Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tjære - Tjæreblomst - Tjølling - Tjømø - Tjörn - Tjøtø - Tlascala - Tlemsen - Tlepolemos - Toast - Tobak. — Virginsk Tobak. — Bredbladet Tobak. — Bondetobak. — Virginiatobak. — Havana. — Domingotobak. — Portoriko. — Sydamerikansk Tobak, gaar under Navn af Kanaster. — Asiatisk Tobak. — Tobakspiben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjlere
Tjære, en fortbrun, tykflydende Vadste af start,
brautet Lugt og starp, bitter Smag. udvindes ved
Destilllltion af Trer, Stenkul ofv. Trcrtjceren
fremstilles ifar af Fure og Big. dels forn Bi
produkt ved Tilvirkning af Trcetul og Trceeddike,
dels ogsaa som Hovedprodukt i Tjcrreovne eller
Tjceremiler. Den bestaar af Brcmdharpixer, faste
??g flydende Kuluandstoffer ofv. og anvendes forn
Konferveringsmiddel til Overstrygning af Gjen
stande, forn er ndfatte for Luften, til Fremstilling
af Beg ofv. Den ftirfte Tjcrretilvirtning fore
gaar i Rusland, Sverige, Amerika, Frankrige og
Thuringen. I Norge tilvirkes ogfaa endel Tjare,
dog itte tilstratteligt til Landets eget Behov.
Norge indfMe 1885 af Tratjcere 10,678 Hektoliter
(hl.) og af Stenkultjare 3,363 hl.
Tjæreblomst (Viscaria), Plante af
Nellikfamilien, med klæbrig Stilt, glatte, lancetformede
Blade og rMe Blomster. I Norge forekommer
to Arter: Engtjæreblomst (V. vulgaris) og
Fjeldtjæreblomst (V. alpina).
Tjølling, Prestegjeld i Jarlsberg og
Laurvigs Amt.
Tjømø, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, for Størstedelen paa Øer [[** sic, vel Øen?? **]] af samme Navn.
Tjörn, Ø i Bohus Län i Sverige, nordenfor
Marstrand, med rige Oldtidslevninger.
Tjøtø, Prestegjeld i Søndre Helgeland,
Nordlands Amt, bestaar af Sognene Tjøtø og
Vivelstad. Gaarden Tjøtø, hvorpaa Hovedsognets Kirke
staar, er det gamle Thjotta, hvor den af Olav den
helliges Saga bekjendte Bondehøvding Haarek
af Thjotta (s. d.) boede.
Tlascala, tidligere en folkerig By i Mexiko,
med flere Ruiner fra den ældre Tid, deriblandt
et prægtigt Tempel; den har nu 3,500 Indb. og
er Hovedstad i den mexikanske Stat af samme
Navn. 4,200 km.² stor, med 134,000 Indb.
Tlemsen, By i den algierske Provins Oran,
med 19,000 Indb. og livlig Handel samt Industri
i Manufakturvarer.
Tlepolemos, Søn af Herakles og Astyoke,
grundede flere Byer paa Rhodos. Han deltog i
Trojanerkrigen og blev i denne fældet af Sarpedon.
Toast, en udbragt Skaal eller et Ønske
udbragt under en Tale. Ordet kommer af, at man
tidligere pleiede at give den, som skulde udbringe
Skaalen, en ristet Brødskive (Tostum).
Tobak (Nicotiana), Plante af
Natskyggefamilien, er urteagtig, med store, udelte, klæbrige
Blade og tragtformede Kroner. Frugten er en
torummet Kapfel, forn indeholder en Mangde
fine Fri. Tobakken er i den senere Tid bleven
en af Verdenshandelens betydeligste Artikler og
bærer i de fleste Lande en væsentlig Del af
Toldintraderne. Den aarlige Produktion af Tobak
anflaaes til over 500 Millioner kg., hvoraf Asien
skal levere 200 Mill. kg., Amerika 150 Mill. og
Europa et lignende Kvantum. De vigtigste
dyrkede Arter af Tobak er: Virginsk Tobak
(N. Tabacum), hvis oprindelige Hjem er
Sydamerika, men som nu dyrkes baade i Nordamerika
og Europa. Den har indtil 2 m. høi Stilk,
aflangt tilspidsede Blade og rosenrøde Blomster.
Bredbladet Tobak (N. macrophylla) har
bredere Blade end den foran nævnte Art og dyrkes
meget, da dens Blade særlig er skikkede til Dæk
blade paa Cigarer. Bondetobak (N. i-uztioa)
Tobal
bliver sjelden over 1 m. høi og har ægrunde, ofte
bulede Blade; den dyrkes nu fordetmeste kun i
Asien. Tobakken er en af de Kulturplanter, som
lettest taaler at forflyttes fra et Klima til et andet,
ug af den Grund dyrkes den i alle Jordstrøg.
— Før Opdagelsen af Amerika var den aldeles
utjendt i den gamle Berden. Kolumbus faa 1492
de IndfMte paa Ven Guanahani (Ban Salvador)
rige en Plante, forn de taldte tabacos, og na
sten overalt, hvor de første Opdagere i Vesten
traf paa Landets Befolkning, vifte det sig, at
denne Plante var et almindelig udbredt Nydelfes
middel; hos de nordamerikanske Indianere var
Piben allerede da en crldgammel Luxusgjenftand.
De firste Tobaksfri. forn plantedes i Europa
bragtes 1555 ttl Spanien af Filip den andens
Livlcrge Gonzalo de Oviedo. Fra Spanien og
Portugal udbredte derefter Tobaksdyrkningen sig
over det ivrige Europa. I Begyndelsen dyrledes
den kun i Haverne som Prydplante paa Grund
af sine vakre ride Blomster, men snart begyndte
man at benytte Bladene forn Lcrgemiddel. Den
franske Gesandt i Lissabon, Jean Nicot, bragte
den ttl Frankrige, og efter ham har Planten faaet
sit latinsse Navn. Brugen af Tobak bleo efter
haanden almindelig, og de fleste Landes Regenter
udftedte Forbud mod denne Nydelse, ja fatte endog
tildels barbariske Straffe derfor, men forgjeves.
Tilsidst blev de europcrifle Statsmand opmart
somme Paa, at man ved at paalcrgge denne Artikel
en Afgift tunde staffe Staten en betydelig Ind
tcrgt. — Af Tobaksplanten benyttes kun Bladene;
de indeholder, foruden et bittert Extraktivstof,
Nikotin, forn har en bitter Smag og en ubehagelig
Lugt. Nikotinen er i ren Tilstand en falvelM,
olieagtig Vadste, som udsat for Luften bliver brun
og tykflydende. Den er en stærk Gift, og de
stærkere Tobakssorter indeholder indtil 8 Procent
af den. Af de mange Varieteter, som haves
af denne Plante, er følgende de vigtigste:
Virginiatobak med store, fede og mørkebrune
Blade; den anvendes ifar ttl Straa- og
Snustobak; Havana, som har en aromatisk Lugt og
fine, lyse Blade, hvoraf der forfærdiges
Havanacigarer; Domingotobak, som ogsaa fordetmeste
gaar til Cigarfllbrilerne; Portoriko, forn har
tynde, blide Blade, der hovedsagelig tilvirkes til
Røgtobak; Sydamerikansk Tobak er særdeles
fin og let og gaar i Handelen under Navn af
Kanaster; Asiatisk Tobak, som anvendes til
Rigtobal og Cigaretter. De europæiske
Tobakssorter er paa Grund af Klimatet i Regelen
simplere end de varme Landes; den bedste af dem er
den hollandske og den tyrkiske. Blandt de Lande
i Europa, hvor Tobalsdyrkningen drives i det
store, er Holland, Belgien, Pfalz i Tyskland,
Ungarn, Tyrkiet og Rusland. — Efterat de raa
Tobaksblade er indhøstede, tørres de og lægges
derefter i en Sauce, som sammensættes af en
Mængde Stoffer, deriblandt Salt, Salmiak, Kaffe,
The, Vin, Enebær, Anis m. m. Derefter
underkastes Bladene en Gjæring, tørres ved jevn Varme
og tilvirkes til Røg-, Snus- eller Skraatobak. —
Tobakspiben skriver sig fra de Indfødte i
Amerika. Den oprindelige indianske Pibe, et stort
med Flitter prydet Rør, kaldes Kalumet. Ogsaa
Kridtpiben skal fra først af være kommen fra
Amerika; nu fabrikeres de bedste i Holland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
