Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tschernigov - Tscherning, Anthon Fredrik - Tschernytschev. — Grigori Tschernytschev. — Fyrst Alexander Tschernytschev - Tschesme - Tschetschenser eller Tschetscher - Tschi-fu eller Che-foo - Tschin-kiang - Tscirnhausen, Ehrenfried Walter, Greve af - Tschitschagov, Vassilji Jakovlevitsch. — Paul Vassilji Tschitschagov - Tschermaja - Tschuder - Tschudi. — Johann Jakob von Tschudi. — Friedrich von Tschudi - Tschugujev - Tschusan, se Chusan - Tschutscher - Tsetsefluen - Tshuvasker - Tsjeduba, se Cheduba - Tsjeker, se Czecher - Tsje-kiang - Tua, Theresina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tscherning
Hovedstaden Tschernigov, ved Floden Desna,
har 16,500 Indb. Den er Sæde for en Erke
biskop og har flere anselige offentlige Bygninger
og hiiere Dannelsesanstalter.
Tscherning, Anthon Fredrik, danfl Militcrr
og Statsmand, f. 1795, d. 1874, blev Liitncmt
1811 og deltog i de filgende Aars Kampe. Se
nere anfaltes han forn Larer ved den militcrre
Hiifiole, men maatte en kort Tid forlade denne
Stilling, da han i sin Omtale af de danske Militcrr
forhold havde brugt et noget frit Sprog. Han
opholdt sig derefter en Tid i Frankrige, vendte
1842 hjem og tog livlig Del i de politiske Stri
digheder mellem Slesvig-Holsten og Danmark.
1848 blev han Krigsminister, men git snart af
forn faadan og indvalgtes i Rigsdagen, hvor han
blev Firer for yderste Venstre.
Tschernytschev, en russist Greve- og Fyrste
familie, af hvis Medlemmer kan navnes Grigori
Tschernytschev, f. 1672, d. 1745, udmarkede sig
forn General i Peter den stores Krige med Sverige.
— Fyrst Alexander Tschernytschev, f. 1779,
d. 1857, var russist Gefandt i Paris, da han
1811 ved Bestikkelser fit Kjendstab ttl Napoleons
Planer mod Rusland og bragte disfe ttl sin Re
gjerings Kundstab. Han deltog med Dygtighed i
Krigen mod Napoleon 1812—14 og midte senere
som Diplomat paa flere Kongresser. Derpaa var
hcm Krigsminister samt Prasident i Rigsraadet.
Tschesme, en liden By paa Lilleasiens Vest
lyst, ligeoverfor Ven Chios, er bleven historisk
bekjendt ved Sjistaget 1770, i hvilket den russiske
Admiral Orlov idelagde den tyrkiske Flaade.
Tschetschenser eller Tschetscher, en talrig
Folkeftamme i Mellemkaukasten. De bleu sam
tidig med Tschertesserne undertvungne af Rus
serne. Deres Antal anflaaes til ca. 140,000.
Tschi-fu eller Che-foo, By i den kinesiske
Provins Schantung, med 80,000 Indb. og om
fattende Handel og Skibsfart.
Tschin-kiang, By i Kina i Provinfen Kiang-fu,
med 150,000 Indb. og udbredt Handel, er lige
fom Tschi-fu en af de Havne, forn er aabnede for
fremmede Skibe.
Tschirnhausen, Ehrenfried Walter, Greve af,
tyfl Filofof og Videnflllbsmllnd, f. 1651, d.1708,
gik forn ung i hollandfl Tjeneste og foretog der
efter flere stirre Reifer. Han sluttede et fortroligt
Venstab med Spinoza, hvilket fik Indfiydelse paa
hans Allndsretning. Af hans Skrifter kan nav
nes hans Udkllst ttl en systematisk Fremstilling af
Filofofien. Han har ogfaa gjort sig fortjent ved
Anlcrgget af den firste Glashytte i Sachsen famt
ved sin Andel i Opfindelfen af Meitzner Porcel-
lænet.
Tschitschagov, Vassilji Jakovlevitsch, russist Ad
miral, f. 1726, d. 1809, gjorde 1764—66 en Op
dagelfesreife til det nordlige Ishav. 1790tilbage
slog han med Dygtighed et Angreb af den fvenste
Flaade ved Reval og tilfiiede Svensterne lort
efter et fuldstcrndigt Nederlag ved Viborg. —
Hans Søn Paul Vassilji Tschitschagov,
f. 1762, d. i Paris 1849, ljampede under sin
Fader ved de to navnte Leiligheder og bleu 1807
Admiral. 1812 blev han Chef for Doncmarmeen
og forfigte med denne at forhindre Napoleons
Overgang over Berezina, men blev flagen af
Oudinot og Ney. Kommandoen blev ham derfor
frcttagen, og da han 1834 negtede at vende hjem,
blev hans Godfer lonfiflerede.
Tschjermaja, Elv paa Halvien Krim, bekjendt
ved den Seier, som Franstmandene under Can
robert her vandt over Russerne 25de Mai 1855.
Tschuder, i de ældste russiske Optegnelser Nav
net paa et finsk Folk, forn antages at vare ens
betydende med Oldtidens Skyther.
Tschudi, en gammelfchweizifl Adelsstagt i
Kanton Glarus, af hvilken flere har udmartet sig
forn Krigere og Videnstabsmand. Til de sidste
hirer Johann Jakob von Tschudi, f. 1818.
Han har erhvervet sig megen Fortjeneste som
Forskningsreisende i Sydamerika, om hvilket han har
udgivet flere vcrrdifulde Skrifter. — Hans Broder
Friedrich von Tschudi, f. 1820, d. 1886, blev
1864 Medlem af Kanton St. Gallens Regjering
og i 1870 af Forbundsraadet, hvor han stod i
Spidsen for Undervisningsvæsenet. Folkets Dan
nelse og Oplysning havde han gjort til sin Livs
opgave, og for disfe Formaal virkede han utrcrt
telig til sin Did. Han udgav flere vardifulde
Skrifter, af hvilke „Alpeverdenens Dyreliv“ staar
iverst og er udtommet i mange Oplag. Videre
tan navnes „Landøkonomisk Læsebog [[** avsl. anf.tegn mgl **]] samt
„Frugttræet og dets Pleie“.
Tschugujev, By i det russiske Guvernement
Charkov, med 10,000 Indb. og Laderinduftri.
Tschusan, se Chusan.
Tschutscher, et med Korjækerne bestagtet Folk
i det nordistlige Sibirien, paa den Halvi, som
stratter sig henimod Beringsstradet. Deres Antal
beregnes til 7—10,000 og de erncrrer sig ved
Rensdyravl og Fiskeri. De befinder sig idethele
paa et meget lavt Dannelsestrin.
Tsetsefluen, en i Afrika forekommende Flue,
forn med Graadighed anfalder Mennester og Dyr,
og forn derfor mange Steder er en ren Lande
plage. Dens Stik er giftigt, og et Dyr, forn cm
gribes af stirre Svarme, flal af og til butte under.
Tshuvasker, en tatariseret finst Folkeftamme
i de russiske Guvernementer Kascm. Simbirst og
Samara m. fl. St.; deres Antal beregnes til
noget over ½ Million.
Tsjeduba, se Cheduba.
Tsjeker, se Czecher.
Tsje-kiang, Provins i det østlige Kina, 92,383
km.² stor, med 8—9 Mill. Indb. Hovedstad
Hangtsjeufu (s. d.).
Tua, Theresina, fremragende italiensk
Violinistinde, f. i Piemont 1868 af fattige Foraldre, modtog
sin firste Undervisning i Biolinfpil af sin Fader
og gjorde saa uscrdvcmlige Fremstridt, at hun tun
8 Aar gammel lunde forelage en Kunftreife ttl
Savoyen. I Nizza blev en fornem russist Dame
opmartfom paa hendes fjeldne Anlcrg, og ved
hendes Mellemkomft fit Therefina Anledning til at
komme ttl Paris, hvor hun uddannede sig under
Massarts Veiledning. Under sit Ophold der vandt
hun en hel Del Velyndere blandt de hiiereftaaende
Klasser, isar tog Marstalinde Mac Mahon og den
forrige fpanste Dronning Isabella sig varmt af
hende. Efter endte Studier vendte hun tilbage
ttl Italien og gav i Rom 20 Konferter, hvormed
hun aldeles henrev sine Landsmcrnd. Senere har
hun foretllget stere Konfertreiser og er optraadt i
en stor Del af Europas betydeligste Byer, ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
