Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stork. — Marabustorken - Storkenæb - Storkesnabel eller Pantograf - Storm, se Vind - Storm, Edvard - Storm, Gustav - Storm, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stsrlenceb
Den holdes ofte tam, men er Paa Grund af sin
Graadighed et befvcrrligt Husdyr, da den itte
fjelden sluger HMS og andre mindre tamme Fugle.
Storkenæb (Geranium), Planteslagt af de
Frikronedes Orden, har haanddelte Blade, under
scrdige. i Regelen ride Blomster og afrundede.
opfpringende Smaafrugter. I Norge forekommer
flere Arter, deriblandt Blodrød Storknæb [[** sic -kn-, ellers -ken- **]] (G.
sanguineum), Skovstorkenæb (G. silvaticum)
og Dvergstorkenæb (G, pusillum).
Storkesnabel eller Pantograf, et
Instrument, som anvendes til at gjengive Tegninger i
formindstet Maalestok. Det er opfundet af
Jesuitten Christoph Scheiner og bestaar af fire rette
Stanger, forn danner et bevcrgeligt Paralellogram,
og af hvilke de to ratter ud over Skjeringspunktet.
Lader man den ene af de faaledes forlangede En
der staa stille, f. Ex. hvile Paa en Stift, og be
vager det hele System, faa vil de to andre Skjcr
ringspunkter beskrive Miagtig famme Figurer forn
den lise forlangede Ende.
Storm, se Vind.
Storm, Edvard, norsk Digter, f. i Vaage i
Gudbrandsdalen 1749, d. 1794, gik 1765 til Kji
benhavn for at studere og levede der en lang Tid
i yderst trange Kaar, indtil han 1786 blev Larer
og Opsynsmand ved Efterslagtsselstabets Borger
skole. Han debuterede med endel Vifer i gud
brandsdalsk Dialekt, hvilke udmcrrker sig ved sin
Nllturfristhed og poetiske Opfcttning af det
nationale. Som dramatisk Forfatter var han
mindre heldig, hvorimod fiere af hans lyriske
Digte vandt almindeligt Bifald ; blandt disfe maa
farlig navnes hans i Kjcrmpevisestilen forfattede
Sinclairvise famt „Thorvald Vidførle“ og
„Stærkodder“. Desuden strev han flere Salmer, af
hvilke adskillige er optagne i de nyere
Salmebøger.
Storm, Gustav, norst Historiker og Filolog,
f. 18de Juni 1845 i Rendalen, hvor hans Fader
var Prest, blev Student 1862, studerede Filologi,
derunder fornemmelig nordiske Sprog og Historie
under Bugge. Rygh og L. Kr. Daa. hvis Ama
nuensis han i flere Aar var paa det
ethnografiske Muséum, tog 1868 filologisk Examen og op
holdt fig Vinteren 1868—69 i Paris. Han debu
terede Histen 1869 med en Afhandling „Om den
norrøne Literatur, et Indlæg i Striden mellem
Svend Grundtvig og den norske historiske Skole“,
og fik Februar 1872 det kgl. danske Videnstabs
selskabs Guldmedalje for sin Afhandling „Snorre
Sturlassøns Historieskrivning“, hvis Udgivelse siden
blev bekostet af Selstabet (Kbh., 1873). 1872 blev
det ham overdraget at udgive P. A. Munchs
famlede Afhandlinger (4 Bd., 1872—76). Som
meren 1874 foretog han forn Medlem afenStu
denterdeputation til Tufenaarsfesten en Reise til
Island, hvorom han har leveret en Skildring i
„Minder fra en Islandsfærd“ (Kr.ania, 1874).
Samme Hist tog han Doktorgraden for sin Af
handling „Sagnkredsene om Karl den store og
Didrik af Bern hos de nordiske Folk“ (Kr.ania,
1874, Tillægshefte til „Historisk Tidsskrift“). Vaa
ren 1875 bleu han Universitetsstipendiat i Historie
og opholdt sig Vaar og Sommer s. A. med offent
ligt Stipendium i Tyskland. Samme Hist meldte
han fig til Konlurrance om det ledige Professor
embede i Historie, men uagtet baade Fakultetets
Storm
og Kollegiets Pluralitet indstillede paa Konturrance,
blev dette llf Regjeringen negtet og en anden fore
trntten; derimod blev Storm efter L. Kr. Daas
Did udnavnt til hans Eftermand (1877) forn
Profesfor i Historie. Sommeren 1881 var han
Generalfekretcrr ved det 2det nordiske Filologmøde
i Kristiania, hvis Forhandlinger er udgiuue af
ham (Kr.ania, 1883). Samme Hist blev det ham
af Regjeringen overdraget at fortsatte det af Keyser
og Munch paabegyndte Vert „Norges gamle Love“
ved Udgivelse af et 4de Bind (Texter og Haand
ssriftbeflrivelfe); i dette Viemed opholdt han sig
Vinteren 1881—82 i Kjibenhavn og Stockholm,
og 1882 begyndte Trykningen af 4de Bind, som
nu (Nvbr. 1885) er sin Afslutning nær. Af Skrif
ter har han desuden leveret „Sigurd Ranessøns
Proces, udgivet efter Haandskrifterne“ (1877),
„Kritiske Bidrag til Vikingstidens Historie“ I
(1878), „Monumenta historica Norvegiæ“ (1880),
„Samlede Skrifter af Peder Claussøn Friis, med
hans Biografi“ (1881), En Tale mod Biskoperne,
et politisk Stridsskrift fra Kong Sverres Tid
(1885) famt talrige Afhandlinger i „Norsk Historisk
Tidsskrift“ (1875—85), „Aarbøger for nordisk
Oldkundskab og Historie“ (1872—77), „Kristiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger" (1875—85) og „Arkiv
for nordisk Filologi“ (1882—85), hvis
Hovedredaktør han er. Han er siden 1876 norsk Korrespon
dent til Revue Historique i Paris og siden 1883
Generalsekretcer i Videnssabsselssabet i Kristiania.
Han har desuden leveret nye, meget udbredte Bear
beidelser af Siegw. Petersens historiske Lcrrebiger.
Storm, Johan, norst Sprogforster, foregaaen
des aldre Broder, f. 24de Noubr. 1836 i Lom, gjen
nemgil Kristiania Kathedralstole, blev 1855 Student,
1864 filologisk Kandidat og 1873 Professor i ro
mansk og engelfl Filologi. Han begyndte tidlig at
studere Sprog, isar Engelsk, og drog efterhaanden de
aldre og yngre germanske og de romanske Sprog
ind under sine Forskninger. Scrrlig har Udtale
og Fonettk (Lydvidenstllb) varet et af hans Ind
lingsstudier. Filgende er hans vigtigste Arbeider:
Af „Bennetts Praktiske Lærebog i det engelske
Sprog“ (Kr.ania, 1862) strev han fra 4de Art
den grammatiske Del famt Anhanget om Udtalen.
1869—70 gjorde han med offentligt Stipendium
en Reise i Frankrige, Italien og Spanien for at
studere de romanske Sprog og udgav efter sin
Tilbllgekomst: „De romanske Sprog og Folk“
(Kr.ania, 1871). Han er Medlem af Selstabet
„Societé de Linguistique de Paris“ og har i
dettes „Mémoires“ strevet en Afhandling om de
??betonede Vokaler i Latin, de gammelitaliste Dia
lekter og Italiensk med dettes Dialekter (1873).
I det franske Tidsskrift „Romania“ [[** siste bokstav utydelig, sjk kilde **]] har han stre
vet stere Artikler om romansk Sprogvidenskab. I
„Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger“: Om
Tonefllldet (Tonelaget) i de flandinaviste Sprog.
med et fransk Resumé (1874). I det Letterstedtske
„Nordisk Tidsskrift“: Det norske Maalstræv (1878).
Han udgav dernast: Engelsk Filologi. I. Det
levende Sprog (Kr.ania, 1879). Heraf udgav han
en tyst Bearbeidelse „Englische Philologie“
(Heilbronn, 1881). I de senere Aar (fra 1880) har
han farlig lagt sig efter norste Dialekter og har
fammen med Sophus Bugge o. fl. stiftet en ny
„Forening for norske Dialekter og Folketraditioner“;
i dennes Tidsskrift „Norvegia“ har han udgivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
