Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Times - Timevinkel - Timian. — Vild Timian - Timokrati - Timoleon - Timon - Timor - Timoteti, se Thimotei - Timotheus (Discipel af Paulus) - Timotheus (Feltherre) - Timsah - Timur, ogsaa kaldet Tamerlan, med Tilnavnet Leng - Timæus - Tin. — Tinsyre. — Tinsten. — Tinaske. — Tinklorid eller Pinksalt. — Tinfilspaan. — Tinfolie, se Stanniol. — Tinoxyd. — Tinsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Timevinlel
lagt Vind paa stedfe at vare forfynede med de
nyeste og fuldlomnefte Apparater til Bladets Sat
ning og Trykning. Dets Presfer tan hver levere
indtil 12.000 Expl. i Timen, og Bladets Udleve
ring og Forsendelse foregaar med en forbausende
Sikkerhed og Hurtighed. I den senere Tid er
„Times“ vistnok med Hensyn til Udbredche blevet
overstiiet af enkelte andre Blade, som „Daily
Telegraph“ o. fl., men dets Indflydelfe er frem
deles overordentlig. Skjent det i 1856 paa Grund
af Kontunllnce med billigere Blade maatte ned
satte sin Pris fra 6 til 3 Pence, har det dog
fremdeles en umaadelig aarlig Indtcrgt. I 1850
betalte Bladet i Stempelafgift 95,000 Pund Ster
ling. Noget fast politisk Standpunkt indtager
Bladet itte; det retter sig i saa Henseende efter den
stiftende Opinion og kommer derfor ofte til at
forfegte det stik modsatte af, hvad det tidligere
har tjcrmpet for. Siden 1877 udtommer „Times“
ogsaa i en Ugeudgave.
Timevinkel, den Vinkel, som en Stjernes
Deklinationscirkel (s. d.) danner med Meridianen,
samme Forhold som Tiden (15° i Timen), deraf
Under Himlens daglige Bevagelse voxer den i
Navnet.
Timian (Thymus vulgaris), Plante af de
Læbeblomstredes Familie, voxer vild i Sydeuropa, men
dyrkes i Haverne saagodtfom overalt i Norge.
Planten er startt grenet, med tilbagernllede, sti
vede Blade og blegrMe eller hvide Blomster. Den
anvendes i Husholdningen som Kryderurt og har
en behagelig, aromatisk Lugt. Tildels anvendes
den ogsaa i Medicinen, og i Sydfrcmlrige udvin
der man enstags Olie af den, forn benyttes i
Parfumerierne. — Vild Timian (T.
Chamædrys) er en med den beslægtet Plante, forn af og
til forekommer i Norge paa tørre Bakker.
Timokrati, Formuesherredømme, denslags
Statsforfatning, forn medfirer, at den overveiende
politiske Magt kommer til at tilhire de Rige.
Timoleon, berømt græsk Feltherre, f. i
Korinth 411 f. Kr., d. 337, blev paa Grund af sin
glødende Iver for sit Fædrelands Uafhængighed
nMt til at drabe sin Broder, forn figte llt tilrive
sig Enevoldsmllgten, og gik llf Sorg herover i
frivillig Lllndflygtighed. Da Dionysius den yngre
angreb Syratus og dette bad Korinth om Hjelp,
drog Timoleon Syratus til Undfcrtning og bein
ede Byen (344). To Aar efter feirede han over
Karthagerne ved Krimisus. Han blev nu tilbudt
den HMste Magt, men han afslog den og tral sig
tilbage ttl Privatlivet.
Timon, paa Sokrates’s Tid en for sit bitre
Menneskehad bekjendt Athener, som af den Grund
er bleven Betegnelse for et hadefuldt, fiendsk
Menneske. — En anden Timon var skeptisk Filosof
og levede i Athen i det 3die Aarh. f. Kr. Han
har udgivet talrige dels poetiske, dels profaisse
Skrifter, hvoriblandt kan navnes hllns „Siller“,
tre Bøger satiriske Vers i Hexametre.
Timor, den østligste af de smaa Sundaøer og
tillige den største og vigtigste, ligger mellem
Celebes og det australske Fastland og har et Flade
indhold af 30,092 km.². Befolkningen, hvis Antlll
fattes til ½ Million (af andre til over 1 Million),
bestaar hovedsagelig af Malaiere og Kinefere. Kli
matet er hedt og usundt. Ven er meget bjergig
og tildels frugtbar samt rig paa Skov; af
Mineralier forekommer Guld og Kobber. Den vestlige
Del af Øen, som styres af flere Smaafyrster,
staar under hollandsk, Resten under portugisisk
Overhøihed.
Timotei, se Thimotei.
Timotheus, en Discipel af Apostelen Paulus
og dennes Ledsager paa flere as hans Reiser, var
fra Lykaonien og Søn af en Hedning og en
Jødinde. Senere blev han den firste Biskop i Efefus
og stal under Keifer Domitian have lidt Martyr
dMen. To af Paulus’s Breve er stilede til
Timotheus.
Timotheus, Feltherre fra Athen, seirede 375
f. Kr. over Spartanerne i Sjistaget ved Leukas,
hvorved han staffede Athen Overherredimmet til
sjis. Da han tre Aar senere var uheldig mod
Sparta, blev han idømt en stor Pengebod,
hvorfor han forlod Athen. Han døde 354 i Khalkis.
Timsah, tidligere en Saltsjø paa Jordtangen
ved Suez, gjennemskjæres nu af Suezkanalen.
Timur, ogsaa kaldet Tamerlan, med
Tilnavnet Leng (den Halte), berømt asiatisk Erobrer,
f. 1336, d. 1405, var Søn af en mongolsk
Høvding af Dsjingis-Khans Æt, kom first i Tje
neste hos Emiren af Balkh, hvor hcm udmarkede
sig som Hcrrfirer, blev 1370 Emirens Efterfilger
og valgte Samarland til sin Residensstat??. Hcm
var en af de tapreste og dygtigste Feltherrer, Hi
storien kjender, men derhos despotisk og umenne
skelig grusom. I Spidsen for Mongolerne brM
han forn en herjende Strim frem fra det indre
Asien, erobrede efterh aanden Herctt, Persien. Geor
gien, Armenien, det fydlige Rusland, en Del af
Indien famt Lilleasien og Syrien. Den tyrkiske
Sultan Bajazet, som sigte at ftanfe ham, led
1402 et blodigt Nederlag ved Angora og blev
felv fangen. Han bragte ALgypten i enstags Af
hcrngighedsforhold og tankte ogsaa paa at hjem
sige Kina, men dide forinden. Overalt, hvor
han under sine Herjetog fôr frem, betegnede han
sin Vei med Blod og Ruiner, og utallige var de
Ofre, forn faldt for hans Grufomhed, ligefom en
stor Del af Asiens vigtigste Byer lagdes øde.
Hans uhyre Rige faldt fra hinanden st??x efter
hans DM, og kun i Indien herskede hans Efter
tommere i nogen Tid forn „Stormoguler“.
Timæus, græsk Historiker, levede omkring 300
f. Kr. Han efterlod sig en særdeles omhyggelig
ordnet Italiens og Siciliens Historie, hvoraf der
endnu findes endel Brudstyller. — Timæus hed
ogsaa en græsk Grammatiker i det 3die Aarh. e. Kr. ;
han forfattede en Glossar til Platos Skrifter.
Tin (Stannum), et sølvhvidt Metal med et
fvagt blaaligt Stjcrr og en start Glans; det er
letsmelteligt og strcrkbart, saa det lader sig udvalse
til tynde Plllder og tratte ttl Traad samt strabe
og ftjcrre med en Kniv. Som Eiendommeligheder
ved dette Metal kan navnes, at det giver en
egen Lugt fra sig, naar det opvarmes eller
gnides, og at det knirker, naar man Mier det.
Vegtfylden er 7.28 og Smeltepunktet 228 ° C.
Ved at fmeites under Luftens Tilgang afsætter
det et gulhvidt Pulver, Tinaske, og i
Hvidglødhede brænder det med en klar, hvid Flamme.
Med Salpetersyre oxyderer det til Tinsyre. —
Tin var kjendt længe før Jernet, og Fønikerne
hentede det fra Spanien og England. Under
Broncealderen var det af stor Vigtighed, da Broncen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
