Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tibet eller Thibet (Landomaade) - Tibullus, Albius - Tic. — Tic douloureux. — Tic convulsif - Tichatscheck, Josef Aloys - Ticino, se Tessin - Ticknor, George - Tideling, se Decimalsystem - Tidemand, Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tibullus
fordetmeste af liden Udstrcrkning. Klimatet er
tirt og fundt, med lange, strenge Vintre og
varme Sommere. Jordbunden er i Dalene og
de lavere liggende Dele frugtbar, paa Hiifletterne
fordetmeste tir og gold. Hoveducrringsveiene er
Landbrug, der omfatter Kvcegavl famt Dyrkning
af Korn, Vin, Safflor og forskjellige andre Han
delsplanter. Af Mineralier findes Guld, Silv,
Kobber, Bly, VEdelftene, Borax og Salt. Dyre
arterne er de famme som i det ivrige Asien, men
paa Grund af det strenge Klima udmarker de
tibetanske Oxer, Heste, Svin, Hunde osv. sig ved
sine lange, uldagttge H??ar. Befolkningen bestaar,
foruden af nogle tyrkiske Nomadestammer, af de
egentlige Tibetanere, forn er bestcrgtede med Ki
neserne, og bekjender sig ttl Buddhismen; de er
fredsommelige og flittige og driver itte ??betydelig
Handel og Industri. — Landets Historie er fordet
meste indhyllet i Mirke. Indtil 752 e. Kr. ud
gjorde det et Kongerige, hvor Presterne havde den
stirste Indfiydelse; senere blev det afhcrngigt af
Kina. og i det 13de Aarh. overfvimmedes det af
Mongulerne. Et Aarhundrede fenere blev Budd
hismen den herstende Religion. — Det tibetanske
Sprog hirer ttl Enftavelfesfprogene; dets Litera
tur er ille ??betydelig, og dens aldste Berker er
affllttede i Sanskrit og Pali m. fl. af disfe Sprogs
Forgreninger. Blandt de omfangsrigeste aldre
Verker er „Bkah-hgyur“ (udt. Kandjur). som ud
gjir over 100 Bind, samt „Bstan-hgyur“ (udt.
Tandjur), 225 Bind. Disse Samlinger inde
holder bl. a. Metllfysik, Religion, Legender,
moralske Fortcrllinger, Hymner, rituelle og liturgiske
Forskrifter, Filofofi, Rhetorik, Astronomi, Medicin,
Mekcmit ofv. Desuden indeholder den tibetanske
Literatur en Rigdom af historiske Skrifter, Sange
og Eventyr.
Tibullus, Albius, romerfl Elegiker. f. ca. 54
f. Kr., d. 18 e. Kr. Af hans Digte er 4 Biger
blevne opbevarede til vor Tid.
Tic, uvilkaarlig Ansigtsfordreielfe; naragtig
Vane, Nykke, Lune, Grille. — Tic douloureux
(udt. dulurø), Smerter i Ansigtet. — Tic
convulsif, krampagtige Sammentrakninger i Ansigts
mustlerne.
Tichatscheck, Josef Aloys, bMmiss Sanger,
f. 1807, d. 1886, uddannede sig i Braunau og
blev 1838 ansllt som Kammersanger i Dresden.
Han foretog fiere Koncertreifer rundt om i Eu
ropa og gjorde overalt glimrende Lytte.
Ticino, se Tessin.
Ticknor, George, nordamerikansk Literaturhi??
ftoriler. f. 1791, d. 1871. studerede Retsvidenstab
og nedfatte sig forn Sagfirer i Boston. 1815 fore
tog han en Europareife, studerede et Par Aar i
Gottingen og llnfllttes ved sin Hjemkomst 1820
som Professor i Literatur ved Harvard College.
1835 opgav han sin Lærerstilling og gik paany til
Europa, hvor han isar lagde sig efter Studiet af
den fpanste Literatur. Hans Hovedverk er den
ypperlige „History of Spanish literature“ (3 Bd.).
Tideling, se Decimalsystem.
Tidemand, Adolf, fremragende norfl
Historie- og Genremaler. f. 14de Aug. 1814 i Mandal, hvor
Faderen var ToldinspeltM, d. i Kristiania 25de
Aug. 1876, sendtes sytten Aar gammel til Kji
benhavn, hvor han studerede ved Kunstakademiet
og navnlig arbeidede under Hiftoriemaleren J. L.
Lund. Efter et fem Aars Ophold her git han 1837
til Düsseldorf, hvor der dengang levede flere berimte
Kunstnere, og hvis Atademi stod i megen Anseelfe.
I denne Periode var Tidemand udeluttende Historie
maler, og i 1841 udstillede han sit store Billede
„Gustav Vasa, talende til de i Mora Kirke
forsamlede Dalkarle“, hvilket vakte Opsigt og blev kjMt as
den westflllfl-rhinfle Kunstforening. Efter at have
fuldendt dette Maleri reiste Tidemand sammen
med stn Broder, Emil Tidemand, ttl München,
idet han Mstede at arbeide navnlig under Paa
virkning af den dervcrrende berMte Mester
Kaulbach. Han maatte imidlertid allerede samme Aars
Hist t??ge bort igjen, da han itte taalte Klimatet,
og drog ttl Italien, ogsaa derhen ledsaget af sin
Broder. I Rom studerede han med megen Iver
de gamle Mestre og gjorde talrige Studier efter
Naturen. Efter at have befigt Neapel og Sici
lien, vendte han Histen 1842 tilbage til Norge.
Sommeren 1843 foretog han en stirre Studie
reise i Landet, og hvad han paa denne Reise saa
og oftlevede, virkede saa mcrgtigt paa ham, at det
drev ham uimodftlllleligt til at slaa ind Paa den
Retning i Kunsten, som stulde blive afgjMende
for hans fremtidige Virken. Han filte sig opfor
dret til at skildre Folkets Karakter, Scrder og
Slikke, saa meget mere forn ingen hidtil havde
bearbeidet dette saa rige Felt; allerede var mangen
cerucrrdig Skit gaaet af Brug, mangen vatter
Nlltionaldragt ombyttet med latterlig ustjMne nye
Moder. At fastholde, hvad der endnu bestod, at
fri fra Forglemmelse, hvad der allerede nasten var
forsvundet, at stildre for sine Landsmcrnd forn for
??blandet, hvad der boede i dette dengang lidet
kjendte Land, blev den Opgave, han Mede for
fin Kunst. Fra denne Tid blev Tidemand ude
luttende Genremaler, og hvert Aar saa man ham
nu frembringe flere af disse Billeder, der gjorde
uscrdvcmlig Lytte, baade fordi de fremstillede
Scener fra det norste Folkeliv, forn var aldeles
nkjendt i Europa, og fordi deres Udfirelfe vid
nede om sjeldent Talent. Efter et langere Op
hold i Kristiania reiste Tidemand 1845 atter
til Düsseldorf, hvor han dog ikke forblev lange;
Uroen i Europa 1848 firte ham tilbage ttl Kristi
ania, og first i Slutningen af 1849 drog han
paany til Düsseldorf, hvor han nu tog stadigt
Ovhold og hirte til den dervcrrende Kunstskoles
Mestre. Af hans talrige Arbeider navnes her
lun filgende: „Juleskik paa Landet“, „Katekisation
i en Landsbykirke“, „Et Brudefølge“, „Et
Sæterbesøg“, „Bjørnejægerens Hjemkomst“,
„Eventyrfortællersken“, „Slagsmaal i et Bondebryllup“,
„Afskeden“, „Søndagskveld i en Røgstue i
Hardanger“, „Et norsk Gravøl“, „Reisen til
Sæterhytten“, „Haugianerne“, der ansees for hans
mest berømte Billede, „Liv paa Sæteren“, „Den
Forældreløse“, „Bedstemoders Brudekrone“, der
maledeS som Brudegave fra de norste Damer til
Kronprinsesse Lovise. Foruden disse maa farlig
navnes et stort Billede „Fanatikerne“, forn nast
efter „Haugianerne“ er Tidemands navnkundigste
Arbeide. Hans „Norsk Bondeliv“, en Rakte af ti
Malerier, hvormed han har fmyttet det kongelige
Lyftstot Ostarshall ved Kristiania, er ligeledes berimt.
I Forening med Hans Gude (s. d.) har Tidemand
desuden malet de berimte Billeder „Brudefærden
i Hardanger“, „En Ligfærd paa Sognefjorden“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
