Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sparre. — Karl Ulfsson Sparre. — Lars Siggesson Sparre. — Erik Larsson Sparre. — Per Larsson Sparre, Friherre. — Erik Sparre. — Clas Sparre. — Per Georg Sparre. — Gustav Adolf Vive Sparre, Greve - Sparta, ogsaa kaldet Lakedaimon (Stat) - Sparta (By) - Spartakus - Spartel, Kap - Spartianus, Ælius, se Art. Scriptores historiae augustae - Spat (Sygdom) - Spatier - Speaker - Special eller speciel. Specialist. — Specialitet - Species ell. Speciesdaler - Specifik. — Specifik Vegt eller Egenvegt. — Specifik Varme. — Specifike Lægemidler - Specifikation - Speckbacher, Josef - Speckter, Erwin. — Otto Speckter - Spectator - Spedalskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sparta 147 Spedalskhet,
Undcrhandlingerne i Wien, Paris og London. —
Clas Sparre, f. 1673, d. 1733, havde 1715
Overkommandoen over den fvenste Flaade i Kri
gen med Danmark. — Per Georg Sparre
f. 1790, d. 1871, deltog i Felttogene til Norqe
og mod Napoleon 1813—14 og blev 1832 Oberst.
Han er Forfatter af flere Romaner. — Gustav
Adolf Vive Sparre, Greve, f. 1802, blev
1835 Assessor i Svea Hofret og var Medlem af
et Par Lovkommissioner. 1848—56 var han
Justitiestatsminister, senere Præsident i Svea Hofret
og blev 1864 Rigsmarskal.
Sparta, ogsaa kaldet Lakedaimon, i Oldtiden næst
Athen den mægtigste Stat i Grækenland, laa fydliqst
paa Haloien Peloponnes. De firste Beboere var
Athcrerne, hvis Herredimme omstyrtedes af Dori
erne, forn ca. 1100 f. Kr. bemcrgtigede sig Landet.
De nve Erobrere berMede enten Indbyggerne
deres Frihed. idet de gjorde dem til Livegne
(Heloter), eller lod nogle af dem beholde Friheden,
men forn skatstyldige (Periøker). De egentlige frie
Borgere var imidlertid tun Spartiaterne (de do
riste Erobreres Efterkommere), som dannede en
stags privilegere. Adelsstand. Ved den af Lykurg
(s. d.) indfirte Statsordning uddannedes Spar
l??nerne til et haardfMt, lraftigt Folk, forn fnart
ndvidede sit Magtomraade. First blev Messeni
erne undertvungne og for Stirstedelen gjorte til
Heloter; derefter erobredes stirre Strcetninger af
Arkadien. og under Persertrigene udMedc Sparta
enstags Hegemoni over hele Grcrtenland. Athen
forsigte vel at gjire Sparta Herredimmet stri
digt. men tom tilkort. Ved at misbruge sin
Magt gjorde Sparta sig snart forhadt; den tid
ligere NMomhed og Regelmcrssighed i Sparta
nernes Liv overholdtes itte lange, og det indre
Forfald gik Haand i Haand med Tabet af den
Ydre Glorie. Da Romerne tilsidst blandede sig
: de grafte Stridigheder, var det forbi med
Spartas Selustandighed; det delte Skjebne med
det ivrige Grcrkenland, som 146 f. Kr. blev
gjort til romersk Provins. Se forivr. Art. Gra
tenland og Lyturgos. — Den spartanske Forfat
ning var et Oligarki med to sideordnede Konger
og et Senat som den udMende Magt; denneton
troleredes af 5 Eforer. forn ssulde paase Lovenes
Overholdelse. Senatet bestod af et Raad paa 28
Medlemmer, hvilke valgtes paa Livstid blandt de
af Statens Borgere, forn var oner 60 Aar og
havde firt et ordentlig Levnet. Landet var delt
i 39.000 Lodder, hvoraf de 9009 eiedes af Spar
tiaterne; det ivrige tilMrte Periikerne.
Sparta, By i det sydlige Grcrkenland ved Flo
den Eurotas, Hovedstad i det grcrste Nommarkhi
Lakonien, har 8,000 Indb.
Spartakus, af Fødsel en Thrakier, var
bleven bragt til Rom som Gladiator og stillede sig
i Spidsen for den Slaueopstand, som 73 f. Kr.
udbrM i Rom. Efter at have slaaet flere af de
romerske Hære, som var udsendte mod ham. faldt
han i et Slag mod Prætoren Crassus 71 f. Kr.
Spartel, Kap, Folbjerg i Marokko, Afrikas
nordvestligste Punkt, ved Indløbet til
Middelhavet.
Spartianus, Ælius, se Art. Scriptores
historiae [[** slutt defekt, sjk kilden **]] augustae.
Spat, en Sygdom hos Hesten, bestaar i en
Be??ndelse i Benhinden paa den indvendige Side
af Haseleddet. og ytrer fig ved Halthed. Smerte
og foriget Varme samt Stivhet, i Halen. Naar
Sygdommen markes strax efter dens Udbrud,
helbredes den i Regelen ved Isomslag oss ved at
lade Dyret i langere Tid forholde fig i Ro. 3EI
dre Spat er i Regelen meget vanskelig at faa
Bugt med og bM behandles af en erfaren Dyr
lage. Et med Vpat befangt Dur er af liden
Nytte, da det fomoftest bliver stivbenet og er da
kun tjenligt til Slagt.
Spatier, i Bogtrykkerkunsten meget tynde
Metalstykker, hvis Høide er noget mindre end
Bogstavernes; de sættes mellem disse i de Ord som
skal staa med sperret Tryt.
Speaker (udt. Spiker), Præsidenten i det
engelske Underhus.
Special eller speciel, enkelt, særlig, for sig
selv; Specialist, en, som i Haandverk, Kunst
osv. staar ind paa eller lægger sig efter en enkelt
Gren inden samme; Specialitet, den Retning,
en Specialist er slaaet ind paa.
Species ell [[** sic, punktum mgl **]] Speciesdaler, tidligere den norske
Myntenhed. En Species deltes i 5 Ort (Mark)
à 24 Skilling og var i Værdi lig 4 Kroner.
Specifik, særegen, eiendommelig; benyttes
meget i Naturvidenskaberne i Forbindelse med
forskjellige fysikalske Begreber til Betegnelse af de
respektive Legemers særegne for dem karakteristiske
Egenskaber, saaledes specifik Vegt eller
Egenvegt, d. e. Vegten af en Volumenhed af en
bestemt Substans; specifik Varme, den Mængde
Varme, som udkræves til at opvarme en
Vegtenhed af en vis Substans 1 ° C. osv. Specifike
Lægemidler er saadanne, som anses for særlig
virksomme mod visse bestemte Sygdomme.
Specifikation, særstilt Optegnelse, Optælling
eller Opregning i det enkelte; Anførsel af hver
enkelt Gjenstand. I juridisk Forstand betegner
Ordet sadvcmlig en saadan Omdannelse af en
Ting, at den er bleven en ny Ting. Det er doa
i norst Ret stærkt omtvistet, om Specifikation tan
opstilles som et eget Retsforhold.
Speckbacher, Josef, en af Førerne under
Opstanden i Tyrol 1809, f. 1767, d. 1820, forlod
tidlig sine Forældre og levede udelukkende som
Jæger. Han sluttede sig ved Opstandens Udbrud
til Hofer og leverede Bairerne og Franskmændene
flere seierrige Træfninger. Da Tyrol maatte
underkaste sig, flygtede han til Wien, hvor han
erholdt en aarlig Pension.
Speckter, Erwin, tysk Maler, f. 1806, d. 1835
frembragte fortrcrffelige religiM Billeder. — Hans
Broder Otto Speckter, f. 1807, d. 1871, var
en dygtig Tegner, forn isar forstod at fremstille
den komiske Side af Dyrenes Liv. I Heys
„Fabelbuch für Kinder“, som har vundet europæisk
Udbredelse, er Billederne tegnede af ham.
Spectator, Tilskuer, Iagttager.
Spedalskhed (Lepra), hos Fortidens Læger
Benævnelsen for en Mængde langvarige,
vansirende, med væmmelige Hududslet forbundne
Sygdomme, som ansaaes for smitsomme, og hvis
Patienter blev udestængte fra det menneskelige
Samkvem, ja endog forjagede fra sine Opholdssteder.
Det ligger dog nær at antage, at en stor Del af dem,
som tidligere blev anset for spedalske, har lidt af
syfilitiske eller strofuløs Sygdomme. Nu forstaaes
ved Spedalskhed en kronisk Sygdom, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
