Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spektrum. — De Fraunhoferske Linier. — Spektroskoper. — Spektralanalyse. — Absorbtionsspektrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Række af elektriske Funker, hvorved Gasen
bliver lysende. Paa denne Maade finder man, at
Vandstofspektret bestaar af 3 Linier, en rød, en
grønlig-blaa og en violet; Surstofspektret
fremviser 38 Linier, hvoraf især en rød og en violet
er tydelig fremtrædende. — Det vil af det
ovenfor fremstillede fremgaa af sig selv, at naar man
først nøie har gjort sig bekjendt med de for de
forskjellige kemiske Elementer karakteristiske Spektra,
maa man omvendt i forskjellige forekommende
Stofforbindelser kunne paavise Tilstedeværelsen af
de i samme indeholdte enkelte Elementer derved,
at man i Spektroskopet undersøger Beskaffenheden
af det Spektrum, som Forbindelsen fremviser.
Dette er da den saakaldte Spektralanalyse,
der foruden andre Fortrin besidder det, at den er
en yderst følsom Undersøgelsesmethode, d. v. s. at
yderst ringe Mængder af et Stof ved samme lader
sig paavise. De to udmærkede tyske Lærde, Bunsen
og Kirckhoff (se disse), der maa anses som Methodens
Grundlæggere, angiver saaledes f. Ex., at endog
Tilstedeværelsen af 1⁄3,000,000 Milligram Natrium
er tilstrækkeligt til at frembringe den karakteristiske
gule Natriumlinie. Med Anvendelse af
Spektralanalysen er der bleven opdaget nye kemiske
Elementer, men den største Interesse frembyder
unegtelig Methoden derved, at den tillader at
underkaste ogsaa Himmellegemerne en kemisk
Analyse, man kan sige ligesaa sikkert og paalideligt,
som om man havde dem i Laboratoriets Digler
og Retorter. Dette beror, i Forbindelse med det
allerede anførte, ogsaa derpaa, at et Spektrums
Karaktér bestemmes ikke alene af Lyskildens egen
eiendommelige Natur, men ogsaa tildels af
Beskaffenheden af det Medium, hvorigjennem Lyset
fra denne naar hen til Spektroskopet. Det vil
erindres, at et fast hvidglødende Legeme, f. Ex.
hvidglødende Kalk (det Drummondske Kalklys) i
og for sig giver et fuldstændig kontinuerligt
Spektrum uden Spor af mørke Linier. Dersom
imidlertid dette hvide Kalklys, forinden det trænger ind
i Spektroskopet, først maa passere gjennem en
farvet Gas eller Damp, f. Ex. Joddamp, vil
Spektret vise sig gjennemfuret af et stort Antal
mørke Linier af lignende Karaktér som Solspektrets
Fraunhoferske Linier. Dette grunder sig derpaa,
at Gasen (Dampen) har den Egenskab alene at
tillade visse Sorter Lys at slippe igjennem,
medens den derimod absorberer (d. e.
tilbageholder eller udslukker) andre Lysstraaler af visse
bestemte Brydbarheder. Et Spektrum af den
her nævnte Karaktér kaldes derfor et
Absorbtionsspektrum. Ogsaa farveløse Gasarter,
forsaavidt de optræder i meget tykke Lag, medfører
Absorbtion af visse Lysstraaler, idet det f. Ex.
har vist sig, at enkelte af Solspektrets mørke Linier
maa tilskrives en saadan Virkning af Jordens
Atmosfære, maaste navnlig de i samme indeholdte
Vanddampe. Det langt overveiende Antal af
Fraunhoferske Linier kan imidlertid umuligt
hidrøre fra Absorbtion i vor Atmosfære, blandt andet
af den Grund, at de er fuldkommen uafhængige
saavel af dennes Tilstand som af Solens Stilling
paa Himlen. Farvede glødende Gasarter
(d. e. farvede Flammer) fremviser en
mærkelig absorberende Virkning paa Lyset. Lader man
det hvide og meget intense Drummondske Kalklys
passere gjennem en svagt lysende Natriumflamme
(som i og for sig alene giver den eiendommelige
gule Natriumlinie) og derpaa ind i Spektroskopet,
vil man faa se et forøvrigt kontinuerligt
Spektrum, men med en mørk Linie der, hvor
Natriumflammen alene vilde have fremvist sin lyse
Stribe, altsaa en mørk Linie, der fuldkommen
svarer til den Fraunhoferske Linie D i Solspektret.
Fremdeles: dersom det intense Kalklys passerer
gjennem en svagt lysende Flamme, der indeholder
Jern, vil alle de for Jernspektret i og for sig
karakteristiske lyse Striber nu optræde som ligesaa
mange mørke Linier paa det fra Kalklyset
hidrørende, meget lysstærke spektrums Grund, og
over 400 af disse mørke Linier er fuldstændig
overensstemmende med et lignende Antal af
Fraunhofers Linier i Solens Spektrum. Dette
eiendommelige Forhold (der paa lignende Maade
ogsaa gjentager sig med andre Elementer) maa sige
sin Grund deri, at de glødende Dampe, som
udsender Lys af visse bestemte Farver, d. e. med
visse Grader af Brydbarhed, ogsaa har den
Evne at absorbere (opsluge, tilbageholde) just
de samme Slags Lys, d. e. de samme Farver,
som de selv formaar at udsende. Dette, som for
en mere overfladisk Betragtning maaste kan synes
som en Selvmodsigelse, vil ved en nærmere
Indtrængen i Lysets Svingningstheori vise sig som
noget, der saa at sige følger af sig selv. Her skal
endnu kun bemarkes dette, at denne „Omvenden“
af lyse Linier til mørke Linier kun fremtræder
under den Betingelse, at den farvede Flamme
udsender et meget svagt Lys i Forhold til det, der
hidrører fra det bagenfor staaende hvidglødende
faste Legeme. Det fra Flammen selv udgaaende
Lys har man selvfølgelig i det observerede
Spektrum, men dets svage Lys opfattes af Øiet som
Mangel paa Lys (d. e. som en mørk Linie) i
Forhold til de tilgrændsende stærkt lysende Partier,
der hidrører fra de Straaler, som har
gjennemstraalet Flammen. Man kan altsaa paa den
anførte Maade i et kontinuerligt Spektrum
frembringe, om man vil kalde det saa, kunstige
Fraunhoferske Linier, der tildels er fuldkommen identiske
med de naturlige i Solspektret, og da
Overensstemmelserne mellem dem er mangfoldige, kan der
fornuftigvis ikke næres nogen Tvivl om, at
Solspektrets mørke Linier skriver sig fra den samme
Tilblivelsesmaade og fra de samme Stoffer, som
ligger til Grund for de tilsvarende kunstige Linier.
I Overensstemmelse hermed bliver det da antaget,
at Solen bestaar af en fast glødende Kjærne,
omgiven af en Atmosfære (Fotosfære) af glødende
Dampe og Gasarter. Det fra den indre Masse
udgaaende Lys indeholder alle Farver uden
Afbrydelse (vilde altsaa give et kontinuerligt
Spektrum); men idet dette intense Lys maa passere
gjennem den svagere lysende Solatmosfære, bliver
visse Straaler absorberede, og derfra hidrører da
de Fraunhoferske Linier. Ved nu at sammenligne
disse med de ovenomtalte tilsvarende kunstige
Linier, tør man da drage Slutninger angaaende
de kemiske Elementer, som forekommer i
Solatmosfæren og i Sollegemet. Man har paa denne
Maade paa Solen paavist Tilstedeværelsen af
Natrium, Kalium, Jern, Zink, Kobber, Calcium,
Magnesium, Nikkel, Vandstof, foruden endnu flere
af de paa vor Jord kjendte Grundstoffer. —
Da vor Maane og Planeterne kun lyser med Lys,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
