Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tusmørkesværmere - Tutanego - Tuterø, ford. Tautra - Tuticorin - Tutti - Tuttlingen - Tuxen, Lorents - Tuy - Tübingen - Tübinger-Skolen - Türr, Stephan - Twain, Mark, se Clemens, S. L. - Tvangsarbeide - Tvangsauktion, se Auktion - Tvangsklausul - Tvangskurs - Tvangslaan - Tvardovski - Tveboplanter - Tved - Tvedestrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tusmsrtesvlrrmere
Tusmørkesværmere (Crepuscularia),
Underorden af de skjælvingede Insekter, med tyk, plump
Krop og lange, smale Vinger. Herhen hører
Sphinxerne og Ligustersværmere (se under Liguster).
De færdes helst om Aftenen i Tusmørket.
Tutanego, tidligere Benævnelse for Zink.
Tuterø, ford. Tautra, en liden Ø i Frostens
Prestegjeld, en Mil nordenfor Trondhjem. Her
grundedes 1207 et Cistercienserkloster, hvoraf endnu
ikke ubetydelige Ruiner staar igjen. Til Klostret
hørte betydeligt Jordegods, ialt 167 Gaarde, som
ved dets Ophævelse 1537 blev givet Jens Bjelke
i Forlening.
Tuticorin, By i Præsidentskabet Madras
(Forindien), i Distriktet Tinnevelly, med 10,000 Indb.
og betydelig Bomuldshandel, vigtig Kystfart samt
Perlefisken. I samme Distrikt ligger flere
evangeliske Missionspladse: Nazareth, Pathakkaddi,
Kristianagram, Mudalur m. fl.
Tutti (ital.), alle. — I Musiken Betegnelse
for, at efter et Soloparti alle Stemmer eller
Instrumenter igjen indtræder sammen.
Tuttlingen, By i Würtemberg, paa Donaus
høire Bred, med 8,000 Indb.
Tuxen, Lorents, dansk Patriot, f. 1600, d. 1682,
ansattes forn Forvalter ved en af Kronens Eien
domme og udmarkede sig under Krigen 1658—59
ved Mod og Fcedrelandskjærlighed. Ved
Kjøbenhavns Beleiring lykkedes det ham at sætte sig i
Forbindelse med Byens Forsvarere og bringe dem
vigtige Efterretninger og kjæmpede senere tappert
under Stormen paa Voldene.
Tuy, By i det spanske Landskab Galicien, med
12,000 Indb. og Svovlbade.
Tübingen, By i Würtemberg, ved Floden
Neckar, med 10,500 Indb. Byen har et Universitet,
stiftet 1477, samt flere videnskabelige Samlinger
af stort Værd.
Tübinger-Skolen kaldes den af F. K. Baur
(s. d.) i Tübingen grundede theologiske Skole, der
ved den skarpeste Kritik af de nytestamentlige
Skrifter og den første kristelige Literatur søgte
rent historisk at forklare Kristendommens
Fremstaaen. Hovedrepræsentanterne for denne kritiske
Skole er, foruden Baur, Schwegler, Zeller, Strauss,
Hilgenfeld og Volkmar.
Türr, Stephan, ungarsk Patriot, f. 1825,
kjæmpede 1849 og 1859 i Italien mod Østerrigerne
og 1860 under Garibaldi i Neapel.
Twain, Mark, se Clemens, S. L.
Tvangsarbeide anvendes i Norge dels
overfor uægte Børns Fædre for at tvinge dem til at
optjene sit Opfostringsbidrag til Børnene (og
paa samme Maade overfor Familieforsørgere, som
unddrager sig fra Opfyldelsen af sin
Underholdningspligt), dels som Straf, idømt af
Domstolene, overfor Betlere, dels endelig som civilretligt
Tvangsmiddel overfor arbeidsføre og
trængende Landstrygere af Fantefolket (paalagt af
Amtmanden), ørkesløse og fordrukne Personer (ligesaa
af Politiet) samt Kvinder, som unddrager sig
Forsørgelsen af sine uægte Børn, og opsætsige
Lægdslemmer (paalagt af Fattigkommissionen), jfr. Art.
Fattigvæsen.
Tvangsauktion, se Auktion.
Tvangsklausul, Forsaavidt en Dom
efterlader noget at iverksætte (f. Ex. gaar ud paa
Betaling af en Fordring, Fravigelse af en Eiendom,
en Persons Afstraffelse, derimod ikke, hvis den blot
frifinder Indstevnte, erklærer et Ægteskab ophævet
osv.), indtages i Konklusionen almindeligvis en
Tvangsklausul, d. e. en Tilføining om, hvorledes
Dommens Opfyldelse stal fremtvinges, hvis
Domfældte ikke frivillig efterkommer den.
Tvangskurs, De af Staten eller en Bank
udftedte Pengesedler siges at have Tvangsturs,
naar de ester Lovgivningen er tvungent Betalings
middel, saaledes llt enhver Gjeld inden Landet tan
afgjins med dem. Navnlig bruges Udtrykker,
naar Udstederen (Staten eller Banken) ikte er for
pligtet til paa Forlangende at indfri Sedlerne
med Mynt. De fleste Stater har ved forstjellige
kritiske Leiligheder udstedt Sedler med Tvangsturs
eller optaget Laan hos Landets Seddelbanter og
givet disses Sedler Tvangsturs. Idet Seddel
udftedelfen da forn oftest er bleven udvidet langt
ud over Omfatningens Behov, har Filgen nasten
bestandig varet den, at Pengesedlerne er faldne i
Værdi i Forhold til Metalpenge, at disse har
strømmet ud af Landet, og at alle Næringsveie
og Kreditforhold har lidt haardt under Følgerne
af Værdimaalerens Usikkerhed. Ofte er den videre
Virkning bleven en Statsbankerot. Flere Stater
har i lang Tid havt og har fremdeles
Tvangskurs og Cirkulation af værdiforringede Papirpenge
(f. Ex. Østerrige og Rusland), i andre Stater har
det samme indtil for faa Aar siden været
Tilfældet (Italien, Nordamerikas Forenede Stater).
Jfr. forøvrigt Papirpenge og Seddelbanker under
Art. Bank og Bankvæsen.
Tvangslaan, Laan, som en Stat ved Tvang
skaffer sig hos sine Undersaatter. De egentlige
Tvangslaan tilveiebringes enten gjennem direkte
Paalæg paa de Skattepligtige (eller nogle, i
Almindelighed de mest formuende af disse) eller
saaledes, at enhver af Landets Provinser skal
tilveiebringe sin Del af Laanebelpbet, hvis videre
Fordeling derefter bliver Provinsernes egen Sag. Et
skjult Tvangslaan foreligger, naar en Stat isteden
for med rede Penge betaler sine Gjeldsforpligtelfer
med Statsobliglltioner eller udsteder Pengesedler
med Tvangsturs. Flere Stater, navnlig saadanne,
som har liden Kredit, har ofte t??get sin Tilflugt
til Tvangslaan; men Erfaring vifer, at disfe
vanskelig tan staffe tilveie meget store BelM,
og de er desuden nasten bestandig skadelige for
Landets Vkonomi, idet mange Enleltmand, hvis
Formue er bunden i en vis Virksomhed, tun med
store Opofrelfer og til Stade for Virksomheden
kan reife sin Del af Laanebelibet. Mere og mere
tager derfor alle Stater, felv under vanskelige
Omstcrndigheder, sin Tilflugt fortrinsuis til almin
delige, frivillige Stlltslaan. Den norste Stllt har
aldrig benyttet Tvangslaan.
Tvardovski, kaldet den polske Faust, efter
Sagnet en polsk Adelsmand i det 16de Aarh. Sagnet
er poetisk bearbeidet af Kraszevski. [[** NB her -sz- som polsk! **]]
Tveboplanter kaldes med et fælles Navn alle
de Planter, som ikke har Han- og Hunblomster
paa samme Plante, men kun den ene Slags.
Herhen hører Eneren, Pilearterne, Humlen m. fl.
Tved, Prestegjeld i Nedenæs Amt, bestaar af
Sognene Tved og Birkenæs.
Tvedestrand, Ladested i Holt Prestegjeld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
