Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uld - Uldtræ - Ule, Otto Eduard Vincenz - Uleåborg - Ulefos Verk - Ulema - Ulfeld. — Korfitz Ulfeld. — Eleonore Kristine g. Ulfeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uld
Uld, de fine, tildels bløde og krøllede
Grundhaar, som findes paa forstjellige Dyrearter, for
nemmelig Faaret, og forn spindes og vcrues til
Tiier. Foruden Faareuld tan navnes filgende
Slags H??ar, der benyttes paa famme Maade:
Gjede- og Kohaar, Angorahaar, Kafchmiruld. Al
plllauld og Kamelhaar, men alle disse Stoffer er
langtfra af den Vigtighed forn Faarenlden. Denne
vexler imidlertid betydelig i Finhed, og Moen be
tales i Regelen hiiere, jo finere den er. Bed
Forcrdling har man mange Steder bragt det vidt
i at producere fin Uld, og fornemmelig i Spa
nien, hvor de saakaldte Merinosfaar giver en fcrr
deles vatter Vare. Disse Faar er nu indfirte
overalt, hvor en stirre Uldproduktion drives, og
ved Krydsning med andre gode Faareracer har
man opnaaet heldige Resultater. De fornemste
uldproducerende Lande er Tystland, England, Rus
land. Belgien, Holland, Spanien og Frankrige,
samt udenfor Europa de Forenede Stater, Austra
lien, Kaplandet og flere af de asiatiske Lande.
Hovedmarkedet for Verdenshandelen med Uld er
England, og her findes ogsaa storartede Fabriker for
Tilvirkning af Uldstoffer. — 1885 indførtes til
Norge 469,870 kg. Uld og 1,622,800 kg.
Uldmanufakturer samt udførtes 30,750 kg. Uld og 30,750 kg.
Uldmanufakturer.
Uldtræ (Bombax Ceiba), et i Sydamerika
hjemmehørende Træ, hvis Frøgjemmer indeholder en
fin, graa, silkeblød Uld, som anvendes paa
forskjellig Maade, navnlig til Udstopning af Madrasser.
Træets Blade og Bark anvendes i Medicinen.
Ule, Otto Edvard Vincenz, tysk
populær-videnskabelig Forfatter, f. 1820, d. 1876, privatiserede
i Halle. Hans vigtigste Skrifter er „Das
Weltall“, „Wunder der Sternenwelt“, „Populäre
Naturlehre“, „Warum und weil“ samt „Die Erde
und die Erscheinungen ihrer Oberfläche".
Sammen med Karl Müller udgav han fra 1852
Tidsskriftet „Die Natur“.
Uleåborg, By i Storfyrstendømmet Finland,
ved den Botniske Bugt, med 9,100 Indb. og livlig
Handel og Skibsfart. 1854 blev den bombarderet
af Englænderne. Byen er Hovedstad i
Guvernementet af samme Navn, 165,641 km.² stort,
med 201,000 Indb.
Ulefos Verk, tidligere et af Norges
betydeligste Jernverker, ligger i Holden Prestegjeld,
Bratsberg Amt, ved en Bugt af Nordsjøvandet, ca. 30
km. ovenfor Skien. Det anlagdes 1652, men
forlodes kort efter, indtil Driften 1672 optoges
paany. Verket, som i lang Tid har været i
den Aallske Families Eie, bestod tidligere af en
Masovn, en Kuppelovn, tre Stangjernshammere,
fire Spigerhammere og et Valse- og Skjæreverk.
1781 produceredes 4867 Skippund Rujern, 454
Skp. Støbegods, 2016 Skp. Stangjern, 1765 Skp.
fint Jern og 38 Skp. Spiger. 1821 var
Produktionen 4429 Skp. Rujern, 2335 Skp. Stangjern
og 1027 Skp. Støbegods. For Tiden er Driften
paa Grund af de stane Tider betydelig indstrantet.
Ulema eller Ulemas (arab.), i Tyrkiet den
retslærde og theologiske Stand, indbefatter
Imamerne (Kultustjenerne), Muftierne (Lovfortolkerne)
og Kadierne (Dommerne).
Ulfeld, en gammel dansk Adelsslægt, blandt
hvis Medlemmer kan navnes Jakob Ulfeld,
der af Fredrik den anden 1578 sendtes som
Gesandt til Ivan den anden af Rusland, med hvem
han sluttede en 15aarig Fred. Mest bekjendt af
Slægten er Korfitz Ulfeld, f. 1606, d. 1664.
Efter en Udenlandsreise ansattes han som
Hofjunker ved Kristian den fjerdes Hof og forlovedes
med dennes Datter Eleonore Kristine (s. d.), hvem
han crgtede 1636. Han stod i hii Gunst hos sin
Svigerfader, blev Rigsraad og Rigsstatmester famt
anvendtes i flere diplomatiske Hverv og bleu af
Keifer Ferdinand den tredie udnaunt til tyss Rigs
greve. 1643 ophMdes han til Rigshofmester, men
lod i denne Stilling sit fande Sindelag komme
tilfyne. For at berige sig bedrog han Staten
og forfimte Landets Forsvarsvcrsen, faa Skylden
for det uheldige Udfald af Kristians sidste Krig med
Sverige vistnok for en stor Del maa tilskrives ham.
Ved Fredrik den tredies Tronbestigelse var det forbi
med Ulfelds Magt, isar efter at han paa Dan
marks Vegne havde fluttet en, fom det paastodes, for
dette Land ufordelagtig Overenskomst med Holland.
Flere og flere Skyer tr??k fammen over ham, og
da han ikke langer filte sig silker i Danmark, for
lod han Landet og begav sig til Sverige, som
han sigte at form??a til llt erllcrn hans Fcrdre
lllnd Krig. Dette lyttedes vel ikke, men dll Dan
mark 1657 felv brid Freden, fulgte Ulfeld med
den svenste Har og sigte overalt at stade Dan
mark. Hans Godser var imidlertid blevne beslag
lagte af den danske Regjering, men ved Freds
slutningen fik han den Betingelse vedlaget, at de
flulde udleveres ham igjen. Han fik nuet Grev
stad i Sverige, men gjorde sig ogsaa mistcrnkt
der og flygtede til Kjibenhavn, hvor han og hans
Hustru kastedes i Fængsel. 1½ Aar efter blev de
frigivne paa haarde Betingelser, og Ulfeld reiste nu
til forskjellige Hoffer for at ophidse dem mod
Danmark. Herfor blev han 1663 dødsdømt og
henrettet in effegie, hvorhos en Skamstøtte reistes for
ham i Kjøbenhavn, og der udsattes en Pris paa hans
Hoved. Kort efter døde han i en Baad paa
Rhinen. — Hans Hustru Eleonore Kristine, Datter
af Kristian den fjerde og Kirstine Munk, f. 1621,
d. 1698. blev 7 Aar gammel forlovet med Ulfeld
og 1636 viet til ham. Da Ulfeld faldt i Unaade,
delte hun trolig hans Bekymringer, hvad der til
sidst blev hendes Ulykke, idet hun fængsledes som
mistænkt for Delagtighed i sin Mands Planer.
Fredrik den tredies Dronning, den herskesyge og
hevngjerrige Sofie Amalie, havde fattet et dybt,
men vistnok ugrundet Had til Eleonore, og hun
benyttede paa det laveste sin Indflydelse til at
krænke og forhaane den ulykkelige Fange, hvis
eneste Brøde var Troskab og Kjærlighed til hendes
Mand. Uagtet man ikke kunde bevise, at hun
havde forgaaet sig i noget, blev hun dog
indesperret i det saakaldte Blaataarn i et usselt Rum,
og her tilbragte hun næsten 22 Aar. I et livligt
og fængslende Skrift, „Jammers-Minde“, har hun
skildret sit Fængselsliv. Da hendes uforsonlige
Fiende, Enkedronning Sofie Amalie, var død,
gjenerholdt hun 1685 Friheden af Kristian den
femte, som overlod hende Maribokloster paa Livstid
og en Sum af 1000 Rigsdaler aarlig. Af hendes
og Ulfelds Sønner blev den ældste Abbed i et
fransk Kloster, den næstældste fandt Døden i fransk
Krigstjeneste, den yngste gik i østerrigsk Tjeneste
og svang sig op til Feltmarskal og Vicekonge i
Katalonien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
