Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vallès, Jules - Wallich, Nathanael (egentl. Nathan Wolff) - Wallin, Johan Olof - Wallis - Wallis, John - Wallmark, Peter Adam - Wallmoden-Gimborn, Ludvig Georg Thedel von, Grev - Wallon, Henri Alexandre - Valloner - Wallraf, Ferdinand Frans - Valls - Vallø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wlltlich
da Hæren trængte ind i Paris. 1880 vendte han
tilbage til Paris og var derefter Medarbeider i
en radikal Avis.
Wallich, Nathanael (egentl. Nathan Wolff),
berømt Botaniker, f. i Kjøbenhavn 1787, d. i
London 1854, studerede Medicin og gil 1806 som
Lage til det danske Etablissement Fredriksnagor
i Ostindien. Da Kolonien blev engelsk Eiendom,
traadte han i det engelsk-ostindissk Kompagnis
Tjeneste og blev 1815 Direktør for den botaniske
Have i Kalkutta, hvilken Stilling han indehavde
til 1827. Aaret efter nødte hans nedbrudte
Helbred ham til at vende tilbage til Europa. Under
sit Ophold i Kalkutta foretog han flere
videnskabelige Reiser til forskjelige Egne i det indre
Hindostan og hjembragte fra disse Reiser betydelige
botaniske Samlinger af stor Interesse, hvilke han
har beskrevet i sit interessante Verk „Plantæ
Asiaticæ rariores“. Af hans øvrige Skrifter kan
nævnes: „Description of the tree, which
produces the ripal camphor wood and sassafras
bark“ og „Tentamen floræ Nepalensis“.
Wallin, Johan Olof, fremragende svensk
Geistlig og Digter, f. 1779, d. 1839, indskreves 1799
som Student ved Upfala Universitet. 1803 tog
han den filofofiste Doktorgrad og vandt f. A. Aka
demiets Pris for endel latinske Overscrttelfer. To
Aar senere offentliggjorde han sit vatre Digt
„Uppfostraren“, for hvilket han erholdt Akademiets store
Pris. 1806 udnævntes han til Sogneprest i Solna,
indvalgtes 1810 i Akademiet og blev Aaret efter
Medlem af den Komité, som skulde udarbeide
Udkast lil en ny Salmebog. 1816 fremlagde han en
Prøve af den nye Salmebog, i hvilken han
saameget som muligt havde optaget de ældre
Kjernesalmer, hvorhos han selv havde digtet en hel Del
nye, af hvilke flere er blandt de skjønneste i den
fvenste Slllmeliteratur. Hans Udkaft blev lagt til
Grund for den 1819 antagne svenste Salmebog.
1812 udnævntes han til Sogneprest ved en af
Stockholms Menigheder, 1816 til Domprovst i
Vesteras, 1818 til Pastor Primarius i Stockholm,
ifølge hvilket Embede han blev Medlem af
Rigsdagen, og 1837 til Erkebiskop i Upsala. En
Samling af hans Digte, som blev udgivne efter
hans Død, er udkomne i flere Oplag.
Wallis, Kanton i Schweiz, omgives i Nord
af Genfersjøen, Waadt og Bern, i Øst af Uri og
Tessin, i Syd af Italien og i Vest af Frankrige,
er 5,247 km.² stor og har 102,000 Indb.
Kantonen udgjør for en Del Rhoneflodens øvre
Dalføre og er forøvrigt opfyldt af Alpernes Udløbere,
hvis høieste Punkt naar op til 4,638 m. Her
findes flere betydelige Isbræer, og mellem
Fjeldmasserne gaar trange Dalfører. Fjeldene er
tildels skovrige. Klimatet er nede i Dalene meget
mildt, saa at Vin og Sydfrugter trives.
Kvægavlen er den fornemste Ncrringsvei, dernæst
Kornavlen, som omtrentlig afgiver det fornødne til
Befolkningens Behov. Bergverksdriften er af liden
Betydning og indskrænker sig fordetmeste til
Marmor- og Skiferbrud; derimod staar Industrien,
som ellers overalt i Schweiz, paa et fremskredet
Standpunkt. Befolkningens større Flertal bekjender
sig til den katholske Religion. Forfatningen er
repræsentativ-demokratisk; den udøvende Magt
er hos et Statsraad paa 5 Medlemmer, hvilke
vælges af det store Raad, som indehar den
lovgivende Magt. — Wallis blev paa Keiser
Augustus’s Tid indlemmet i det romerske Rige.
Senere tilhørte det efterhaanden Burgund,
Franken og Tyskland. En Del af Kantonen blev senere
forenet med Schweiz, medens det øvrige tilhørte
Savoyen indtil 1798, da det hele kom til
Schweizerforbundet. 1803—10 udgjorde Landet en egen
Republik, og 1810—15 var det indlemmet i
Frankrige.
Wallis, John, fremragende engelsk
Mathematiker, f. 1616, d. 1703, var først Prest, men
ansattes 1649 som Professor i Geometri ved
Universitetet i Oxford. Han udgav et betydeligt Antal
værdifulde mathematiske Verker.
Wallmark, Peter Adam, svensk Forfatter og
Journalist, f. 1777, d. 1858. udgav først nogle
Digte, som prisbelønnedes af Akademiet, hvorpaa
han var Medarbeider i „Stockholmsposten“ og
optraadte derefter selv som Bladudgiver. 1811
ansattes han som Bibliothetar ved det kongelige
Bibliothek i Stockholm. 1834 blev han Redaktør
af „Stats-Tidningen“, og da dette Blad 1844
ophørte at være Regjeringens Organ og fik sit
tidligere Navn „Post- och Inrikes-Tidningar“,
overtog han Forlaget af det, hvilket han beholdt
til 1847. Han skrev desuden Afhandlinger i
forskjellige Tidsskrifter og udgav en stor Del Skrifter,
deriblandt flere historiske af ikke lidet Værd.
Wallmoden-Gimborn, Ludvig Georg Thedel
von, Grev, østerrigsk Militær, f. 1769, d. 1862,
bleu 1809 Feltmarskalløitnant. 1813 gik han i
russisk Tjeneste, fik Kommandoen over et tysk
Korps i Kampen mod Napoleon, trængte gjennem
Mecklenburg ind i Slesvig og deltog i Slaget ved
Sehested. 1815 gik han paany i østerrigsk
Tjeneste, besatte 1821 Sicilien og udmærkede sig ved
flere Leiligheder.
Wallon (udt. Vallong), Henri Alexandre, fransk
Statsmand, f. 1812, blev 1840 Professor ved
Sorbonnen og 1849 Medlem af
Nationalforsamlingen. Da Valgretten 1850 besluttedes indskrænket,
nedlagde han sit Mandat og trak sig tilbage til
Privatlivet. Han fortsatte nu sin allerede før
begyndte Forfattervirksomhed og udgav bl. a. endel
religiøse Skrifter, deriblandt en skarp Imødegaaen
af Renans antikristelige Bog „Jesu Liv“. 1871
indvalgtes han paany i Nationalforsamlingen,
hvor han hørte til høire Centrum, var 1875—76
Undervisningsminister og blev sidstnævnte Aar
livsvarig Senator. Af hans Skrifter er „Histoire
de l’esclavage dans l’antiquité“, „La sainte bible“
og „Jeanne d’Arc“ de mest bekjendte; den sidste
prisbelønnedes af Akademiet.
Valloner, Efterkommerne af de galliske
Belgier, udgjør henved Halvdelen af Belgiens
nuværende Befolkning. Endel Valloner findes ogsaa i
de tilgrændsende Dele af Tyskland og Frankrige.
Wallraf, Ferdinand Frans, tysk Kunstsamler [[** sic, komma mgl **]]
f. 1748, d. 1824, blev 1786 Professor i
Naturhistorie, Botanik og Æsthetik ved Universitetet i
Köln samt Direktør for den botaniske Have
sammesteds. Han er Grundlægger af det efter ham
opkaldte Muséum i Köln, idet han skjænkede Byen
sine overordentlig rige Kunstsamlinger.
Valls, By i den spanske Provins Tarragona,
med 17,000 Indb. og Læderindustri.
Vallø, et 1739 anlagt Saltverk i Nøterø
Prestegjeld ved Tønsberg, dreves indtil 1819 for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
