Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Urban (Paver). — Urban den første. — Urban den anden. — Urban den tredie. — Urban den fjerde. — Urban den femte. — Urban den sjette. — Urban den syvende. — Urban den ottende - Urbino-Pesaro - Urd, Verdande og Skuld. — Urde-Brønd - Urda - Ure, Andrev - Urethra. — Urethritis. —Urethrorrhagi - Urformation, se Geologiske Formationer under Art. Geologi - Urga eller Kurun. — Jeke-Kuren - Urgendsch (Ny-Urgendsch) - Urgere - Uri - Urias - Urim og Thummim - Urin. — Urinlederne. — Urinblæren. — Urinrøret. — Urinsten, se Blæresten. — Urinstof. — Urinsyre - Urmia - Urne - Uroxe - Urquhart, David - Urquiza, Don Justo José de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urbino-Pesaro
det første Korstog istand, hvilket i høi Grad
bidrog til at forøge Pavestolens Anseelse. — Urban
den tredie blev Pave 1186, men døde Aaret
efter. — Urban den fjerde (d. 1264) var Søn
af en fransk Skomager og var Biskop i
Jerusalem før han 1261 valgtes til Pave. — Urban
den femte (1362—70) var den næstsidste Pave,
som residerede i Avignon. — Urban den sjette
(1378—89) laa længe i Strid med Modpaven
Klemens den syvende, men fik dog flere Misbrug
inden Kirken afskaffede. Han var imidlertid en
voldsom og herskesyg Mand, som endog lod sex
af sine Kardinaler henrette. — Urban den
syvende (1590) døde et Par Uger efter sit Valg.
— Urban den ottende (1623—44) var en
lærd og begavet Mand, som befordrede Kunst og
Videnskab og i flere Henseender forøgede
Pavestolens Anseelse.
Urbino-Pesaro, Provins i Mellemitalien.
Hovedstaden af samme Navn tæller 16,000 Indb.,
er Sæde for en Erkebiskop og har et Universitet;
den er Rafaels Fødeby.
Urd, Verdande og Skuld, i den nordiske
Gudelare Tidens og Skjebnens Gudinder, var
Vogtere ved den hellige Urde-Brønd, Gudernes
Domsted.
Urda, en af Planetoïderne.
Ure, Andrev, [[** sic -v *]] engelsk Kemiker, f. 1778. d. 1857,
bleu 1806 Profesfor i Glasgow, har især gjort
sig fortjent ved sine Skrifter om den tekniske
Kemi, af hvilke kan nævnes „Dictionary of arts,
manufactures and mines“.
Urethra, Urinrøret. — Urethritis,
Betændelse i Urinrøret. — Urethrorrhagi, Blodflod
af Urinrøret.
Urformation, se Geologiske Formationer
under Art. Geologi.
Urga eller Kurun, Hovedstad i Mongoliet (se
nnder Mongoler), med 40.000 Indb., er Sæde for
Stor-Lamaen (Bogdo-Lama), Mongolernes
geistlige Overhoved. I Nærheden er Mongoliets
berømteste Kloster Jeke-Kuren, som uafladelig
besøges af fjerntboende Pilegrime; 30,000 Lamas
bor her og i Omegnen.
Urgendsch (Ny-Urgendsch), By i Khiva i
Høiasien, ved en af Floden Amu-Darjas Kanaler,
med 20,000 Indb. og livlig Karavanehandel.
Urgere, trænge paa, paastaa, beraabe sig paa,
støtte sig til, lægge Vegt paa.
Uri, en af Schweiz’s Kantoner, grændser i
Nord til Vierwaldstättersjøen og Schwyz, i Øst
til Glarus og Graubünden, i Syd til Tessin og
i Vest til Vallis, Bern og Unterwalden.
Størrelsen er 1076 km.² og Indbyggerantallet 17,000.
Uri er den vildeste og ufrugtbareste Del af Schweiz,
og dets høieste Fjeldtoppe naar en Høide af 3600
m. Hovednæringsveiene er Kvægavl, og Ost en
af de vigtigste Udførfelsartikler. I de laveste
Dalfører drives ikke ubetydelig Kornavl. —
Forfatningen er rent demokratisk. Landraadet, som
bestaar as et Medlem for hver 500
Stemmeberettigede, danner den lovgivende Myndighed. — Uri
ndgjorde i Middelalderen en Del af Alemannien
og kom ved Forliget i Verdun 843 til det tyste
Rige. 1147 sluttede det Forbund med Schwyz og
Unterwalden for at forsvare sine Rettigheder og
udgjorde senere en af Schweiz’s mest aristokratiske
Kantoner.
Urias, en fornem Jøde paa Kong Davids Tid,
var dennes Hærfører i Krigen mod Filisterne, da
Kongen blev indtagen i hans Hustru, Bathseba.
David lod i et Brev til Overfeltherren Joab denne
anmode om at stille Urias paa en farlig Post, og
Følgen heraf var, at han faldt, hvorefter David
ægtede Bathseba. (2 Sam. 11).
Urim og Thummim (Hebr., Lys og Ret),
Jødernes Orakel, var Yppersteprestens Brystskilt med
tolv Ædelstene.
Urin, en saltholdig, sædvanlig gul eller
brunfarvet Vædske, som udsondres af Legemet gjennem
Nyrerne. Den bestaar hos Mennesket af Urinstof,
et fra Blodet udskilt Dekompositionsstof,
forskjellige Salte, desuden af Urinsyre, Urinfarvestof,
Hippursyre. Kreatinin, Extraktivstoffer (s. d. Art.)
m. fl. De kjødædende Dyrs Urin er klarere og
rigere paa Urinstof, de planteædendes derimod mere
grumset og indeholder en større Mængde Salte.
Urinens Sammensætning undergaar Forandringer
i forskjellige Sygdomme og kan saaledes indeholde
Æggehvide (Albuminuri), Sukker (Sukkersyge),
Blod (Blodpis) eller Galde (Gulsot). Urinen bliver,
efter at vare afsonoret i Nyrerne (s. d.), gjennem
Urinlederne ført til Urinblæren, der har sit
Leie i Bækkenet. Naar den er fyldt, trækker den
sig sammen, og dens Indhold udskilles af Legemet
gjennem Urinrøret. — Urinsten, se Blæresten.
— Urinstof, et farveløst Stof, som forekommer
i forskjellige dyriske Vædsker, fornemmelig i Urinen.
Det faaes bl. a. ved Inddampning af Urinen, er
krystallinsk og danner farveløse, let opløselige
Prismer. — Urinsyre, en svag Syre, som kun i
ubetydelig Mængde forekommer i Urinen, danner
et hvidt Pulver, som indgaar forskjellige kemiske
Forbindelser saavel med andre Syrer som med
Alkalier. Den opdagedes 1776, men har ikke
fundet nogen praktisk Anvendelse.
Urmia, By i Persien, med 25,000 Indb., ved
Indsjøen af samme Navn, der ligger i en Høide
over Havet af 1172 m. og er 3,676 km.² stor.
Urne, en Krukke eller Skaal af Ler, som i
Oldtiden brugtes til Opbevaring af de brændte
Ligs Aske; ogsaa en Krukke, hvori man ved
offentlige Valg nedlægger Stemmesedlerne.
Uroxe (Bos Urus), en nu uddød Art af
Hornkvæget, forekom tidligere i vild Tilstand i en stor
Del af Europa. Den har været betydelig større
end det tamme Hornkvæg og har havt sort
Haarbedækning. Endnu saa sent som i det 16de Aarh.
forekom der Uroxer i de polske Skove.
Urquhart (udt. Ørkert), David, engelsk Forfatter,
f. 1805, d. 1877, studerede bl. a. østerlandske Sprog
og blev 1835 ansat som Legationssekretær ved det
engelske Gesandtskab i Konstantinopel. Han har
udgivet flere Skrifter om Forholdene i Tyrkiet,
i hvilke han drager stærkt tilfelts mod den
russiske Politik og tilraader England at modsætte sig
Ruslands Erobringsplaner.
Urquiza, Don Justo José de, sydamerikansk
Statsmand og Hærfører, f. 1800 i Argentina,
d. 1870. var først en ivrig Tilhænger af
Diktatoren Rofas og kjæmpede som dennes Overanfører
mod Uruguay. Ansat af Rofas som Guvernør i
Staten Entre-Rios, kom han i Strid med
Diktatoren og hjalp til at styrte ham 1852. Han
udnævntes nu selv til Præsident i Argentina
(1853—1860) og fik derefter Overbefalingen over Arméen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
