Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vespasianus, Titus Flavois - Vesper. — Vesperkost. — Sicilianske Vesper, s. d. Art. - Vespucci, se Amerigo - Wessel, Johan, ogsaa kaldet Gansfort - Wessel, Johan Herman - Wesseling, Peter - Wessenberg, Ignaz Heinrich Karl, Friherre af - West, Benjamin - Vesta, hos Grækerne Hestia (Gudinde). — Vestalinderne - Vesta (Planetoïde) - Vestaustralien - Westbury, Rikard Bethel, Lord - Vestby - Westen, Thomas von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesper
Statholder i Afrika. 66 overtog han Befalingen
over den Har, forn flulde tvinge de oprirsse lider
til Lydighed, og bemcrgtigede sig hele ludcra med
Undtagelse af Jerusalem og enkelte andre faste
Punkter. 69 blev han udrcmbt til Keifer og begav
sig derfor til Rom, efter at have overdraget Fort
scrttelsen af Krigen mod Jøderne til sin Søn Titus
(s. d). Han var en kraftig og klog Regent, forn
under sin tiaarige Regjering udrettede meget til
Rigets Vel.
Vesper, Aftensang, Eftermiddagsgudstjeneste.
— Vesperkost, Mellemmad, Maaltid fir Aftens
maaltidel. — Sicilianske Vesper, s. d. Art.
Vespucci, se Amerigo.
Wessel, Johan, ogsaa kaldet Gansfort, en
af Reformationens Forliden, f. i Groeningen
(Holland) 1419, d. 1489, studerede i Köln, Löwen,
Heidelberg og Paris og optraadte som en afgjort
Modstander mod den skolastiske Filosofi. I Laren
om Retfardiggjirelsen stod han fuldkommen paa
det Standpunkt, som Luther senere hcrvdede, hvor
for en stor Del as hans Skrifter efter hans Did
blev brcrndte som kjcrtterste.
Wessel, Johan Herman, bekjendt norst Digter,
f. 1742 i Vestby Prestegjeld (paa Vstsiden af Kristi
llniafjoroen), d. 1785, var SMnesM af en af
Tordenskjolds Brødre. 1761 bleu han Student fra Kri
stiania Stole og git til Kjibenhavn. Ved Siden af
sine Studier dvrtede han ogsaa Poesien, men hans
firste literare Frembringelser bestod fordetmeste i
Skjemteviser o. lign., bestemte for den lystige Kreds
af glade Ungdomsvenner, hvori han beucrgede sig.
Da det norste Selssab bleu stiftet, var Wesfel et af
dets firste, naturligste Medlemmer og blev strax
dets Midtpunkt. 1772 strev han for Scenen sit
geniale Stytte „Kjærlighed uden Strømper“, hvori
han med fuldendt Mesterflab latterliggjir den
unaturlige Pctthos, forn havde indfneget stg i de
paa den danske Scene opfirte Tragedier. Stykket
vandt glimrende Bifald og bliver fremdeles fpillet
paa de skandinaviske Theatre. Fire Nar fenere
udgav han Lystspillet „Lykken er bedre end
Forstanden“, hvilket langtfra fvarede til det Ry, han
ued sit firste Arbeide havde erhvervet sig. 1776
paadrog han sig en haardnattet Sygdom, vistnok
tildels en Filge af hans mindre regelmcrssige Liv ;
dertil kom ikonomiste Bekymringer, hvilke ikte
bedredes, da hau 1780 giftede sig. Hans Ægtestab
bleu mindre lykteligt, og den stadige Fattigdom
nedtrykte hans Sind, hvilket i Forbindelse med
hans mindre maadeholdne Levemaade bragte ham
ien tidlig Grav. Hans samlede Skrifter udkom
to Aar efter hans Did; blandt de bedste af disse
bsr navnes Digtene „Nøisomhed“ og „Søvnen“
samt fremfor alle hans af Vid og Lune fprudlende
Fortcrllinger, forn „Smeden og Bageren“,
„Herremanden“, „Gaffelen“ og „Posthuset“. Wessels
Humor er aldeles særeget. Hvor han er helt
hjemme, traster han i enhver Ting usigt og uden
Braad det komiske og ved at gjengive det netop
i dets egen Tone. Derfor er Virkningen saa uvur
derlig. Ingen anden har truffet just denne Tone.
Han er den eneste, sig selv alene lig. 1885 reistes
en Byste af ham paa en Plads i Kristiania af
den derværende Aflægger af det norste Selssab.
Wesseling, Peter, hollandsk Filolog, f. 1692
d. 1764. blev 1735 Professor i Veltalenhed,
Historie og Græsk ved Universitetet i Utrecht.
Foruden hans Bearbeidelse af „Vetera Romanorum
itineraria“ udgav han „Observationes variæ“,
„Epistola de Aquilæ fragments“, „Dissertatio
Herodotea“ m. fl.
Wessenberg, Ignaz Heinrich Karl, Friherre
af, tysk katholsk Theolog, f. 1774, d. 1860,
studerede i Würzburg og Wien og udnævntes 1801 til
Generalvikar i Konstans. Hans frisindede
Anskuelser mishagede i hii Grad Paven, men denne??
Ugunst formanede itte nt stade hnm, pna Grund af
den Yndest, han Md hos Regjeringen. 1819—33
var han Medlem llf det badensse Firftekammer.
Blandt hans mange Skrifter udmarker hans „Die
grossen Kirchenversammlungen des 15. und 16.
Jahrhunderts in Beziehung auf Kirchenverbesserung“
sig ved stor Lcerdom og Grundighed.
West, Benjamin, engelsk Maler, f. 1738, d.
1820, studerede first i London og dervaa i Rom,
hvor hans Arbeider vakte almindelig
Opmærksomhed. Derpaa vendte han tilbage ttl England, hvor
han 1768 grundede Kunstakademiet. Blandt hans
mest fremtrædende Billeder kan navnes „Kristus
for Pilatus“, „Kristus helbreder i Templet“ og
„Nelsons Død“.
Vesta, hos Grækerne Hestia, Gudinde for
Arne- og Offerilden, for Huslighed og Kyskhed,
Datter af Kronos og Rhea, især høit æret i Rom,
hvor hendes Prestinder, Vestalinderne,
Jomfruer af ubrødelig Kyskhed, nød stor Ære.
Vesta, en af Planetoïderne, opdaget 1807.
Vestaustralien, engelsk Koloni, den vestligste
Del af Australien, 2,527,283 km.², med kun
30,000 Indb.; Hovedstad Perth.
Westbury (udt. Uæstbørri), Rikard Bethel,
Lord. engelfl Statsmand, f. 1800, d. 1873, bleu
1852 Medlem af Underhuset og betlcrdte derefter
forstjellige hiiere Embedsstillinger. 1861—65
var han engelfl Lordtanfler og indfirte som saa
dan flere gavnlige Reformer.
Vestby, Prestegjeld i Øvre Borgesyssel,
Akershus Amt, bestaar af Sognene Vestby, Soner, Garder.
I Soner Sogn ligger Ladestederne Soon og Hølen.
Westen, Thomas von, „Finnernes Apostel“,
f. i Trondhjem 1682, d. 1727, var af Faderen
bestemt til at blive Apotheler, men viste et saa
afgjort Anlcrg for Studeringer, at han i en Alder
af 15 Allr fendtes til Universitetet i Kjibenhavn.
1699 tog han theologist Embedsexamen med ncrst
bedste Karakter. Den russiske Gesandt i Kjiben
havn var bleven opmcrrksom paa hemS sjeldne
Svrogtalent og tilbid ham en Professorpost i
Moskva. Det bleu dog itte noget af med Reisen
did, og 1709 udnavntes han til Sogneprest i
Vei i Romsdalen, hvilket Embede han first fire
Aar fenere tiltraadte. De kirkelige Forhold i
Finmarken var dengang yderst usle, og den danske
Regjering fandt, at der burde gjires noget for
at rette paa dem. Von Westen fatte sig i Spidsen
for en Missionsvirtfomhed blandt Lapperne, forn
endnu for en stor Del var Hedninger, og i Aarene
1716—23 foretog han tre Reiser derop og
virkede med sjelden Iver og Udholdenhed for den
lappiske Befolknings Omvendelse til Kristendom
men. Fuldt ud magtig det lappiske Sprog talte
han til de hedenske Lapper i deres Modersmaal,
og saa stor var den Indflydelfe, han øvede, at de
skarevis gik over til Kristendommen. Han ansatte
Prester og Lærere blandt dem, opsøgte dem i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
