Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Talar - Talavera de la Reyne - Talbot, John - Talca - Tale - Talegalla - Talent (Vegt ; Pengesum) - Talent (Evne) - Talfourd, Thomas Noon - Talg - Talgoxe, d. s. s. Kjødmeise, se Meiser - Talisman - Talis Qualis - Talk - Tallard, Camille, Greve af - Talleyrand-Périgord, Charles Maurice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Talleyrand-PerigordTalar 235
Talar, en lang, fodsid Klædning, brugelig ved
festlige Leiligheder; fyrstelig eller prestelig Kappe.
Talavera de la Reyne, By i den spanske
Provins Toledo, med 9,500 Indb. Her slog
Wellington Franskmændene under Josef Bonaparte
27de og 28de Juli 1809.
Talbot, John, berømt engelsk Feltherre, f. 1373,
d. 1453, nedstammede fra en normannisk Familie.
1410 blev han Medlem af Parlamentet. Da
Henrik den femte 1417 drog mod Frankrige, fulgte
Talbot med og udmarkede sig saaledes, at han
snart blev Harens Øverstbefalende. Han indtog
flere befæstede Steder i Normandiet, deriblandt
St. Denis, og tilfilede Franstmandene et fuld
stcrndigt Nederlag ved Rouen 1436. Uagtet hans
Har var de Franske betydeligt underlegen i Antal,
holdt han sig dog i flere Aar i Normnndiet. Hnn
faldt i den blodige Trcrfning ved Chatillon 2den
Juli 1453.
Talca, By i den sydamerikanske Republik Chili,
med 18,000 Indb.
Tale, Menneskets Evne til at frembringe Ord
og Bogstavlyd. De vigtigste Redskaber, hvormed
Talen frembringes, er foruden Luftrørhovedet med
Stemmebaandene Tungen, Læberne (og Ganen),
der ved at indtage forskjellige Stillinger omdanner
Tonerne til bestemte Lyd. idet de pasferer Mund- og
Nafehulen; de Stillinger, de navnte Redstaber ind
tager, antages at skyldes et eget Nervecentrum i
Hjernen. — Talefeil kaldes Mangel paa Evne
ttl at udtale visfe Lyd eller Stammen; den fsrste
skyldes vistnok en Naturfeil i Taleredstaberne.
Den sidste antages at tomme af, at Nervelednin
gen til de navnte Redstaber itte er i Orden.
Stammen ytrer sig enten ved, at den Talende
har ligefom Besvar med at stcrbe Ordene frem,
eller ogfaa ved. at hans Tale pludfelig stanfer,
for nogle Vieblilte efter at lMne forn ved et Ryt,
idet Ordene ofte gjentages og filger uscrdvcmlig
hurtigt paa hverandre, indtil det igjen stopper op.
Den Stammende har isar under start Sindsbeva
gelse vllnfleligt for at udtrytte sin Mening. Stam
men, der isar er hyppig blandt Birn, pleier i
mange Tilfalde at forfvinde under Opvexten, og
den bedste Maade at blive den kvit paa er at
vanne sig til at tale langsomt. — Talerør, et
RM, der forhindrer Lydbilgerne fra at forplante
sig til Siden, hvorfor Lyden naar nasten usvækket
frem paa længere Afstande.
Talegalla, Fugleslægt af Hønsefuglenes Fa
milie, forekommer vild i Australien, paa Nyguinea,
Celebes, Filippinerne m. fl. St. I Legemsbyg
ning ligner de vore almindelige HMs, men har
langere Ben end disse. De udruger itle felv fine
LEg, men nedgraver dem i Dynger af Sand
eller Jord, blandet med Liv, hvor da Solvarmen
befirger Rugningen. Da de samme Dynger be
nyttes Aar efter Aar. bliver de tildels faa store,
at de tan indeholde ’flere Hestelcrs Jord og opnllll
en Hiide af flere Meter. Ungerne er flyvedygtige
saasnart de slipper ud af Ægget. Aarsagen til
at Hunnen ikke selv udruger sit Afkom er den, at
der kan medgaa 2—3 Uger mellem hver Gang,
den lagger et 3Eg.
Talent, hos de gamle Grækere dels en Vegt
svarende til 26 kg., dels en Pengesum = ca.
4000 Kr.; den italiske Talent var ca. 5000 Kr.
Talent (udt. Talang), naturlig aandelig Evne
eller Færdighed til Udøvelse af en Kunst. —
Talentfuld, dygtig, begavet i visse Retninger.
Talfourd (udt. Tahlførd), Sir Thomas Noon,
engelsk Dramatiker, f. 1795, d. 1854, studerede
Retsvidenskaben og valgtes 1834 ind i Palamentet [[** sic, trykkfeil **]].
Af hans digteriske Frembringelser kan nævnes
„Ion“ og „The Athenian captive“.
Talg, Fedtstoffet af flere planteædende Dyr,
fornemmelig af Hornkvæg, Faar og Gjeder. I
naturlig Tilstand er den fast, smelter ved ca. 37° C.
og indeholder Stearin, Palmitin og Oleïn; de to
førstnævnte udgjør omtr. 75 Procent. Den
benyttes fornemmelig til Fabrikation af Lys (se
Stearin) og Sæbe samt i Husholdningen.
Talgoxe, d. s. s. Kjødmeise, se Meiser.
Talisman, en Gjenstand, som skal besidde Kraft
til at beskytte Eieren eller bringe ham Lykke.
Talis Qualis, Pseudonym for den fvenste
Digter Strandberg (s. d.).
Talk, et Mineral, forn bestaar af tifelfur
Magnesia og er faa blidt, at det lan ridseS med
Neglen. Det brydeS i Mangde i Tyrol, Vster
rige, Tyskland, England m. fl. St. og anvendes
til Fremstilling af Glanstapeter, i
Speilglasfabrikerne, til Polering, Maskinsmørelse osv. —
Talkskifer, se Klebersten.
Tallard (udt. Tallahr), Camille, Greve af,
Hertug af Hostun, fransk Marskal, f. 1652, d. 1728.
tjente first i Nederlandene under Condé, derpaa
under Turenne, fit 1702 Overbefalingen over
Rhinarmeen og erobrede Trier, Breifach og Lan??
dau. Men to Aar fenere blev han staaet ved
Hochstcidt og firt forn Fange til England. 1712
vendte han tilbage til Frankrige, bleu Pair, Her
tug og Statsminister.
Talleyrand-Périgord (udt. Ta’jærang
Perigohr), Charles Maurice, bekjendt fransk Diplomat,
f. 1754, d. 1838, uddannede sig forn Geistlig og blev
1788 Bistop i Autun. Da den franske Revolution
udbrM, sluttede han sig strax til denne og blev
Medlem af den konstituerende Forsamling, hvor
han optraadte som en af Reformpartiets mest
fremragende Talere. Hans tvetydige Handlemaade
bragte ham imidlertid i Ugunst hos alle Partier;
han lystes i Ban af Paven og forstødtes af sit
Parti, hvorfor han drog til Amerika og nedsatte
sig som Handelsmand. 1796 vendte han tilbage
til Frankrige og blev efter 18de Fructidor Uden
rigsminister. Han understøttede Napoleons Stats
tup 18de Brumaire og blev Førstekonsulens mest
betroede Raadgiver. Som saadan deltog han
i de fleste Fredsunderhandlinger og forstod over
alt ved sit smidige Væsen at skaffe sig betydelig
Indflydelse. Da Napoleon valgtes til Keiser, ud
navnte han Talleyrcmd til Fyrste af Benevent.
Men han kom snart i Unaade og blev 1809 af
ssediget, hvorfor han indlod sig i Underhandlinger
med de bourbonfle Prinfer. Efter Napoleons Ne
derlag ved Leipzig randede hnn de Allierede til at
rykte mod Paris og var den, forn fit det franske
Senat til at erllcrre Napoleon for affat. Under
Ludvig den attende blev han paany Udenrigsmi
nister og deltog som saadan i Kongressen i Wien.
Napoleon lod ved sin Tilbagekomft fra Elba Tal
leyrands Eiendomme konfiskere samt negtede ham
selv Amnesti, men han hevnede sig ved at formaa
de andre Magter til at beslutte Napoleons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
