Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tribometer - Tribonianus - Tribrachys - Tribun. — Tribuni militum. — Tribuni celerum. — Tribuni ærari. — Folketribunerne (Tribuni plebis) - Tribunal - Tribune - Tribus, se Tribun - Tribut - Trichiner, se Trikiner - Tricolor - Tricykle, se Velociped - Tridentiner-Konciliet - Tridymit - Trient - Trier - Triest, i Oldtiden Tergeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tribometer, Gnidningsmaaler, Instrument
til at maale Gnidningsmodstandens Styrke.
Tribonianus, romersk Retslærd, levede i første
Halvdel af det 6te Aarh. e. Kr. Han førte
Forsædet i den Samling af Mænd, som af Keiser
Justinian overdroges at udarbeide „Corpus juris
civilis“; se forøvr. Romerretten.
Tribrachys, en græsk Versfod, bestaaende af
tre korte Stavelser (⏑ ⏑ ⏑).
Tribun, Fællesbenævnelse for forskjellige høiere
Embedsmænd i det gamle Rom. Oprindelig forstod
man ved Navnet en, som stod i Spidsen for en
Tribus, d. v. s. et Antal Mænd eller Personer, som
udgjorde en egen Folkeklasse eller enslags kommunal,
judiciel, administrativ eller militær Fælleshed.
Saaledes havde man i Hæren Tribuni militum
og Tribuni celerum, som var Befalhavende, den
første over en Legion Fodfolk, sidstnævnte over et
lignende Antal Ryttere. Desuden gaves der
Tribuni ærari, enslags Embedsmænd, som stod under
Kvæstorerne, og som var Forvaltere ved Hærens
Lønningsvæsen. 494 f. Kr. oprettedes i Rom en
ny Slags Tribuner, Folketribunerne (Tribuni
plebis), som i den følgende Tid af Romerrigets
Bestaaen ofte udøvede afgjørende Indflydelse paa
Statens Anliggender. Det var ved Volskerkrigens
Udbrud, at Plebeierne tvang Patricierne til at
indføre denne Reform. Tribunernes Antal var fra
Begyndelsen af 2, men forøgedes senere til 10; de
valgtes for et Aar ad Gangen og havde Ret til
at overvære Statsstyrernes Forsamlinger. Fandt
de nogen af de i en saadan fattet Beslutning
skadelig for de lavere Klasser, kunde de ved sit
Veto forbyde dens Træden i Kraft. Dette ledede
til, at al politisk og statsborgerlig Forskjel mellem
Patricierne og Plebeierne efterhaanden ophørte.
Under Keisertiden aftog Tribunernes Betydning
mere og mere, og i det 5te Aarh. e. Kr. ophørte
den ganske.
Tribunal, tidligere i Rom et ophøiet Sæde,
som Prætorerne indtog under Retsforhandlingerne.
Ordet betegner nu en Domstol, særlig en af de
høiere Instanser.
Tribune, ophøiet Plads i en Forsamlingssal
eller Kirke; Talerstol.
Tribus, se Tribun.
Tribut, Skat, Afgift; den af Vasalstater ydede
aarlige Afgift til den Stat eller Fyrste, hvortil
de staar i Afhængighedsforhold. Hos Romerne
en Formuesskat, som Servius Tullius paalagde
Statens Borgere.
Trichiner, se Trikiner.
Tricolor, trefarvet; Navn paa den trefarvede
Fane, som i Frankrige indførtes under den store
Revolution.
Tricykle, egentl. en Vogn med tre Hjul;
se Velociped.
Tridentiner-Konciliet, den Kirkeforsamling,
som 1545—63 afholdtes i Trient. Stødet til
dens Sammenkaldelse udgik fra Keiser Karl den
femte, og dens Hensigt var at undersøge og
muligens faa fjernet de grove Misbrug, som havde
indsneget sig i den katholske Kirke, og for hvilke
Reformatorerne Luther, Zvingli [[** NB sic -v- **]] m. fl. havde
aabnet Folks Øine. Paven forstod imidlertid at
indrette det saa, at der intet blev foretaget paa dette
Møde i reformatorisk Henseende; allerede i
Begyndelsen af Mødet fik han drevet igjennem, at
Flertallet af de Tilstedeværende skulde have den
afgjørende Stemme, og da Forsamlingen holdtes ikke
langt fra Rom, havde han let for stadig at have
saa mange af sine tro Tilhængere og lydige
Redskaber tilstede, at hans Villie bestandig fik
Majoritet for sig. Mødet begyndte under Pave Paul
den tredie, og hans Efterfølgere Julius den tredie
og Pius den fjerde fulgte trolig den af ham
anviste Fremgangsmaade. Resultaterne af disse
langvarige Forhandlinger blev altsaa, at alt i den
katholske Kirke forblev ved det gamle, og at
Umuligheden af en Udsoning mellem Protestanterne og
de Katholske blev endnu mere indlysende.
Tridymit, et Mineral af samme kemiske
Indhold som Kvarts (Kiselsyre), krystalliserer i
tilsyneladende 6sidede Tavler, af saavidt synlig
Størrelse. Den har ringere Egenvegt end Kvartsen,
forekommer i Druserum, men sjelden, samt i nogle
vulkanske Bergarter (bl. a. Trachyt).
Trient, By i Tyrol i Østerrige, paa venstre
Bred af Floden Etsch, ligger i en frugtbar Dal
og har 17,500 Indb. Den har flere mærkelige
Bygninger, deriblandt et ældre Slot, en stor
Domkirke, opført i byzantinsk Stil, samt Kirken Santa
Maria Maggiore, hvor Tridentiner-Konciliet
holdtes. Industrien er livlig og omfatter især Silke,
Sukker og Tobak.
Trier, By i Rhinpreussen, paa Floden Mosels
høire Bred, med 22,500 Indb. Den er, især den
ældre Del, uregelmæssig bebygget, men har flere
seværdige Bygninger, som Domkirken, der eier
en Mængde Relikvier, deriblandt „Kristi Kjole“.
Den har ogsaa flere Videnskabsanstalter, hvoriblandt
kan nævnes et Oldsagsmuséum og et betydeligt
Bibliothek med et større Antal ældre Haandskrifter.
Byen er Sæde for en Biskop ug flere høiere
administrative Myndigheder. Handelen og Industrien
er af stor Betydning; den sidste omfatter især
Tøier, Støbegods og Læder. Byen, der af
Romerne kaldtes Augusta Trevirum, er rig
paa Oldtidsminder, hvoriblandt kan nævnes et
Amfitheater, “Porta nigra“ (den sorte Port) og
Levninger af prægtige Bade. — Trier var allerede
før den kom under Romernes Herredømme en
blomstrende By samt Trevirernes (s. d.)
Hovedstad. 464 kom den ved Forræderi i Frankernes
Vold og blev en Tid de austrasiske Kongers
Residens. Den forenedes 925 med Tyskland, og
omtrent samtidig oprettedes Kurfyrstendømmet Trier,
hvis Erkebiskop var en af de syv Kurfyrster (s. d.).
Under den første franske Republik erobredes Byen
1794 af de franske Tropper, men 1814 afstodes
den igjen til Preussen.
Triest, Østerriges vigtigste Sjøstad, ligger i
Illyrien, ved en Bugt i den nordlige Ende af
Adriaterhavet og tæller sammen med det til Byen
hørende Landdistrikt 130,000 Indb. Den har flere
prægtige offentlige Bygninger, hvoriblandt
Kathedralkirken, opført i byzantinsk Stil, det store Theater,
Børsen, Arsenalet m. fl. Af dens offentlige Pladse
maa især nævnes „Piazza grande“, med Karl den
sjettes Marmorstatue, Børspladsen og
Leipzigerpladsen. Blandt videnskabelige Anstalter er at mærke
Observatoriet, Muséet, Mynt- og Oldsamlingen.
Houednæringsveiene er Handel og Skibsfart.
Byens Havn er en af den østerrigske Flaades
Hovedstationer. I Oldtiden hed Byen Tergeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
