Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sorte Død - Sorte Hav, i Oldtiden kaldet Pontus Euxinus - Sorte Kunst. — Mezzotinto - Sorterup, Jørgen - Sorte Skole - Sortimentshandel - Sortkridt - Sortland - Sortspet, se Spette - Sorttrost, se Trost - Sorø. — Sorø Amt - Sothøne, ogsaa kaldet Vandhøne og Blishøne - Sottise - Sou - Soubise. — Charles de Rohan, Fyrste af Soubise - Souffleur, se Sufflør - Souflot, Jaques Germain - Soulié, Melchior Frédéric - Soulouque, Faustin - Soult, Nicolas Jean de Dieu - Soumet, Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sorte Hav
Trondhjem døde Erkebispen og hele Presteskabet
paa en eneste nær. Til Island og Grønland kom
Sygdommen ikke. Man antager, at der i Europa
bukkede 25 Mill. Mennesker under for
Sygdommen. De fleste europæiske Stater fik ved denne
Landfarsot et Knæk, hvis Følger for manges
vedkommende sporedes gjennem Aarhundreder.
Sorte Hav, i Oldtiden kaldet Pontus Euxinus,
et Indhcw mellem Lilleasten, Kautasien, Sydrus
land, det europaiste Tyrki og Rumanien, har et
Fllldeindhold af 421.837 km.². Det er ved Mar
marahavet og Strcrdet ved Dardanellerne for
bundet med det Ægæiske Hav og igjen ved det
te med Middelhavet. Det er ??almindelig rent
for Grunde og Skjcrr og nasten uden Ver, og
dets Dybde er meget betydelig; paa flere Steder
har man ikke naaet Bund med 2000 Meters Lod
line. Skibsfarten paa Sortehavet er fcrrdeles liv
lig, men itte lidet farefull?? Paa Grund af starte
Storme og rivende Strimfatninger.
Sorte Kunst, en Manér i Kobberstikkerkunsten,
hvorved hele Pladen gjøres sort, hvorpaa
Lyspartierne indlægges ved Skrabning. En egen Art
af denne Fremgangsmaade er Mezzotinto, som
bestaar i en gradvis Blanding af Farverne,
hvorved Overgangen dannes fra Lys til Skygge.
Sorterup, Jørgen, danst Geistlig og Forfatter,
f. 1662, d. 1723, blev 1692 Prest i
Storeheddinge. Han indlagde sig adskillig Fortjeneste som
Oldgransker, bl. a. ved sin Beskrivelse af
Guldhornet fra 1639. Desuden erhvervede han sig et
Navn som satirisk Digter („Poetisk Skansekurv“)
samt ved sine „Heltesange om Fredrik den fjerdes
Seiervindinqer 1715“.
Sorte Skole, tidligere Benævnelse paa de
lærde Skoler.
Sortimentshandel, Handel med Bøger af
fremmed Forlag, modsat Forlagsboghandel.
Sortkridt, Tegneskifer, en blaasort, kulholdig
Lerskifer, benyttes paa Grund af den Lethed,
hvormed den farver af, meget i Tegne- og
Malerkunsten.
Sortland, Prestegjeld i Vesteraalen,
Nordlands Amt.
Sortspet, se Spette.
Sorttrost, se Trost.
Sorø, By paa Sjælland (Danmark), med 1500
Indb. Her oprettedes 1623 et ridderligt (adeligt)
Akademi, til hvilket Holberg fljcrnkede sin Formue.
— Sorø Amt udgjør den sydvestlige Del af
Sjælland samt de omliggende Smaaøer.
Sothøne, ogsaa kaldet Vandhøne og
Blishøne, Fugl af Gumpfuglenes Orden og de
Langtaaedes Familie, med sort Fjerdragt og langt
bagudsiddende Ben. Den holder til ved
sivbevoxede Elve og Indsjøer og svømmer og dykker
godt. I Norge forekommer den kun fjelden.
Sottise, Dumhed, Taabelighed, dumt Snak;
Narrestreger, Utilbørlighed, Fornærmelse.
Sou (udt. Su), en fransk Kobbermynt = 3.6
Øre.
Soubise (udt. Subihs), en gammel fransk
Adelsslægt. Charles de Rohan, Fyrste af
Soubise, fransk Marskal, f. 1715, d. 1787, steg
paa Grund af sit Venskab med Ludvig den
femtende snart til de høieste militære Værdigheder.
I den preussiske Syvaarskrig fik han Anførselen
over en Del af den franske Armé, men led det
vanærende Nederlag ved Rossbach 5te Novbr.
1757 (s. d.).
Souffleur, se Sufflør.
Souflot (udt. Suflaa), Jaques Germain, fransk
Arkitekt, f. 1713, d. 1781, studerede dels hjemme,
dels i Italien og opnaaede Berimmelse som
Bygmester. Blandt hans betydeligste Arbeider kan
nævnes Pantheon i Paris.
Soulié (udt. Sulie), Melchior Frédéric, fransk
Digter, f. 1800, d. 1847, var en kort Tid ansat
i et af Regjeringens Kontorer, men viede sig
derefter Digtekunsten og leverede et stort Antal
Romaner, Theaterstykker, lyriske Digte osv. Af
hans Skrifter kan nævnes: „Le vicomte de
Béziers“ [[** sjk aksent i kilde **]], „Les mémoires [[** sjk aksent i kilde **]] du diable“ og Dramaet
„Clotilde“.
Soulouque (udt. Suluk), Faustin, Præsident
og Keiser paa Haiti 1847—59, f. 1782, d. 1867,
var oprindelig Negerslave og nedstammede fra
Senegambien. Under Haitis Krig med Frankrige
udmærkede han sig og blev 1846 General; næste
Aar valgtes han til Republikens Præsident, uagtet
han ikke i nogen Henseende var Stillingen voxen.
Ikke længe efter gjorde han Statskup, og efterat
han havde stilt sine farligste Modstandere ved
Livet, lod han sig 1849 udkaare til Keiser under
Navn af Faustin den firste. Han gav Laudet en
Forfatning, lod sig krone og oprettede et glim
rende Hof, men regjerede i Virkeligheden despotisk.
Ved sin Grusomhed gjorde han sig forhadt, og
1859 blev han fordreven af sine Undersaatter.
Soult (udt. Sult), Nicolas Jean de Dieu,
Hertug af Dalmatien, fransk Marskal, f. 1769, d. 1851,
var Søn af en Landmand fra Departementet Tarn
og blev 1785 Underofficér i et Infanteriregiment.
Han forfremmedes snart, blev 1792 LMnant ved
en Bataljon Frivillige, senere Adjutant hos General
Hoche og kort efter Stabschef hos Lefebvre. 1794
blev han Brigadegeneral ved Nordarméen,
ophøiedes 1799 til Divisionsgeneral og havde en
Kommando under Massena. 1804 udnævnte Napoleon
ham til Marskal og gav ham Kommandoen over
det fjerde Armékorps, hvormed han i Slaget ved
Austerlitz i høi Grad bidrog til de franske
Vaabens Seier. I Slaget ved Jena 1806
kommanderede han høire Fløi tog berømmelig Del i de
følgende Krigsbegivenheder og blev efter Freden
i Tilsit Hertug af Dalmatien. 1808 gik han til
Spanien og trcrngte ind i Portugal, men dreves
tilbage af Wellington og leverede Englcenderne
flere hidsige Fegtninger; 1813 deltog han i
Slagene ved Lützen og Bautzen og fik paany
Kommandoen i Spanien, men blev 10de April 1814
staaet af Wellington ved Toulouse. Efter Napo
leons Fald blev han Krigsminister under Ludvig
den attende, men under de 100 Dage gik hau
over til Napoleon og blev hans Stabschef, hvorfor
han blev nidt til at flygte til Tyskland. Under
Karl den tiende blev han 1830 Krigsminister og
to Aar fenere tillige Firsteminifter, hvilken
Stilling han et Par Gange senere indehavde.
Soumet (udt. Sume), Alexandre, fransk
Digter [[** sic komma mgl **]] f. 1788, d. 1845, levede dels i Paris, dels i
Toulouse. Af hans poetiske Arbeider fortjener at
nævnes Dramaerne „Clymtemnéstre“ [[** sic -mte- trykkfeil? **]], „Jeanne
d’Arc“ og „Elisabeth de France“ samt Eposet
„La divine épopée“, en Apokalypse om Kristi
Nedfart til Underverdenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
