Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondhjems Stift - Tronfjeld - Troper, se Vendekredse. — Tropisk - Tropikfugl - Troplong, Raymond Theodore - Tropologi. — Tropologisk eller tropisk - Troppau - Troque. — Troquere - Trosse, se Tougverk - Trost. — Graatrosten eller Fjeldtrosten. — Maaltrosten eller Sangtrosten. — Rødvingetrosten. — Sorttrosten eller Solsorten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trondhjems Stift
Nordre Trondhjems Amt, grandfer mod
Nord til Nordlands Amt, mod Vst til Jemtland,
mod Syd og Sydvest til Sindre Trondhjems
Amt og mod Best til Atlanterhavet. StMrelfen
er 22,771 km.² og Indbyggercmtallet ca. 84,000.
Amtets fydlige Del udgjir en forholdsvis tem
melig bred Fllstlllndsstrakning om det indre af
Trondhjemsfjorden; dets nordlige Del optages for
en vcrfentlig Del af Namsenelvens DalfMe. Kyst
ftrcrkningen er forholdsvis kort, men omgjcrrdet af
en tlllrig Rakle Ver, hvoraf de fleste er af ??be
tydelig Stirrelse; de ftirfte af dem er
Vigtenøerne, Lekø og Jøøen. Af Fjordene tan for
uden Trondhjemsfjorden nævnes
Namsenfjord og Foldenfjord. I Amtets Indre
findes flere Fjeldpartier, men ingen af nogen be
tydelig Hiide, og tun faa llf dem naar op til
1200 m. De vigtigste FjeldMider er
Kjølhaugen, Hermansaasen, Skjækerhatten,
Bjerkvandshatten, Hartkjølen [[** sjk -rt- **]] og
Heimdalshaugene. Af Indfjier findes et stirre An
tal, hvoraf de vigtigste er Fjærensjøen,
Rengen, Snaasenvandet, Tunsjøen,
Namsenvandene, Limingen og Salsvandet.
Flere af Indfjierne danner betydelige Elve, af
hvilke tan navnes Størdalselv, Værelven,
Snaasenelv med dens Fortsættelse
Stenkjærelven og Namsenelv. — Amtet inddeles i 3
Fogderier (Stør- og Værdal, Inderøen og
Namdal), 3 Sorenskriverier. 27 Herreder og 3
Bykommuner (Levanger, Stenkjær og Namsos). I
geistlig Henseende bestaar det af 4 Provstier og
23 Prestegjeld. De fornemste Ncrringsveie er
Agerbrug, Kvcrgavl, Skovdrift og for SjMiftrit
ternes vedkommende Fiskeri, hvortil kommer Berg’
verksdrift og Industri. Fabrikdriften omfatter ifar
Tilvirkning af Trævarer. Af Bergverksanlaggene
maa især navnes Ytterøens Svovlkis- og
Kobbergrube (s. d.). — Søndre Trondhjems Amt
omgives i Nord af Nordre Trondhjemt Amt, i
Øst af Jemtland, i Syd af Hedemarkens og
Kristians Amter og i Vest af Romsdals Amt og
Havet. Størrelsen er 18,339 km.² og
Folkemængden ca. 123,000. Amtets nordlige og vestlige Del
er for det meste Kystland, hvorimod dets sydlige
og istlige Del tilhirer den trondhjemfle Hiistette.
Fjeldene i den sydlige Del tilhirer Dovres Fjeld??
gruppe, og blandt dem tan navnes Knudshø
1696 m., Sisselhø 1625 m.,
Bredtindsklempen 1543 m. og Grythatten 1380 m.
Østenfor Dovregruppen hæver sig Guldalsfjeldene,
af hvilke Storskarven 1250 m. og
Haftorstøten 1148 m. er blandt de høieste. Vstligst i
Amtet er Tydalsfjeldene, af hvilke Syltoppene
naar en Høide af henved 1800 m. Af Indsjøer
har Amtet forholdsvis faa; de stirste er
Selbosjø og Aursuendsjø [[** sic -ue- **]]. Amtet har 3 større Elve,
Orkla, Gulelven og Nidelven, der alle
falder i Havet i Narheden af Trondhjem; den
sidste danner Lerfossene (s. d.). Verne udenfor Ky
sten er meget talrige, især Frohavets Øgruppe,
men er med Undtagelfe af Hitteren og Frøien
fordetmeste af ubetydelig Størrelse. — Amtet be
staar af 4 Fogderier (Orkedal, Guldal,
Strinden og Selbo samt Fosen), 5
Sorenskriverier. 31 Herreder og 1 Bykommune (Trondhjem),
i geistlig Henseende udgjør det 3 Provstier og 21
Prestegjeld. Ncrringsveiene er de samme som i
Trost
Nordre Trondhjems Amt. — De trondhjemske
Amter udgjorde de gamle Nordmands Trinde
lagen og Nllumdal og var i langere Tid Norges
vigligste og bedst befolkede Landsdel. Den var
delt i flere Fylker, forn gjerne havde huer sin
Konge, og i TrMdelagen ssal Harald haarfagre
have beseiret 8 Smaakonger; ogfaa Naumdal havde
paa den Tid egne Konger. TrMdelagen vedblev
under Haralds Efterkommere at havde sit Ry fom
Landets Houeddel, og dette forMedes endnu mere
ved Kongernes Ophold der og foremmelig ved, at
Nidaros blev S??det for Rigets Nationalhelgen.
Under de borgerlige Uroligheder led TrMdelagen
meget, da de forstjellige Tronprcrtendenter gjerne
figte at fatte sig fast der. Efterhaanden forn
de fydligere Distrikter h??vede sig i Magt og An
seelse. sank ogsaa TrMdelagens politiste Betydning,
og Reformationens Indfirelfe famt Norges Fore
ning med Danmark bragte den omsider ttl at vige
Pladsen for Vstlandet. Under de danst-norfle
Kongers Krige med Sverige led de trondhjemfle
Amter meget ved Suenflernes Indfald. I Krigs
aarene 1807—14 forefaldt her vel ingen virkelige
Krigsbegivenheder, men Distrikterne tryttedes al
ligevel haardt paa Grund af Udredsterne til Ha
ren, hvortil kom det strenge Uaar 1812. Efter
Foreningen med Sverige har begge Amter til
laget raskt i Follemangde og Velstand, og saavel
fra Statens forn fra Kommunernes Side er der
bleven gjort betydeligt til Distrikternes Opkomst.
Tronfjeld, et mægtigt Fjeldparti i
Hedemarkens Amt, mellem Tønset og Lilleelvedal. Dets
Høide er 1740 m.
Troper, se Vendekredse. — Tropisk, hvad
der hører til Troperne eller findes mellem
Vendekredsene.
Tropikfugl (Phaēton), [[** er ē kun trykkangivelse? **]] en Svømmefuglene
tilhørende Slagt, som lever i de varme Have.
De er hvide eller røde af Farve og ligner
Ternen i Størrelse og Bygning.
Troplong, Raymond Theodore, fransk
Statsmand og Jurist, f. 1795, d. 1869, indehavde efter
haanden flere høiere Dommerembeder og blev
1854 Præsident i Senatet. Han har udgivet flere
HM ansete retsvidenstabelige Skrifter, deriblandt
„Droit civil explique“ (28 Bind) og „Des
donations“ [[** sjk titel, mgl bindestrek? **]] (4 Bind).
Tropologi, Læren om billedlige Udtryk. —
Tropologisk eller tropisk, figurlig, billedlig.
Troppau, By i østerrigsk Schlesien, ved
Floden Oppa, med 20,000 Indb. Handelen er af
Betydning, ligeledes Industrien, forn fornemmelig
omflltter Tilvirkning llf TMr og Papir.
Troque, Tuskhandel, Byttehandel. —
Troquere, drive Tuskhandel, bytte Vare mod Vare.
Trosse, se Tougverk.
Trost (Turdus), Slægt af Sangfuglenes Orden
og de Tandnæbbedes Familie. — Graatrosten
eller Fjeldtrosten (T. pilaris) forekommer
overalt i Europa, især i de nordlige Dele deraf; den
er blaagraa paa Overkroppen og gulhvid paa
Bugen og hækker sædvanlig i Kolonier, idet den
bygger sine Reder i Birke- og Oretræer. —
Maaltrosten eller Sangtrosten (T. musicus)
er en af det nordlige Europas mest yndede
Sangfugle. Den er oventil olivengraa, nedentil hvid
med sortbrune Flekker, og holder fordetmeste til i
Barskove. — Rødvingtrosten (T. iliacus) har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
