Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen - Uendelig stor. — Uendelig liden - Uer (Sjøabbor, Rødfisk) - Ufa - Ufeilbarhed, se Pave - Uffe den spage - Ufrugtbarhed - Uge - Ugler. — Sneuglen, kaldes ogsaa Lemængris. — Bjerguglen eller Hubroen. — Katuglen - Uglitz - Uglspeil, Till - Ugolino, se Gherhardesca - Ugræs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regelen kun i vigtigere Spørgsmaal og stedse paa
en urban Maade; han forvexlede aldrig Person
med Sag og lod sig heller ikke henrive til
Krænkelser og bitre Udfald mod politiske Modstandere.
Dette i Forbindelse med hans uegennyttige Virken
som Storthingsmand, idet han aldrig søgte at
tilvende sig og sit Parti personlige Fordele,
erhvervede ham Agtelse hos begge Partier. 1870
var han Medlem af den i Stockholm samlede
Unionskomité, og et Par af de Beslutninger, han
her havde givet sin Stemme til, gav det nye
Venstre Anledning til et Angreb paa ham i
Storthinget. Ueland blev sine politiske Anskuelser tro
til det sidste. Han bidrog ved sin
Storthingsvirksomhed meget til Statslivets Udvikling i sand
liberal Retning. De materielle Interessers Krav
havde han derimod mindre Øie for.
Uendelig stor bruges i Mathematiken om en
variabel Størrelse, som er i Begreb med at voxe
over alle Grændser, og hvis Værdi kan gjøres
større end enhver opgiven noksaa stor Størrelse.
Den betegnes med Tegnet ∞. Uendelig liden
kaldes en variabel Størrelse, som nærmer sig Nul,
saaledes, at dens Værdi kan gjøres mindre end
enhver opgiven noksaa liden Størrelse. Den
betegnes hyppig med det græske Bogstav ε (epsilon).
Uer (Sjøabbor, Rødfisk, Sebates norvegicus),
Fisk af de Pigfinnedes Orden og de
Panserkindedes Familie, har en kort, tykfalden Krop, store
Øine og er af en vakker, lyserød Farve. Den
bliver omkring 60—70 cm. lang, lever paa dybt
Vand, især paa saadanne Steder, hvor Bunden
danner skarpt affaldende Skraaninger, og
efterstræbes ivrigt paa Grund af sit fede, velsmagende
Kjød. Den forekommer næsten overalt langs
Norges Kyst, lige fra det østlige Finmarken, og fanges
med Haandsnøre og Liner (Bakke).
Ufa, nyt Guvernement i det østlige
Rusland, oprettet 1865, omgives af Guvernementerne
Vjatka, Perm, Samara, Simbirsk og Kasan, er
121,812 km.² stort, med 1,370,000 Indb. Landet
gjennemstryges for en Del af Uralbjergenes
Forgreninger og er stærkt skovbevoxet samt rigt paa
Metaller. Hovedstaden Ufa har 24,000 Indb. og
livlig Handel samt betydelig Metalindustri. Den
er Sæde for en Erkebiskop.
Ufeilbarhed, se Pave.
Uffe den spage, ifølge Sagnet Søn af den
danske Konge Vermund den vise, fik sit Tilnavn
af, at han i sin Ungdom var stille og
tilbageholden. Da hans Fader var bleven blind, gjorde
Kongen af Holsten Fordring paa hans Rige, og
forelagde ham det Vilkaar enten at afstaa det eller
møde ham i Tvekamp. Uffe, som nu pludselig
blev veltalende, modtog paa Faderens Vegne
Udfordringen og fældte i den paafølgende Tvekamp
den holstenske Konge, hans Søn samt en anden
Kjæmpe.
Ufrugtbarhed (Sterilitas), Mangel paa Evne
til at forplante sig. Hos det mandlige Individ
kan Aarsagen ligge i, 1) at Sæden ikke
indeholder befrugtende Elementer (Sygdomme i
Testiklerne), 2) i, at den ikke udtømmes frit
(Forsnevring af Urinrøret) eller i passende Retning (ved
Formfeil af det mandlige Lem, eller 3) i Mangel
paa Evne til at fuldføre Samleiet (se Impotens).
Hos det kvindelige Kjøn skyldes Ufrugtbarheden
sædvanlig Sygdomme eller Feil i Kjønsdelene
(navnlig i Livmoderen eller Æggestokken).
Uge, i Tidsinddelingen et Tidsrum af 7 Dage.
Denne Tidsinddeling har været benyttet af de
fleste af Oldtidens Folkeslag, ogsaa af Jøderne.
Hos Romerne benyttedes tildels en anden
Ugeinddeling, nemlig paa 8 Dage, og hos Grækerne før
den kristelige Tidsregnings Indførelse var
Maaneden inddelt i tre Dekader; denne Inddeling
anvendtes ogsaa i Frankrige under Revolutionen. I
Norden brugte man i Oldtiden en Tidsinddeling
paa 5 Dage (Fimter), men den gik senere over til
den nu overalt brugelige Ugeinddeling. Ugedagene
er af ægyptisk Oprindelse og havde i Ægypten
enslags astrologisk Betydning.
Ugler (Strigidæ), Familie af Natrovfuglene,
udmærker sig især ved stort, rundt Hoved, store
Øine og idethele et besynderligt, gammelagtigt
Udseende. Herhen hører Sneuglen (Strix
nyctea), med hvid Fjerdragt, sort Næb og sorte
Klør. Den holder helst til i Høifjeldene, særlig
paa de Steder, hvor Lemænen har sit Tilhold, og
kaldes derfor ogsaa Lemængris; Bjerguglen
(Strix Bubo) eller Hubroen, som almindelig
forekommer i bjerg- og skovrige Egne i Europa
og det nordlige Asien og Amerika. Den er en
dristig Rovfugl, som især gjør Skade paa det
madnyttige Fuglevildt, Harer, Lam osv. Katuglen
(Strix aluco), som om Vinteren helst holder til i
Udhuse og gjør megen Nytte som Rotte- og
Musejæger. Af andre Uglearter kan nævnes den
langørede Skovugle (Strix Otus), den sortørede
Ugle (Strix brachyotus), Spurveuglen, Perleuglen
m. fl.
Uglitz, By i det russiske Guvernement
Jaroslav, med 13,500 Indb.
Uglspeil, Till, en tysk Sagnfigur, en
Bondesøn fra Kneitlingen, som skal have levet i det
14de Aarh., og som udmærkede sig ved alskens
Spilopper og Spasmagerier. Til hans Navn
knyttedes lidt efter lidt en Række løse Fortællinger
og Anekdoter om vandrende Haandverkssvende og
andre omvankende Folk, jo lystigere og galere,
desto bedre. Omtrent 1483 blev disse Historier
ordnede og nedskrevne paa Plattysk; de forøgedes
snart med andre vittige Skrøner fra Ind- og
Udland, og henved Aar 1500 blev den hele Samling
oversat til Høitysk; det er muligt, at Luthers
Modstander, Barfodmunken Thomas Murmer, har
havt Del i denne Oversættelse. Samlingen gjorde
overordentlig Lykke; de løsslupne, ofte mer end
kaade og plumpe Skøierstreger tiltalte Tiden;
mange af de nærmestfølgende Digtere hentede
Emner fra Samlingen, og selv blev den, og det
lige ned i vort Aarhundrede, en af de mest
udbredte Folkebøger, ei alene i Tyskland, men i
snart sagt alle europæiske Lande. Til dansk var
den overført allerede før 1571, og endog blandt
Rumænerne har den vundet Hjemstavnsret.
Navnet Uglspeil og Uglspeilstreger har derfor
saagodsom overalt faaet ordsproglig Betydning.
Ugolino, se Gherhardesca.
Ugræs kaldes de Planter, som gjerne findes
blandt Kulturplanterne, især Kornet, og ved sin
raske Udvikling hemmer deres Vext. Herhen
hører bl. a. Floghavre, Melde, Kornblomst,
Prestekrave, Svinerod, Tvetand og Agersennep.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
