Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stockholm. — »Staden». — Norrmalm. — Östmalm. — Södermalm. — Stockholms Len - Stockholmske Blodbad - Stockmar, Kristian Friedrich, Friherre af - Stockport - Stocks. — Stockbroker. — Stockjobber - Stockton. — South-Stockton - Stod - Stodderkonge - Stoffel, Eugène Georges Henri Céleste, Baron af - Stofskifte - Stoicisme eller stoisk Filosofi - Stoke upon Trent - Stokke - Stokrose. — Lægestokrosen - Stol (Fabrikmaskin) - Stol (Stykke Træ) - Stola - Stolberg. — Kristian, Greve af Stolberg. — Friedrich Leopold, Greve af Stolberg. — Otto, Greve af Stolberg-Wernigerode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stockholmsle Blodbad
Östhammar, Öregrund, Södertelje, Waxholm og
Sigtuna.
Stockholmske Blodbad kaldes det Myrderi,
som Kong Kristiern den anden Bde Novbr. 1520
lod anrette i Stockholm. Sten Sture den yngres
tjatte Ente Kristina Gyllenstjernll havde tort i
Forveien set sig Mdt til at ovcrgive Stockholm
til Kristiern, efterat denne havde lovet almindelig
Amnesti. Tre Dage efter Kristierns Kroning i
Stockholm lod han stevne en Mcrngde af Sveriges
mest fremragende Mand til at iMde paa Slottet.
Erkebispen Gustav Trolle optraadte forn Anklager,
og Kristiern, som gjerne vilde kue den svenste
Adel, lod dimme samtlige Anklagede med Undta
gelse af én til Døden. Ncrste Dag blev to Bi
skoper, 13 Rigsraader og Riddere samt flere ansete
Borgere, ialt 94, halshugne paa Stockholms Torv
og Ligene brcrndte. Denne Udaad havde den mod
satte Virkning af, hvad Kongen og hans Raad
givere veulede; thi derved gjorde han sig kun for
hadt i Sverige, og det bidrog faaledes til at flille
ham ved Sveriges Krone, da Gustav Vasa op
traadte for at Maste det danske Aag.
Stockmar, Kristian Friedrich, Friherre af, tysk
Statsmand, f. 1787, d. 1863, studerede Medicin,
blev 1816 Livlæge hos Prins Leopold af Koburg
og fenere, da Prinfen blev Konge af Belgien,
dennes Fortrolige, 1848 virkede han forn Koburgs
Gefllndt Paa Forbundsdagen ivrigt for Tysklands
Enhed. Hans Memoirer er af betydelig Interesfe.
Stockport, By i det engelske Grevskab Chester,
ved Floden Mersey, med 54,000 Indb. Den er
en af Englands vigtigste Fabrikbyer og har for
nemmelig Industri i Manufakturvarer, Maskiner
og SlMegods.
Stocks, i England Navnet paa alslags af de
offentlige Myndigheder eller Aktieselskab er udstedte
Værdipapirer. — Stockbroker, Aktiemægler. —
Stockjobber, en som spekulerer i Værdipapirer.
Stockton, 1) vigtig SjMandelsstad i Grev
flabet Durham i England, ved Floden Tees, med
28,000 Indb., er en af Nordenglands vakreste
Byer. Det ligeoverfor liggende
South-Stockton har 35,000 Indb ,[[** sic, punktum mgl **]] og Byens Industri omfatter
fornemmelig Tilvirkning af Seildug og Tougverk.
2) By i Kalifornien, med 11,000 Indb.
Stod, Prestegjeld i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Forr, Kvam og
Følling.
Stodderkonge, tidligere i de danske Byer og
mange norste Bygder en Bestillingsmand, som
havde at anholde Tiggere og Lisgjcrngere og fire
dem ud af Byen.
Stoffel, Eugène Georges Henri Céleste,
Baron af, fransk Militær, f. 1823, ansattes 1865
som Attaché og med Oberstløitnants Rang ved
det franske Gesandtstab i Berlin. Som saadan
skildrede han med Dygtighed og med ugjendri
velige Beviser den preussiste H??rs Overlegenhet??
over den franske, men hans Raad blev itle Ma
nglede, fir det i den fransk-tyske Krig 1870—71
viste sig, at han havde Ret. Under Krigen var
han med ved Sedan, men nndkom fra Fangensta
bet og tog siden hcrderlig Del i Paris’s Forsvar.
Stofskifte, i Fysiologien den stadige Foran
dring, som foregaar ved de organiske Vcrfener. idet
Organismens Bestanddele forbruges og erstattes
as nye. De organiske Legemer (Dyrene og Plan-
terne) udstiller stadig ved en Ratte kemiste Pro
cesser en Mcrngde Smaadele. som er blevne ??tjen
lige ttl Legemets Vedligcholdelse og gjenopretter
Tabet ved at t??ge Ncrring til sig, som derpaa.
ligeledes gjennem kemiste Processer, gaar over i
Ernaringsvcrdsten (Blodet og Safterne), hvor de
omdannes. Se forivr. Art. Erncrring og Liv.
Stoicisme eller stoisk Filosofi kaldes den
af Zeno ca. 300 f. Kr. stiftede græske Skole i
Athen. Dens Lære er fordetmeste en Fortsættelse
og videre Udvikling as den kyniske Skole og be
tragter som denne Dyden som det HMste Gode og
Lasterne som det eneste Onde; alt andet er lige
gyldige Ting (Adiafora). Stoikerne larer end
videre. at Erfaringen er al Erkjendelfes Grundlag ;
Verdensaltet er gjennemtrangt af Guddommen, og
denne er i stt Vcrfen ét, dll alt virteligt indeholdes
i Guddommen. Dydens Forudfcrtning er den
HMste indre Ro og OvhMthed over fllnfelige
Affektioner. — Den stotste Filosofi har et alvor
lig, moralsk Prag, fremhcever Selvbeherskelse og
Karaktérstyrke, men staar en Streg over Hjertets
og den menneskelige Naturs Krav. Fra Grcrken
land udbredte den sig til Rom. hvor den fandt
mange indfiydelsesrige og fremragende Dyrkere.
Af dens fornemste Reprcrfentanter kan fornden
Stifteren navnes Kleanthes, Seneca, Epiktetos
fra Hierapolis, Keiser Markus Aurelius (se
Antoninus), Aristo og Khrysippos.
Stoke upon Trent, By i det engelske Grev
stad Stafford, ved Floden Trent, er smntt bebyg
get, har en Folkemcengde as 131,000 og er en af
Englands vigtigste Fabrilbyer for Fremstilling af
Lervarer og Porcellcrn.
Stokke, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, bestaar af Sognene Stokke, Ske og Arendal.
Stokrose (Althæa), Plante af Katostfamilien,
dyrkes i Haverne forn Prydplante og udmcerter
sig ved sine vakre Blomster. En Afart af den,
Lægestorrosen (A. officinalis), dyrkes meget i
Udlandet for Rodens Skyld, som sinder hyppig
Anvendelse i Medicinen.
Stol, Navnet paa forstjellige Fabrikmaskiner,
f. Ex. Spindefiol, Vavstol, Dreiestol osv.
Stol, Paa Strygeinstrumenter et tyndt Stytte
Trer, som tjener til at holde Strengene op fra
Instrumentet og i en passende Afstcmd fra hver
andre.
Stola, lat., lang. folderig Overklcedning, forn
brngtes af aldre Kvinder i det gamle Rom; nu
en Kortjole. forn tatholfle og anglikanske Geistlige
barer ved festlige Leiligheder, navnlig det brede,
hvide, med Kors prydede Skulderbaand.
Stolberg, en gammel tysk Greveslægt, hvis
Overhoved 1412 ophMdes til Rigsgreve. Til
Slcrgten hirte Kristian, Greve af Stolberg,
tysk Digter, f. 1748, d. 1821, der sammen med
sin Broder og endel andre dannede det saakaldte
„Dichterbund“. Foruden sine fortræffelige lyriske
Digte har han udfirt endel vcrrdifulde Oversættelser
fra Græsk. — Hans Broder Friedrich Leopold,
Greve af Stolberg, f. 1750, d. 1819, var ogfaa
en heldig og meget begavet Lyriker og strev
desuden Romaner og Dramaer, ligesom han over
satte flere klassiske Skrifter fra Græsk. Han var
en Tid danst Gefandt i Berlin og gik nogen Tid
før sin Død over ttl Katholicismen. — Otto,
Greve af Stolberg-Wernigerode, f. 1837, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
