Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strandret - Strandrug eller Marehalm - Strandræddik - Strandrør. — Pharundinacea pieta - Strandsnipe ell. Fisketite - Strandsvale, se Svaler - Strandvibe. — Den islandske Strandvibe. — Fjærepisten (Fjæreplyt). — Den foranderlige Strandsnibe - Strange, Robert - Strangulere. — Strangulation - Stranguri - Strasburg, paa Romernes Argentoratum - Strass - Strategi - Stratford - Stratford de Redcliffe, almindelig kaldet Sir Stratford-Canning, Viscount - Strato, kaldet Lampsacenus - Stratokrati - Straubing - Strauss, David Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strandrug
inden UdlMet af en vis Tid. Paa andre Steder
var det Beboerne eller Eierne af Kysten, hvem
Strandretten tilkom. Den misbrugtes ofte i en
sirgelig Grad, idet rovgriste Strandboere under
stormende Veir ved falske Blus eller Lanterner
lokkede de forbiseilende Skibe ind i Brcrndingen.
Strandrug eller Marehalm (Elymus
areanarius), en med Kornarterne beslcrgtet Plante af
Grasfamilien, med indtil 1½ m. høi, start Stilk,
brede, stive Blade og et ca. 30 cm. langt Ax
med 2—3-blomftrede Smaaax. Den vuxer paa
sandige Strande, og da dens Ridder har stor
Evne til at binde Sandet, anvendes den til Be
plantning af Flyvefllndstrcrkninger.
Strandræddik (Cakile maritima), Plante af
de Korsblomstredes Familie med bugtet, tjMfuld
Stilt, fjerfligede Blade, kugleformede Skulper og
lyferide Blomster. Den voxer ifar langs Hav
stranden. Bladene kan fpifes forn Salat og Skul
perne bruges istedenfor Radditer.
Strandrør (Phalaris arundinacea), Plante af
Grasfamilien, med 1 m. høi Stilt, brede Blllde
og stor, axformet sammentrangt Top. Smaaaxene
er hule paa Indersiden. Den forekommer flere
Steder i Norge. En Afart med hvidstribede Blade
(Pharundinacea [[** korrekt er trolig Ph. !!ar- **]] pieta) dyrkes undertiden som
Prydgræs.
Strandsnipe ell. Fisketite (Totanus calidris),
Fugl af Sneppefamilien, er oventil graa med
mMere Pletter og lyfere paa Bugen. Om Som
meren forekommer den almindelig i Norge, hvor
den lMer nm paa Stranden ved Bakke, Elve og
Indsjøer samt langs Havkanten. Nærstaaende
Arter er bl. a. den rødbenede, den graabenede og
den grønbenede Snipe.
Strandsvale, se Svaler.
Strandvibe (Tringa), Fugleslægt af Sneppe
familien. Herhen hirer den islandske
Strandvibe (T. islandica), som er lidt mindre end
Heiloen, med graa Overtrop og rustfarvet Underliv;
Fjærepisten (Fjæreplyt, T. maritima) er af
en Spurvs Stirrelse og forekommer overalt i
det nordlige Norge, tildels i store Flokke; den
foranderlige Strandvibe (T. alpina) er
omtrent af samme Størrelse som forannævnte og
er ogsaa hyppig i Norge. Desuden kan nævnes
den brednæbbede Strandvibe (T.
platyrhynea).
Strange (udt. Strehndsj), Robert, engelsk
Tegner og Kobberstikker, f. 1721 paa Orkøerne, d.
1792, uddannede sig i Edinburgh, Paris og Ita
lien og bofatte sig 1751 i Lonoun. Hans Efter
ligninger af de italienske Mestre vidner om megen
Dygtighed og fremragende Kunstsans.
Strangulere, kvæle med Strikke, hænge. —
Strangulation, Hængning, Kvælen.
Stranguri, hyppig Trang til at lade Vandet;
Koldpis.
Strasburg, startt befastet By i Elsas, ved
Floden Ill, med 95,000 Indb. Byen er uregel-
mcrssig bebygget, men har stere smukke offentlige
Pllldse og mange Pragtbygninger, hvoriblandt
isar maa navnes Domkirken, ogsaa kaldet
„Strasburgs Münster", som fuldfirtes 1339. Den er
115 m. lang, 43 m. bred og har et 142 m. høit
Taarn med et verdensberimt astronomisk Uhr.
I Kirken findes pragtige Glasmalerier fra det
14de Aarh. Af Byens øvrige Bygninger bir
Strautz
navnes Universitetet, Observatoriet, Slottet og
Raadhufet. Handelen og Industrien er meget
betydelig; den sidste omfatter fornemmelig Fabri
kation af Tobak. Bijouteri. Sabe og Lys famt
Lader. Byens Garnison er ca. 3000 Mand ; her
er S??det for det 15de Armékorps’s Overkom
mando famt for 31te Divisions Stab og for
Overprasidenten i det keiserlige Raad for Elsas-
Lothringen. — Strasburg var paa Romernes Tid
en Vaabenplads og kaldtes Argentoratum; i
Middelalderen var den tyss Rigsstad og blev 1681
erobret af Franstmandene og startt befastet af
Vauban. I den sidste fransk-tyske Krig blev den
beleiret fra 17de Aug. til 2?de Septbr. 1870 og
heftig bombarderet af Tysterne, men forfvaredes
med overordentlig Tapperhet?? af General Uhrich.
Ved Fredsslutningen afstodes den til Tyskland og
er nu omdannet til en Fcrstning af firste Rang.
Strass, et meget rent blyholdigt Glas, som
anvendes til Fremstilling af uægte Ædelstene.
Strategi, Feltherrekunst, Hærledning i det
store, Læren om den høiere Krigsledning (se Taktik).
Stratford (udt. Strætford), 1) By i det en
gelske Grevstad Warwich, ved Floden Avon, med
7,500 Indb., er Shakespeares Fødeby. 2) En be
tydelig Forstad til London i Grevstadet Essex, med
25,000 Indb. og storartede Maskinverksteder.
Stratford de Redcliffe (udt. Strætford de
Rædklif), almindelig kaldet Sir
Stratford-Canning, Viscount, berimt engelfl Diplomat,
f. 1788, var en Fatter af Statsmanden George
Canning (s. d.). Han studerede ved Universitetet
i Cambridge og gik 1809 forn Legationsfekretcrr.
til Konstantinopel. 1814 blev han engelsk Affen
ding i Schweiz og deltog som faadan i Wiener
tongressen nafte Aar. 1820—23 var han Gesandt
i de Forenede Stater, git 1824 i et vigtigt diplo
matisk Anliggende til Petersburg og var derefter
til forstjellige Tider Englands Gesandt i Kon
stantinopel, hvor han erhuervede sig en nasten
eneraadende Indflydelfe paa den tyrkiske Udenrigs
politik, hvorhos han tillige formanede Sultanens
Regjering til at indfire flere vigtige Reformer.
Fra 1858 var han et af de indflydelfesrigefte Med
lemmer i det engelske Overhus.
Strato fra Lampsakus i Mysien, derfor kaldet
Lampsacenus, græsk Filosof, var en Discipel
af Theofrast og hans Cfterfilger 288—270 f. Kr.
forn Bestyrer llf den peripatetiste Skole. Hans
L??re gik bl. a. ud pllll, at Naturens virkende Kraft
er Tilvcrrelsens Grunding. Sjelen er en eneste
Kraft og Sanserne kun fcrregne ytringer af denne
Kraft.
Stratokrati, Militarherredimme, Soldctter
regjering, f. Ex. i en beleiret By.
Straubing, By i Nedrebaiern, paa høire
Donaubred, med 11,600 Indb. og Handel med Korn
famt Bryggerier og Teglverker.
Strauss, David Friedrich, den mest fremra
gende Forkjcrmper for Nyrationalismen og den
moderne Vantro, f. 1808 i Würtemberg, d. 1874,
studerede Filosofi og Theologi i Tübingen og blev
1832 Repetent ved det derværende theologiske
Seminarium. Han sluttede sig nærmest til den
Hegelske Filosofi, men fjernede sig mere og mere
derfra, idet hans Arbeide ogsaa gik mere i negativ
historisk-kritisk, end egentlig filosofisk Retning.
Sine Anskuelser om Kristendommen udviklede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
