Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trykkefrihed - Trysil. — Trysilfjeld - Træalkohol, se Træspiritus - Træborer, se Barkbille - Træbuk eller Tømmermand. — Moskustræbukken. — Blaabukken - Træcement eller Skiffarin. — Skiffarinvarer - Trædemølle eller Trædehjul - Træeddike ell. Træsyre - Træfrø - Træhest - Træhveps - Trækfugle - Trækryber ell. Træløber - Trækul, se Kul - Trælast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trysil
kan af det Offentlige konfiskeres og tilintetgjires,
medmindre dets Indhold llf Domstolene findes
ftrafbart. Dog cmfees det tilftedeligt, llt det Offent
lige ved forelibig Bestaglcrggelse stanser videre
Udbredelse af strafbare Skrifter; men Sag mod
de Skyldige maa da strax anlcrgges. I
Trykkefrihedssager afgives Bestemmelfe om Sagsanlæg
i Norge af JustitS-Departementet, ikke som i an
dre Strafsager af Amtmanden.
Trysil, Prestegjeld i Søndre Østerdalen,
Hedemarkens Amt, bestaar af Sognene Trysil og
Søndre Osen. — Trysilfjeld, en isoleret
Fjeldmasse i Prestegjeldet af samme Navn, mellem
Osensjøen og Klarelven, 1140 m. høi.
Træalkohol, se Træspiritus.
Træborer, se Barkbille.
Træbuk eller Tømmermand (Lamia ædilis)
Insekt af de Helvingedækkedes Orden, med
traadformede Følehorn, langstrakt Legeme og lange
Ben. Den opholder sig gjerne i Træhuse, hvor
den gjM stor Skade ved at fMdergnave TMmeret.
— Moskustræbukken (Cerambyses
moschatus), grøn med Moskuslugt, og Blaabukken
(Callidium violaceum), der er mørkeblaa, findes
begge i Nordeuropa.
Træcement eller Skiffarin, enslags kunstig
Træmasse, som tilvirkes ved Presning af Sagflis,
Hampelrevler, Stivelsemel og nogle mineralske
Substanser. Den er fast og strækkelig, kan farves,
poleres eller forgyldes og anvendes til
Kunstsnedkerarbeider, Knivskafter osv., der i Handelen gaar
under Navn af Skiffarinvarer. — Træcement
kaldes ogsaa en Blanding af Tjære, Asfalt, Sand
m. m., som bruges til Overstrygning af Tage og
simplere Trævarer.
Trædemølle eller Trædehjul, en liggende
Cylinder, forn dreies rundt ved Menneskers eller
Dyrs Vegt, idet dcr trades paa et med
Stigebretter forsynet Hjul. Den anvendtes tidligere
hyppigt i Fængsler, hvor Fangerne benyttedes til at
bevæge den, samt paa Muddermaskiner. I den
senere Tid er den bleven afløst as Dampkraften.
Træeddike ell. Træsyre, en sur Vædske, som
erholdes ved tør Destillation af Træ. Den er
rødbrun af Farve, har en ubehagelig Lugt,
anvendes bl. a. som antiseptisk Middel og indeholder en
vandig Opløsning af Eddikesyre samt nogle
tjæreagtige Tilblandinger.
¨
Træfrø, (Hyla), en Froskeslægt, som
forekommer i de varmere Jordftrig, og hvis Fidder har
Sugessaale, faa at de lan klatre i Trcrerne. De
lever paa Trcrernes Grene, og alle har livlige
Farver.
Træhest, tidligere en beskjæmmende
Straffemaade, omtrent lig Gabestokken. Den, som
dømtes til at ride Træhesten, skulde en vis Tid
sidde overskrævs paa et paa Kant stillet Bret med
Vegte hængende ved begge Benene. Den
anvendtes især for Politiforseelser.
Træhveps (Sirex), Insekt af de Aarevingedes
Orden, har paa Bagtroppen en lang, tynd Braad,
hvormed den stikker Hul paa Træernes Bark, i
hvilket Hunnen lægger sine Æg. Larvene, som
lever inde i Veden paa forstjellige Traforter,
anretter ofte megen Skade paa Træerne.
Trækfugle kaldes med et fælles Navn de Fugle,
som til bestemte Aarstider forlader sine
Hækkepladse og drager langt bort til et
Vinteropholdssted, for næste Vaar at vende tilbage. Herhen
hører de fleste Sang- og Vadefugle samt enkete [[** sic = enkelte **]]
Svømmefugle.
Trækryber ell. Træløber (Certhia familiaris),
Fugl af Sangfuglenes Orden, med bueformet, tyndt
Næb, spids, hornagtig Tunge og stiv Hale. Det
er en af de mindste i Norge forekommende Fugle.
Fjerdragten er en Blanding af brunt, rustgult og
hvidt. Dens Fodbygning og stive Hale gjør at
den med Lethed kan løbe opefter Træstammerne,
hvor den søger sin Føde, som bestaar i Insekter
og disses Larver.
Trækul, se Kul.
Trælast, en for stovrige Lande meget vigtig
Udfirfelsartikel. St??rsteparten af den Tralast,
forn forekommer i Handelen, er Gran, Fure, Birk,
Eg og Bøg; af finere og kostbarere Traforter
kan nævnes Teaktræ, Ibenholt, Mahogni, Ceder,
Buxbom, Scmdeltræ m. fl. Trælaften udfires
enten i uforædlet Tilstand (Tømmer, Bjelker, Spi
rer, Pitprops) eller ogsaa forædleS den fir Afstib
ningen (Vattens, Bord, Planker, hMlet Last, Liste
vert osv.). De grovere Træsorter kommer for
nemmelig fra de nordlige temperende lordftrig;
isar udmarker Nordamerika, Rusland, Norge, Sve
rige og Nordtystland sig som trcrlaftproducerende
Lande. De finere Sorter derimod lommer nasten
udeluttende fra de tropiske Egne, isar fra Ostin
dien og de stine Ver i det Indiske Hav samt fra
Mellem- og Sydamerika. Nordamerilas uhyre
Skove har i den sidste Titz afgivet den betydeligste
Kontingent til TrælastudfMfelen, og det i faa Mi
Grad, at de europæiske Trælastmarkeder er blevne
overfyldte og Priserne af den Grund trykkede saa
langt ned, at Varen nu i fiere Aar har varet en
lidet lønnende Exportartikel. Hvad der ogsaa væ
sentlig har bidraget til de siane Tider paa Trælast
martedet, er den Omstændighed, at siden man
begyndte at anvende Jern og Staal til Skibs
materialier, er Bygningen af Trcrstibe for en stor
Del ophirt. Fuldfirelfen af de vigtigste Jern
banene, i de Lande, forn kjMer den meste Tralast
(England, Frankrige, Holland, Belgien m. fl.), har
ligeledes gjort, at Efterspirgfelen er bleven min
dre; det samme kan i nogen Grad ogfaa siges for
Telegrafvllfenets vedkommende. Efter Nordamerika
lommer Rusland forn den anden i Rangen af de
trcrlllftexporterende Lande, og dets vigtigste UdfM
selsfteder er Arkangel, Petersburg, Pernau, Narva
og Riga; sidstnavnte By er Ruslands Hoved
llfsiibningssted for EgetMmer og Stav. Som
Nr. 3 i Rækken staar den skandinaviske Halvø, i
hvis Trælastudførsel Norge tager en betydelig
Del. Størstedelen af den fra Norge afskibede
Trælast bestaar af høvlet Last, skaaren Last (Planker,
Battens, Bord osv.), Minetømmer, Splitved og
Bjelker. I 1885 udfMes fra Norge ialt 860,387
Regiftertons Tralast, hvoraf til Storbritannien og
Irland 505,103 Regiftertons, Frankrige 89,776,
Holland 56.800, Tystland 52.013, Australien 49,946,
Belgien 44.805, Danmark 27,492, Sverige 10.962,
Spanien 8,196 og til andre Lande (Afrika ca.
8,000, Island og Færøerne ca. 3,110, Brasilien
ca. 1.800, Italien og Vsterrige 954. Portugal 878
og Laplata-Staterne ca. 393) 13,462 Registertons.
Følgende Tabel viser Udførselen fra de forskjellige
Byer i 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
