Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thiers, Louis Adolphe - Thiersch, Friedrich Vilhelm. — Heinrich Vilhelm Thiersch. — Karl Thiersch. — Ludvig Thiersch - Thietmar (ogsaa Dietmar eller Dithmar) - Thimotei eller Kjevlegræs - Thing - Thinglysning eller Thinglæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thiers
han i Forening med et Par andre Bladet
„National“, hvilket under hans Ledelse fik stor Anseelse,
og hvori han skarpt betjcrmpede Bourbonnernes
reaktioncrre Styrelse. Thiers’s Politik var
maadeholden liberal, og ved Karl den tiendes Fordrivelse
1830 virkede han for Ludvig Filips Valg. Efter
dennes Regjeringstiltrædelse fik han Ansættelse i
Finansministeriet og blev 1832
Indenrigsminister, hvilket Embede han bestyrede med Kraft
og Dygtighed. Ogfaa forn Minister for de
offentlige Arbeider udvitlede han en fjelden
Organifationsevne og iverksatte flere vigtige Anlcrg.
Aarene 1832—40 var han flere Gange Medlem
af Regjeringen, dels forn Indenrigs-, dels som
Firsteminifter, da Ludvig Filip, uagtet han ikke
famstemmede med Thiers i dennes frisindede
Synsmaader, dog var nidt til at sige hans Bistand,
saasnart der trak et Uveir op. Men ligesaalidt som
Thiers sympatiserede med Kongens reaktionære
Fortrolige, ligesaalidt holdt han med de
Revolutionære; disses Oprirsplaner havde tvertom i ham
en af sine farligste Modstandere; han kuede med
Kraft og Bestemthed ethvert Forfig paa Opstand
og tog strenge Forholdsregler til Ordenens
Opretholdelse. Da Guizot 1840 havde dannet sit
Ministerium, stillede Thiers sig i Spidsen for
Oppositionen og bekjcempede skarpt Regjeringens Politik.
Ved Udbruddet af Februarrevolutionen 1848
forsøgte Kongen at frelfe sin Trone ved at overdrage
til Thiers at danne en ny Regjering, men paa Grund
af sin Uvillie mod ham greb han først til denne
Udvei, da det var forfent. Som Medlem af
Nationalforfamlingen arbeidede Thiers for Ludvig
Napoleons Valg til Frankriges Prasident, da han stadig
fremholdt, at han tun anfaa Republiken forn en
Overgang til Monarkiet, idet han aabent lagde
for Dagen, at han ønskede det orleanste Konge
hus’s Gjenindsættelfe. Ved Stcttskupet i 1851 lod
Napoleon ham fangste og lcmdsforvife, men han
vendte ncrste Aar tilbage og levede derpaa nogen
Tid i Stilhed, ivrig beskjeftiget med sit andet
omfangsrige historiske Verk „Konsulatets og
Keiserdømmets Historie“ (18 Bind). 1863 blev han
Medlem af Nationalforsamlingen, uagtet Regje
ringen af al Magt figte at hindre hans Valg, og
bleu fra nu af det Napoleonfle Regimentes far
ligste og tlllentfuldeste Modstander. Han blottede
paa en klar og staansellis Maade Styrelsens ulloge
Politik, og de senere Tiders Begivenheder viste,
at han havde Ret. Krigen 1870 modsatte han sig
med Magt. men blev overstemt; efter
Keiserdimmets Fald gik han som Frankriges Gesandt
til forstjellige llf Europas Hoffer for at formaa
dem til at stride ind til Fordel for Frankrige. Efter
Baabenstilstanden ledede han Underhandlingerne
med Bismarck, indvalgtes i den da fammenkaldte
Nlltionalforfllmling og blev af denne enstemmig
valgt til Republikens firste Prasident. Som
saadan sluttede han Fred med Tyskland og ??bret
tede i de to Aar, han stod i Spidsen for Sty
relsen, utrolig meget til det svalkede Lands Op
tomst. Kommunardernes Oprir blev tuet med
Magt. de enorme Krigsomtostninger til Tyskland
betalte, Hcrrvcrsenet sat paa en tidsmcrssig Fod og
Finansvasenet bragt i Orden. Men da han ikke
Vilde fiie Monartisterne i at gjenoprette
Keiser- eller KongedMmet, enedes disse om at styrte
ham, hvilket ogsaa lyttedes dem 23de Mai 1873.
Han trat sig da for en stor Del tilbage fra det
offentlige Liv, uagtet han vedblev at staa som
Medlem af Nationalforsamlingen.
Thiersch, Friedrich Vilhelm, tysk Filolog, f. 1784,
d. 1860, blev 1809 Professor i München og senere
Medlem af Akademiet sammesteds. Han har
udgivet flere værdifulde Skrifter for og angaaende
de høiere Skoler, deriblandt „Griechisch
Grammatik, vorzüglich des homerischen Dialekts“, „Ueber
gelehrte Schulen“ og „Aesthetik“. — Af hans
Sønner var Heinrich Vilhelm Thiersch,
f. 1817, en Tid Professor i Marburg, men
nedlagde sit Embede, da hau sluttede sig til
Irvingianerne. Han Mr udgivet et større Antal
theologiske Skrifter. — Karl Thiersch, f. 1822, har
udmærket sig som Kirurg og blev 1867 Professor
i Leipzig. — Ludvig Thiersch, f. 1825, er en
anset Historiemaler.
Thietmar (ogsaa Dietmar eller Dithmar), tysk
Kronikør, f. 976, d. 1019, uddannede sig i
forskjellige Klosterskoler og blev 1002 Provst i
Magdeburg samt 1009 Biskop i Merseburg. Hans største
Fortjeneste bestaar i Affattelsen af det historiske
Verk „Chronicon“, der udgjir 8 Biger; det gaar
fra 908 til 1018 og indeholder en nøiagtig og
omfattende Beskrivelse af de af Slaverne beboede
Egne øst for Elben.
Thimotei eller Kjevlegræs (Phleum
pratense), Plante af Græsfamilien, med et stivt,
rundt, over 1 m. høit Straa, brede, glatte Blade
og valseformet Blomsterstand. Det dyrkes overalt
i Europa som Foderplante, i Norge fordetmeste
som Blandfoder i Kløver. I flere Egne af
Tyskland dyrkes det for Frøes Skyld, som der
benyttes til Menneskeføde. Frøet er glat, gulgraat og
almindeligt som Handelsvare.
Thing, i det gamle Norden de Forsamlinger,
Hvorigjennem Folket ndMede den dem tilkommende
politiske Myndighed. Thing afholdtes dels for
de enkelte Herreder, dels for stine Landsdele; de
sidste var de vigtigste. I Sverige og Danmark
antages Thingene at have været Forsamlinger af
selve Folket, hvori alle frie Mænd eller ialfald
alle Bønder kunde deltage. I Norge gjaldt det
samme vistnok om Herreds- og Fylkesthingene;
men paa Lagthingene (s. d. under Lagdømme)
mødte kun Mænd opnævnte fra de forskjellige
Fylker. Thingene, som oprindelig havde havt
baade lovgivende og dømmende Magt, mistede
efterhaanden den første. Derimod vedblev de at
forrette som Domstole, og Benævnelsen bibeholdtes
for Retterne under deres i Tidens Løb meget
vexlende Organisation. Navnet bestaar endnu for
de almindelige Underretter og for de Sessjoner,
hvori disse holdes, baade i Norge (Bything,
Sage- og Skattething, Maanedsthing, Extrathing) og i
Danmark (Bything, Herredsthing, Birkething).
Ogsaa i Sverige har Navnet holdt sig for de
almindelige Herredsretters Sessjoner (lagtima og
urtima Thing m. v.). Ved Indførelsen af Norges
frie Forfatning i 1814 optoges Navnet derhos
for den nyorganiserede Nationalforsamling og dens
Afdelinger (Storthing, Lagthing, Odelsthing).
Senere er det ogsaa indført i Danmark for
Rigsdagens Afdelinger (Landsthing, Folkething).
Thinglysning eller Thinglæsning, d. v. s.
Bekjendtgjørelse af offentlige Udfærdigelser eller
private Retshandler i Retten og Anførsel derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
