Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toulon, oprindelig Telo Martius - Toulouse, i Oldtiden Tolosa (By) - Toulouse (Slægt). — Grev Raimund den fjerde - Touraine - Tourcoing - Tourist - Tournai - Tournee - Tournefort, Josef Pittou de - Tours, kaldtes af Romerne Cæsarodunum, senere Turoni - Tourville, Anne Hilarion de Cotentin, Greve af - Toussaint, Anna Lucie Geertruide - Toussaint l’Ouverture - Tower. — Towerhill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toulouse
Tougverk, Seildug, Staalvarer, Sæbe og Lys;
ligeledes foregaar der et betydeligt Skibsbyggeri.
— Toulon hed oprindelig Telo Martius og blev
i det 6te Aarh. Sæde for en Biskop. 889 øde
lagdes Byen af Saracenerne, men opbyggedes
igjen og havde en Tid egne Grever. 1707
beleiredes den forgjeves af Prins Eugen og en
hollandsk Flaade. Under Revolutionen stormedes den
1793 af Konventets Tropper.
Toulouse (udt. Tulus), By i
Departementet Øvre (Haute) Garonne i Sydfrankrige, med
132,000 Indb., ligger paa høire Side af Floden
Garonne og Sydkanalen i en meget frugtbar,
flad og veldyrket Egn. Den har for det meste
trange, krumme Gader, men desuagtet flere
monumentale Bygverker, deriblandt to prægtige Broer
over Floden. Byen er Sæde for en Erkebiskop
samt Generalkommandoen for 17de Armékorps og
har flere høiere offentlige Institutioner. Handel
og Industri har i den sidste Tid taget et raskt
Opsving; den sidste omfatter især Jern- og
Staalvarer, Maskiner, Bomuldsspinderier, Papir,
Silketøier, Fajance, Porcellæn, Marmorarbeider osv.
De fornemste Handelsartikler er Vin, Korn,
Marmor, Trævirke, Silke og Metalarbeider. — I
Oldtiden kaldtes Byen Tolosa. 419—507 var
den de vestgotiske Kongers Residensstad, samt en
Tid Hovedstad i Languedoc og selvstændigt
Grevskab. 1814 seirede Englænderne under Wellington
her over Franskmændene under Marskal Soult.
Toulouse (udt. Tulus), en ældgammel
Greveslægt i Frankrige, hvilken har sit Navn efter
ovennævnte By, og af hvis Medlemmer flere har
erhvervet sig et Navn i Historien. Særlig maa
nævnes Grev Raimund den fjerde, som var
en af de fornemste Deltagere i det første Korstog.
Slægten uddøde 1271, hvorefter Grevskabet
inddroges under den franske Krone.
Touraine (udt. Turæn), tidligere et Landskab
i Frankrige, udgjør nu for det meste
Departementet Indre Loire. Det tilhørte 1154—1204
England, havde 1356—1584 egne Hertuger og
overdroges Kongehusets yngste Prinser til Len.
Tourcoing (udt. Turkoæng), By i det franske
Departement Nord, med 49,000 Indb. og
betydelig Industri i Manufakturer, Farverier,
Metalvarer osv. samt livlig Handel. Her stog Pichegrü
1794 Hertugen af York.
Tourist (udt. Turist), en Reisende, Lystreisende,
som ikke har nogen bestemt videnskabelig Hensigt
med sin Reise.
Tournai (udt. Turnæ), By i Provinsen
Hennegau i Belgien, ved Floden Schelde, med 33,000
Indb. Den er Sæde for en Biskop og har
adskillig Industri, fornemmelig i Uldvarer, Fajence
og Sæbe. I det 5te og 6te Aarh. tilhørte den
Frankrige og var de merovingsie Kongers
Residensstad.
Tournee, Runde, Rundreise.
Tournefort (udt. Turnfaar), Josef Pittou de,
franst Botaniker, f. 1656, d. 1708, blev 1683
Professor i Botanik ved den kgl. botaniske Have i
Paris og nogle Aar senere Medlem af det franske
Akademi. Han foretog en botanisk
Undersøgelsesreise til Levanten og har især gjort sig fortjent
ved sine værdifulde Skrifter „Eléments de
botanique“ og „Institutiones rei harbariæ“.
Tours (udt. Tur), By i det franske
Departement Indre Loire, ved Floden Cher, med 48,400
Indb. Den er Sæde for en Erkebiskop samt for
det 9de Armékorps’s Overkommando og har bl. a.
et værdifuldt Muséum samt flere høiere
Uddannelsesanstalter og Selskaber for Videnskab og Kunst.
Industrien omfatter fornemmelig Tøier,
Porcellæn- og Glasvarer. — Byen kaldtes af Romerne
Cæsarodunum, senere Turoni og var i
Middelalderen Sædet for en blomstrende Industri.
Under Beleiringen af Paris 1870—71 opholdt en
Del af den franske Forsvarsregjering, med
Gambetta i Spidsen, sig her.
Tourville (udt. Turvil), Anne Hilarion de
Cotentin, Greve af, fransk Sjøhelt, f. 1642, d. 1701,
indtraadte ung i Marinen og blev 1667 Kaptein.
Som saadan ledsagede han Hertugen af Beaufort
1669 paa Expeditionen til Kandia, deltog
derefter med megen Berømmelse i Kampen mod
Holland og slog 1677 i Nærheden af Palermo en
betydelig stærkere engelsk-hollandsk Eskadre.
Derefter bekrigede han med Held Barbareskstaterne,
blev Generalløitnant ved Sjøtropperne og 1689
Viceadmiral. To Aar senere slog han en engelsk
hollandsk Flaade ved Øen Wight, men tabte 1692
det blodige Slag ved Kap de la Hogne, da han paa
Ludvig den fjortendes udtrykkelige Befaling indlod
sig i Kamp med en mere end dobbelt saa talrig
Fiende. Aaret efter angreb han ved Kap St.
Vincent en stor engelsk-hollandsk Konvoi, som
eskorteredes af 27 Linieskibe og erobrede 27 Krigs- og
Handelsfartøier famt ødelagde 45 andre.
Toussaint (udt. Tussæng), Anna Lucie
Geertruide, hollandsk Romanforfatterinde, f. 1812,
debuterede med Romanen „Almagro“, som snart
efterfulgtes af „De Graaf van Devonshire“ og
„De Engelsche in Rome“, hvilke vakte fortjent
Opmærksomhed. Af hendes øvrige Arbeider kan
nævnes: „Het Huis Lauernesse“, „Leycester
en Nederlande“ og „Gideon Florensz“.
Toussaint l’Ouverture (udt. Tusæng
Luvertyr), en Neger fra Haiti i Vestindien, f. 1743,
deltog 1791 i Negeropstanden og steg hurtigt til
Divisionsgeneral, i hvilken Stilling han udviklede
stor Dygtighed baade som Feltherre og som
Organisator af de administrative Anliggender. Den franske
Regjering udnævnte ham til Viceguvernør, og da
han kort efter tilføiede Englænderne et alvorligt
Nederlag, blev han Hærens Øverstbefalende. Han
kom imidlertid i Strid med Franskmændene og
blev slaaet af General Leclerc, hvorefter han ved
Forræderi fangedes af Franskmændene og bragtes
til Frankrige. Her blev han mod Tro og Love
sat i Fængsel, hvor han døde 1803.
Tower (udt. Tour; Taarn), et berømt Citadel
eller Slot i London, ved Themsen, er opført 1078
af Vilhelm Erobreren og har flere Gange spillet
en vigtig, fordetmeste grufuld Rolle i Englands
Historie. Det var oprindelig Bolig for Kongerne,
hvilket ophørte fra Henrik den ottende af; samtidig
var det Statsfængsel for høitstaaende Personer, og
inden dets Mure forøvedes de blodigste
Forbrydelser. Henrik den sjette, Hertug George af
Clarence, Edvard den femte og hans Broder blev
hemmeligt myrdede i Tower. Anna Boleyn og
Katharina Howard, Henrik den ottendes
Gemalinder, blev halshuggede foran Towerkapellet.
Johanna Grey og en Mængde britiske Stormænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
