Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svingbasse - Svingel - Svinghjul. — Svingkugler - Svingning - Svir. — Svirkanalen - Svoldr - Svornik - Svovl. — Amorft Svovl. — Svovlammonium. — Svovlbalsam. — Svovlvandstof. — Svovlkadmium. — Svovlkalcium. — Svovlcyanammonium og Sovlcyankalium. — Svovlkulstof. — Svovllever. — Svovlmelk. — Svovlsyre. — Svovlsyrling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svingbllsse
Svingbasse, en liden Kanon, som anbringes
paa en Skibsræling eller et Brystværn, og hvis
Underlag gjør det muligt at dreie den i hvad
Retning, man ønsker.
Svingel (Festuca), Plante af Græsfamilien,
med mangeblomfirede, aflange Smaaax i en opret
Top. Det er en af Norges vigtigste Foderftlcmter,
forn forekommer overalt paa dyrkede Enge. De
i Norge voxende Arter er Engsvingel (F.
elatior), Faaresvingel (F. ovina), Stivsvingel
(F. duriuscula) og Rødsvingel (F. rubra).
Svinghjul, ved enkelte Maskiner et Hjul af
betydelig Tyngde, som tjener til at udjevne de
Uregelmæssigheder i Maskinens Gang, som ellers
vilde følge af, at Kraften virker stødvis (eller
overhoved ujevnt). — Svingkugler, de Vegter,
som anbringes paa en Skruestagpresses Arme, for
at give Maskinens Slag et større Moment (større
Virkning).
Svingning kaldes i Fysiken enhver regelmæssig
frem- og tilbagegaaende Bevagelse omkring en
midlere Ligevegtsstilling, f. Ex. Bevagelfen llf
Pendelen i et Stueuhr, af Uroen i et Lommeuhr,
af en tonende Streng eller Stemmegaffel osv.
I disse navnte Exempler er det et eller andet
Legeme, som i sin Helhed udfører den svingende
Bevægelse. Men ogsaa de enkelte Smaadele,
hvoraf al Materie tænkes at bestaa (Molekuler),
kan ved forskjellige Kræfter bringes i en
svingende Bevægelse omkring sine naturlige
Ligevegtsstillinger inden Grændserne af de Legemer,
hvortil de henhører. Saadanne
Molekularbevægelser (Molekularsvingninger) spiller i Naturen en
saare vigtig Rolle og danner den egentlige
virksomme Aarsag til flere af de almindeligste
Foreteelser. Saaledes er Lyd intet andet end
Svingninger i Luften eller andre elastiske Legemer, Lys
og Varmestraaler Svingninger i Lysætheren osv.
Svir, Flod i Rusland, løber ud fra Indsjøen
Onega, er 155 km. lang og forbinder Onega med
Ladogasjøen [[** mgl punktum? sjk kilde **]] — Svirkanalen, 52 km. lang, er
en Fortsættelse af Ladogakanalen (s. d.).
Svoldr, efter Kongesagaerne Navn paa en
liden Ø ved Pommerns Kyst, bekjendt ved
Sjøslaget Aar 1000, i hvilket den norste Konge Olav
Tryggvessøn faldt. Man har cmtaget, at det er
en af de tre smaa Øer Stubber Bank, Rüden
eller Greifswalde Øie, forn alle ligger mellem
Øen Rügen og Peeneflodens Munding.
Imidlertid har den pommerske Kyst siden den Tid
undergaaet saa mange Forandringer, at det er
usikkert, om Svoldr endnu er til; desuden er det
efter danske Kilder egentlig en Havn (portus
Svaldensis) eller en Aa nær Rygen, hvilken
Navnet egentlig tilkommer.
Svornik, befæstet By i Bosnien, med 12,000
Indb. og betydelig Bergverksdrift paa Bly samt
Handel med Trævarer.
Svovl (Sulphur, kemisk Tegn S), et Grundstof,
som findes meget udbredt i Naturen, og som har
varet kjendt faa langt tilbage, som Historien gaar.
I fri Tilstand forekommer det som Produkt af
vulkansk Virksomhed ved de saakaldte Solfatarer
eller Svovlkilder, men somoftest i Forbindelse med
Metaller som Jern (Svovlkis), Bly (Blyglans),
Kobber (Kobberkis), Zint (Zintblende) m. st. I ren
Tilstand er Svovlet et fast, skjørt Legeme af gul
Farve med krystallinsk Brudflade; Tætheden er 1.9
Svovl
og Smeltepunktet 111 ° C. Ved Smeltning danner
det en tyndtflydende, gul Vædske, men ved stærkere
Opvarmning bliver det tykt og seigt samt faar
en mørkere Farve; det er let antændeligt og
brænder med blaa Flamme, idet det udvikler en
kvælende Gas (Svovlsyrling). Udvindingen sker dels
ved Smeltning, dels ved Destillation. Det meste
Svovl faaes fra Sicilien, som aarlig udfører ca.
200 Mill. kg. — Svovlet findes paa mangfoldige
Maader Anvendelse baade i den kemiske og i den
tekniske Industri. Det benyttes bl. a. til Fabrikation
af Svovlsyre, Krudt, Fyrstikker, medicinske
Præparater, Blegning osv. Amorft Svovl, som faaes
ved at afkjøle stærkt ophedet Svovl i koldt Vand,
og som da danner en seig, elastisk Masse, anven
des bl. a. til Afstøbning af Medaljer. Blandt de
forskjellige kemiske Forbindelser, som Svovlet kan
indgaa, og af hvilke en stor Del er af betydelig
Vigtighed, kan her nævnes: Svovlammonium,
som faaes ved at lede Svovlvandstof i
Ammoniakvand; det er en Vædske af en ubehagelig Lugt
og en ætsende Smag og finder udstrakt Anvendelse
i den analytiske Kemi til at adskille forskjellige
Metalgrupper fra hverandre. — Svovlbalsam,
pulveriseret Svovl opløst i kogende Linolie,
benyttes i Veterinærvidenskaben. — Svovlvandstof,
en farveløs Luftart af raadden Lugt, er brændbar
og giftig, finder ogsaa Anvendelse i den analytiske
Kemi. — Svovlkadmium, en smuk, gul Farve,
benyttes i Malerfarver og Sæbesyderier. —
Svovlkalcium erholdes bl. a. ved at gløde
kulsur Kalk med Svovlvandstof og danner da et
usmelteligt Pulver af en sammensnerpende Smag
og anvendes i Medicinen. —
Svovlcyanammonium og Svovlcyankalium, to
Forbindelser, forn er af Vigtighed i den analytiske
Kemi. — Svovlkulstof, en vandklar, flygtig
og let antændelig Vædske, tilberedes ved at lede
Svovldampe gjennem udglMede Trækul. Det
sinder udftrakt Anvendelse dels som Oplisnings??
middel, dels til at udtrække Olier af forstjellige
Slags Frø, famt i Medicinen osv. —
Svovllever fremstilles ved Sammensmeltning af Pot
asse og Svovl; i pulveriferet Tilstand anvendes
det til kunstige Svovlbade. — Svovlmelk,
særdeles fint stødt Svovl, sinder Anvendelse i Medi
cinen. — Svovlsyre, en af de vigtigste
Svovlforbindelser, er i vandfri Tilstand en fnelignende
Masse, som udfender tykte Dampe. Det er en
af de starteste Syrer, man kjender, og fremstilles
fabrikmæssig i store Mængder. Dette ster isar
ved at brande Svovlkis i murede Ovne, hvorved
dannes Svovlsyrling, som siden i de saakaldte
Blykamre omdannes til Svovlsyre blandet
med Vand, hvilket senere inddampes. I
koncentreret, flydende Tilstand er det en vandklar,
olieagtig Vædske. Den anvendes bl. a. som
Opløsningsmiddel for Metaller, til at stille Guld fra
Sølv og Kobber, til Fremstilling af andre Syrer,
Natron, Raffinering af forstjellige Olier,
Blegning o. m. m. — Svovlsyrling, en farveløs
Luftart af en kvælende Lugt, dannes ved at brande
Svovl eller Svovlkis under Luftens Tilgang. I
Kulden fortættes den til en Vædske, hvad ogsaa
kan opnaaes ved at underkaste den et stærkt Tryk.
Da den borttager Farven af mange Stoffer,
benyttes den meget som Blegningsmiddel; se forøvr.
Svovlsyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
