Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Webster, Daniel - Vecellio, italiensk Maler, se Tizian - Veda, se Sanskrit - Vedbende - Wedekind, Anton Christian - Wedekind, Georg Christian Gottlieb, Friherre af - Vedel, Anders Sørensen - Wedel-Jarlsberg, Johan Caspar Herman, Grev. — Ferdinand Carl Maria Wedel-Jarlsberg - Vedeeheftig - Vedetter - Wedgwood. — Josiah Wedgwood
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vecellio
igjennem, hvilket han tog sig saa nær, at det
fremskyndte hans Død.
Vecellio, italiensk Maler, se Tizian.
Veda, se Sanskrit.
Vedbende (Hedera helix), Plante af de
Frikronbladedes Orden, forekommer forn Slyngplante
i Mellem- og Nordeuropas Skove, idet den
klynger sig op til ældre Træer, Klippevcrgge osv. Den
dyrkes ogsaa som Prydplante og forekommer vild
i Norge til Hardangerfjorden.
Wedekind, Anton Christian, tysk Historiker, f.
1763, d. 1845, har strevet flere fortjenstfulde hi
storiske Verker, deriblandt „Handbuch der
Welt- und Völkergeschichte“ og „Welthistorische
Erinnerungsblätter“.
Wedekind, Georg Christian Gottlieb, Friherre
af, tysk Læge, f. 1761, d. 1831, blev 1787
kurfyrstelig Livlæge og Professor i Mainz. Blandt
hans videnskabelige Skrifter kan nævnes:
„Allgemeine Theorie der Entzündungen und ihrer
Ausgänge“ og „Ueber den Werth der Heilkunde“.
Vedel, Anders Sørensen, dansk Literat, f. 1542,
d. 1616, gik med Tycho Brahe som dennes
Hovmester paa en Udenlandsreise og blev efter sin
Hjemkomst Slotsprædikant i Kjøbenhavn. Han
indlagde sig stor Fortjeneste ved at oversætte Saxo
Grammatikus’s Danmarks Historie samt ved at
udgive Kjæmpeviserne.
Wedel-Jarlsberg, Johan Caspar Herman,
Grev, norfl Statsmand, f. i Montpellier 21de
Septbr. 1779, d. i Wiesbaden 27de Aug. 1840,
var SM af Grev F. A. Wedel-Jarlsberg, forn
ved SMnens Fidfel var danfl Gefandt i Neapel.
1789 blev han Gefandt i London, og Familien
fulgte ham did, men hans Strenghet?? mod BM
nene gjorde, at Grev Herman og hans nedenfor
navnte Broder 1799 flygtede fra Fcedrehjemmet
og reiste til Norge og kort efter til Danmark,
hvor han 1801 tog juridisk Embedsexamen. S. A.
fik han Anfcrttelfe forn Sekntcrr hos den danske
Finansminister, Grev Schimmelmann. I denne
Stilling forblev han til 31te Ottbr. 1806, da han
udnavntes til Amtmand i Buskeruds Amt. Som
saadan udvillede han stor Dygtighed og traf under
Krigen med England flere heldige Foranstaltninger
for at stllffe Befolkningen det Mdvendige Korn,
ligesom hlln itte skyede noget personlig. Offer, ncmr
det gjaldt at llfhjelpe Trangen og forsvare Fcrdre
landet. Fra 31te Decbr. 1808 til Novbr. 1810 var
hcm Medlem af Regjeringslommissionen i Norge.
Men han misbilligede i hii Grad den danske Regje
rings Politik, isar Danmarks Forbund med Frank
rige, og hcm var en af de firste Nordmand. forn
fremholdt Tanten om en Forening med Sverige.
1813 fratraadte han sit Amtmandsembede og trat
sig tilbage til Privatlivet. Hans fpendte Forhold
til Regjeringen bevirkede, at Fredrik den fjette 1811
kaldte ham ned til Danmark, vistnok for at tomme
efter, hvorvidt man havde nogen Grund til at
frygte den indflydelfesrige Mand. Under sit Op
hold i Kjibenhavn talte han med Kraft og Varme
for Oprettelfen af et Universitet i Norge, og det
styldes vistnok for en stor Del ham, at et faadcmt
lort efter (1811) blev stiftet. Da Norge i 1814
blev stilt fra Danmark, valgtes han fra Jarlsberg
Grevstad til Rigsforfamlingen paa Eidsvold. Han
blev Medlem af Konstitutionskomitéen, hvor han
fik stor Indfiydelse, og var Føreren for det Parti,
Wedgwood
som holdt paa Forening med Sverige. Da denne
4de Novbr. s. A. fuldbyrdedes, blev han
Statsraad og Chef for Finans-Departementet, hvilken
Stilling hcm indehavde til Udgangen>f 1821, da
han paa Grund af nogle formentlig egenmægtige
Dispositioner over Statskassen sattes under
Tiltale for Rigsretten. Han blev frikjendt, men tog
dog af Tiltalen Anledning til at fratrde sin Stil
ling. 1824, 27, 28 og 30 var han Storthings
mand fra Jarlsberg og Laurvigs Amt, og an
vendtes desuden i forstzellige diplomatiske Hverv.
Han var det norste Universitets sidste Prokanster
(1828—40). Da Rivningerne mellem Kongemag
ten og Storthinget i 1836 fremkaldte en heftig
Gjaring. anmodede Karl Johan ham om at over
tllge Stlltholderftosten, forn han ogfaa modtog 19de
Septbr., uagtet han forudfaa de mange Vanskelighe
der, det vilde medfire. Det lyttedes ham ogsaa
snart at berolige Gemytterne og fjerne det fpendte
Forhold, forn var opstaaet mellem de forenede Riger.
Som Embedsmand virkede han med Iver for at
fremme almennyttige Foretagender, ligefom han
udadtil figte at havde Landets Anfeelfe. Som
en af Norges ftirfte Godseiere gjorde han meget
for Jordbrugets Fremme, og paa sin Hovedgaard
Jarlsberg indfirte han i den Hensigt flere gavn??
lige Indretninger. Fra 19de Mai 1807 var han
gift med Statsminister Peder Ankers eneste Datter
Karen (d. 1849), med hvem han fik Gaardene
Bogstad og Bærum. — Ferdinand Carl Maria
Wedel-Jarlsberg, foregaaendes Broder, f. i
Neapel 1ste Decbr. 1781, d. 16de April 1857, gik
1799 fammen med Broderen til Norge. Allerede
1790 var han bleven Kornet ved Garden til Hest
i Kjibenhavn, 2 Aar fenere blev han Sekond
liitnant og tiltraadte 1799 sin Tjeneste ved navnte
Afdeling. 1801 blev han Premierliitnant, 1804
Nitmester og deltog som saadan i Kjibenhllvns
Forsvar mod Englcrndernes Angreb 1807. Ved
Norges Adstillelfe fra Danmark tog han Afsted
fra danfl Krigstjeneste og begav sig til Norge,
hvor han Novbr. 1814 blev Mlljor ved Kava
leriet famt Hofchef og Aaret efter OberstlM
nllnt og Chef for Akershusske ridende Jægerkorps.
1819—33 fungerede han forn Kommandant paa
Akershus med Obersts Rang. Bed det saakaldte
„Torvslag“ i Kristiania 17de Mai 1829, da han
paa Befaling af Karl Johan forbød Festligholdelsen
af denne Dag og gav Militant Ordre til at
adsplitte Mængden, paadrog han sig megen Uvillie
hos en stor Del Frihedsvenner og gjorde sig
upopular hos Flerheden af Landets Befolkning.
1825 udnavntes han til Generalmajor, bleu 1833
Generalliitnant og 1836 kommanderende General
over den norste Armé, hvilken Stilling han inde
havde ttl 1850, da han tog Afsted fra Krigs
tjenesten. Han var Medlem llf flere kongelige
Kommissioner og var desuden betroet forstjellige
vigtige Tillidshverv inden Kristiania Kommune.
Vederheftig, formuende, istand til at opfylde
sine Forpligtelser.
Vedetter, Skildvagter foran en Hærs Leir;
Feltvagter, sædvanlig opstillede saaledes i Kjæde,
at den ene kan se den anden.
Wedgwood (udt. Uéddschvudd), enslags efter
Pottemageren Josiah Wedgwood (f. 1730,
d. 1795) benævnt engelsk Fajence, en med
Metaloxyd farvet Blanding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
