Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spil (Bom). — Bradspil. — Gangspil - Spilledaaser - Spillekort - Spina. — Spinitis - Spinat - Spind - Spindel. — Spindelgang - Spindere, se Silke og Silkeorm - Spindesiden - Spinding. — Haandtenen. — Spindehjulet. — Spindemaskine - Spindler, Karl - Spinel. — Rubin-Spinel. — Balasrubin. — Almandin-Spinel - Spinello, Aretino (fra Arezzo) - Spinola, Ambrosius - Spinoza, Baruch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spil
Spil, paa Skibe en horizontal eller vertikal
stillet Bom, som med Haandspager bevæges om
en Axe, og som væsentligst tjener til at hive
Ankerne fra Bunden. Naar Bommen ligger
horizontal, kaldes Spillet Bradspil, naar den staar
opret, Gangspil. Paa Dampskibene bevæges nu
fordetmeste Spillet ved Dampkraft.
Spilledaaser, enslags Musikinstrumenter, som
ved en inden i dem anbragt Mekanisme fpiller,
med en Lyd omtrent som af et Piano. Paa en
Valse, som bevæges rundt af et Uhrverk, er der
anbragt Stifter, som slaar an mod Staalfjære af
ulige Tykkelse, hvilke af den Grund giver forskjellige
Toner. Spilledaaserne forfærdiges fordetmeste i
Schweiz.
Spillekort, firkantede Papstykker, udenpaa for
fyllede med et Lag glat, limet Papir, hvorpaa der
er trykt forstjellige Tegn eller Figurer, benyttes
til Kortfpil. De er sandfynligvis en kinesisk Op
findelfe og vides first at have varet kjendt i Eu
ropa i Slutningen af det 14de Aarh. I flere
Lande, faaledes i Norge, maa Fabrikanterne llf
Spillekort betale en vis Afgift til Staten af hvert
Spil Kort, de falger. Den norske Statskasses
aarlige Indtagt af Spillekort udgjir ca. 45 000 Kr.
Spina, Rygrad. — Spinitis,
Rygmarvsbetændelse.
Spinat (Spinacia oleracea), Plante af
Meldestokfamilien, formodes at have sit Hjem i Persien,
hvad der dog ikke med Vished kan afgjøres. I
Europa har den ikke været dyrket før i det 16de
Aarh. I Norge dyrkes den nu overalt, hvor
Mennesker kan bo. Bladene bruges som Grønret.
Spind, en klæbrig, seig Vædske, som forskjellige
Inselter afsondrer gjennem scrregne Kjertler, og som
stirkner i Luften til en fin Traad. Af disse Inset
ter bør især nævnes Edderkoppene samt Larverne
af enkelte Sommerfugle, f. Ex. Silkeormen (s. d.).
Spindel, Navnet paa Staalaxer i forskjellige
Maskinerier. Paa Dreierbænke kaldes den Axel,
i hvis Ende Materialet fastes, forn man vil for
arbeide, Spindel. — Spindelgang,
Echappementet i den simpleste Sort Lommeuhre.
Spindere, se Silke og Silkeorm.
Spindesiden, den tognatiste (kvindelige) Linie
i en Slægt.
Spinding, Snoning af forskjellige trevleagtige
Stoffer som Uld, Bomuld, Lin osv. til Traad.
Den Kunst at sno saadanne Stoffer sammen og
derved forøge deres Længde og Styrke er en af de
Industrigrene, Menneskeslægten først beskjeftigede
sig med. Det oprindelige Redskab, man
benyttede ved Spindingen, var vistnok Haandtenen;
denne bestod af en kort Kjæp, om hvis ene Ende
man viklede det Stof, som skulde spindes; en
kortere og en mindre Kjæp befæstedes i nogle Taver
af Stoffet og dreiedes rundt med den ene Haand,
medens Spinderen med den anden trak nye Taver
ud og føiede til det allerede spundne, hvorhos
man ved Strækning sørgede for, at Traaden
overalt fik omtrent samme Tykkelse eller blev jevn.
Den færdige Traad vikledes efterhaanden op
omkring den mindre Kjæp (Snellen). Omkring 1530
opfandt den tyske Stenhugger Jürgen i
Watenbüttel Spindehjulet, hvilket efterhaanden førte
til Konstruktionen af Spinderokken. Men endnu
dreves Arbeidet med Haanden og blev derfor sent
og kostbart. Man arbeidede længe med at opfinde
en Maskine til at udføre det med, og 1775
lykkedes det Englænderen Arkwrigt [[** sic -gt **]] (s. d.) at konstruere
den første brugbare Spindemaskine. Senere
har denne modtaget forskjellige Forandringer og
Forbedringer, og i alle Lande er der nu igang
et stort Antal Maskinspinderier, som drives ved
Damp- eller Vandkraft. Det maskinspundne Garn
har saa betydelige Fordele fremfor det
haandspundne, at det næsten ganske har fortrængt dette.
Spindler, Karl, tysk Romanforfatter, f. 1796,
d. 1855, var en Tid Skuespiller og grundede sit
Ry som Forfatter med Romanen „Der Bastard“,
i hvilken han lagde et betydeligt Fortcrllertalent
for Dagen. Af hanS ivrige Fortcrllinger tan
navnes „Der Inde“ og „Der Jesuit“.
Spinel, en glasglinsende Ædelsten, som
hovedsagelig bestaar af Magnesia og Lerjord isprængt
med ringe Mængder Chrom og Jern. Den er rid
af Fllrve i forstjellige Varieteter; den mirt rosen??
ride kaldes Rubin-Spinel og er kostbarest; den
lys-violet-røde Balasrubin, den brunrøde
Almandin-Spinel. De ædle Spineller bringes
navnlig fra Sandet paa Ceylon; en uanselig
mørkladen Varietet kjendes ved Kristianssand.
Spinello, Aretino (fra Arezzo), italiensk
Maler, levede i Slutningen af det 14de Aarh. og var
en af den ældre italienske Skoles betydeligste
Kunstnere. Flere af hans Arbeider findes paa
forskjellige Steder i Italien, deriblandt hans
ypperlige Billede „Den onde Engels Fald“.
Spinola, Ambrosius, spansk Feltherre, f. i
Genua 1569, d. 1630, gik ca. 1600 i spansk
Krigstjeneste, fik Overbefalingen over et Hærkorps paa
9,000 Mand i Nederlandene og udmærkede sig i
Krigen mod Prins Moritz af Oranien. 1620 be
satte han Nedrepfalz og erobrede 1625 den stærke
Fæstning Breda. Under Beleiringen havde han i
den sumpige Luft paadraget sig en uhelbredelig
Sygdom, som 5 Aar senere endte hans Liv.
Spinoza, Baruch, fremragende hollandsk
Filosof, f. 1632 af jødiske Forældre, d. 1677,
undervistes i sin Ungdom af Rabbinerne og lagde sig
senere efter at studere Latin, Naturvidenskab og
Filosofi. Paa Grund af hans flittige Granskning
i Bibelen og ved sine filosofiske Studier kom han
i religiøs Henseende til at fjerne sig mere og mere
fra Jødedommen. Da han hverken med det gode
eller onde lod sig bevæge til at holde fast ved den
mosaiske Religion, blev han 1656 udstødt af
Synagogen, og fire Aar senere blev han ogsaa udvist
af sin Fødeby Amsterdam. Efter at have vanket
om paa forskjellige Steder, nedsatte han sig 1670
i Haag, hvor han ernærede sig ved at slibe optiske
Glas. — Spinozas Filosofi er for en væsentlig
Del en nærmere Udvikling af Descartes’s
Principer, og han gaar bl. a. ud fra, at der gives
kun én, uendelig Substans (Gud) med uendelige
Attributer, af hvilke udhæves de to modsatte:
Tænkning og Udstrækning. Alt, hvad der
er til, er kun Modifikationer (modi) af den
uendelige Substans, nemlig dels Ideerne (under
Tænkningens Attribut), dels de naturlige Ting (under
Udstrækningens), og disse to Verdener svarer
derfor stedse til hinanden. Menneskets høieste
Formaal er at hæve sig til at se alt i sin
Sammenhæng med den guddommelige Substans (sub
specie æternitatis) og derigjennem til en
fornuftig Kjærlighed til Gud og Menneskene. — Skjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
