, sjk kilde **]] kali), Plante af
Meldefamilien, med kjødfulde, trinde, i Spidsen tornede
Blade og enlige Blomster i Bladhjørnerne. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
