Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Winkelried, Arnold Struth von - Vinkovcze - Vinland - Vinlus - Winnipegowsjøen - Winnipegsjøen - Vinoren - Vinoy, Josef - Winsløw, Jakob (Benignus) - Winsløv, Karl - Vinsnes, Hanna Olava - Vinsten (vinsur Kali) - Vinstra - Vinsyre - Vinter - Winter, Peter von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinlovcze
ved sin heltemodige Opofrelse llf sit eget Liv have
afgjort Slaget ved Sempach 9de Juli 1386 til
Fordel for sine Landsmand. Da de ssterrigsse
Riddere under Hertug Leopolds Anfirfel i tcrt
stuttede Ratter og med faldede Lanser midte
Schweizerne, forn af denne Grund itte lunde
udrette noget mod sine Fiender, styrtede Winlel
ried frem, greb om faa mange Lanfer, han kunde,
og borede dem i sit Bryst med det Udraab: „Jeg
skal skaffe eder en Aabning, trofaste Edsforbundne;
tænk paa min Hustru og mine Børn.“
Beretningen er imidlertid bleven dragen i Tvivl af
nyere Historikere.
Vinkovcze (udt. Vinkovits), ungarsk-slavonisk
Grandsedistritt, 1970 km.² stort, med 74,000 Indb.
Hovedstad Vinkovcze, ved Floden Bosul, med
4,100 Indb.
Vinland, de gamle Nordmænds Navn paa det
af Leif EriksfM Aar 1000 opdagede nye Land
fydvest for GrMlllnd, hvilket altsaa har varet
Nordamerikas Vsttyst. Den Del af Amerika, forn
Leif gav Navnet Vinland, antages fadvcmlig at
have varet det nuvcrrende Massachusetts; nylig
har Profesfor G. Storm fremfirt vegtige Grunde
for, at Vinland er at fige i Nova Scotia.
Vinlus (Phylloxera), Insekt af Bladlusenes
Familie, har fornemmelig i den sidste Tid gjort
stor Skade i de vinproducennde Lande ved at
angribe og idelcrgge Vinstokkene. I Frankrige
har den faaledes til sine Tider herjet store Strcrk
ninger, og Skaden, den anretter, gaar op til
mange Millioner aarlig. Man har endnu itte
udfundet noget sikkert Middel til at stanse Insek
tets Herjen, uagtet de Larde har anvendt megen
Granskning derpaa.
Winnipegowsjøen, Indsjø i britisk Nord
amerika, strax vestenfor Winnipegsjien, temmelig
stor og med talrige Ver.
Winnipegsjøen, Indsjø i britisk Nordamerika,
22,000 km.² stor, optager flere betydelige Floder
og har gjennem Nelsonfloden Afløb til Hudsons
bugten. Ved dens fydlige Ende ligger Byen
Winnipeg med 8,000 Indb.
Vinoren, Bergverk i Flesberg Prestegjeld i
Numedal, Buskeruds Amt, anlagdes 1838 for
Drift af Kobber. Senere har man begyndt at
udvinde Silv ved Verket. Det eies for Tiden
af et norfl Aktiefelssllb, og Arbeidsstyrken var 1885
13 Mand.
Vinoy (udt. Vinnoa), Josef, franst General
og Militcrrforfcttter, f. 1803, d. 1880, rog 1823
frivillig Tjeneste forn Menig i Garden, gik som
Sergeant med Expeditionen ttl Algier og udmar
kede sig der, saa at han 1850 var avanceret til
Oberst. Under Toget mod Kabylerne steg han
ttl Brigadegeneral og deltog med Hceder i Krim
krigen og det italienske Felttog, Som tilhirende
Mac Mllhons Har under den franst-tyfle Krig
reddede han sin Division fra Fangenfiabet ved
Sedan, blev derefter Chef for et Hcrrkorps i Paris
og llstiste Trochu som Vverstkommanderende der.
Under Kommuneop standen var det hans Korps,
som stormede Paris og stansede OprMt. 1877
blev han Senator.
Winsløw, Jakob (Benignus), franst Viden
stabsmand, f. i Danmark 1669, d. 1760, studerede
first Theologi, men lagde sig senere efter Medi
cinen. Under et Studieophold i Paris gik han
over til den katholste Kirke og blev 1743 Pro<
fessor i Anatomi fammesteds. En af ham ud
given Lcerebog i Anatomi blev overfat til nasten
alle europaiste Sprog.
Winsløv, Karl, danst Skuespiller, f. 1796,
d. 1834, fik 1816 Anscrttelse ved det kongelige
Theater og erhvervede fig snart Ry som en af
dets mest fremragende Kunstnere. Sardeles Lykke
gjorde han forn Fremstiller af tragiske Helteroller.
Vinsnes, Hanna Olava, norsk Forfatterinde,
f. 1789, d. 1872, var Datter af Borgermester
Strøm i Drammen. 1817 giftede hun sig med
daværende Katheket (senere Stiftsprovst) Paul
Vinsnes, som to Aar efter blev udnævnt til
residerende Kapellan i Vang paa Hedemarken. Her og
i de ivrige Landsprestekald. som hendes Mand
efterhllllnden indehavde, blev hun, der i sin Ung
dom kun havde levet i Byerne, Mdt til at fatte
sig ind i de Forhold, en Husholdning paa Landet
medfinr, og det vande ikke lange, fir hun blev
den Rlllldgiuer, forn Prestegjeldets Kvinder hen
vendte sig til i alle Tilfalde; hnn var Bygdens
Lage og Apotheker og maatte som saadan ofte
forelage lange Reiser paa den barskeste Aarstid.
1845 blev hendes Mand pacmy Prest i Bang,
dennegllng Sogneprest, og nu tog hun for Al
vor fat pllll sit Forfatterarbeide. forn hun 16
Aar tidligere havde paabegyndt. Under Pseudony-
Ntet „Hugo Schwartz“ udgllv hun en stirre Roman,
„Grevens Datter“. Af hendes ivrige mange
Skrifter af fljMliterart eller ikonomist Indhold
kan navnes „For Tjenestepiger“ (2 Oplag),
„Aftenerne paa Egelund“, „For fattige Husmødre“ (4
Oplag) og „Husholdningsbog for tarvelige
Familier“ (5 Oplag).
Vinsten (vinsur Kali), en grMgraa eller rid
agtig, krystallinsk Skorpe, som Matter sig i Fa
dene under Vinens Gjcering. Den anvendes i
Medicinen samt i Farverierne.
Vinstra, en af Gudbrandsdlllslaagens Bielue,
kommer fra Bygdinfjien i lotunfjeldene. Dens
Langde er 79 km.
Vinsyre (Acidum tartaricum), et i Planterne,
fornemmelig i Drner forekommende Stof, dels i
fri Tilstand, dels bunden til enkelte Baser (Kali,
Kalk m. fl.). Da den sinder udstratt Anvendelse
saavel i Medicinen som i Teknilen, fremstilles
den i det store i farlig dertil indrettede Fabriker.
I ren Tilstand danner Binfyren farvelife, haarde
og lugtfrie Krystaller af start fyrlig Smag; den
benyttes bl. a. til Bruspulver, Limonader, i TM
trykkenerne og i Fotografien.
Vinter, Aarets mMeste og koldeste Tid, reg
nes paa den nordlige Hlllvkngle fra 21de—22de
Decbr. til 20de Marts, paa den fydlige fra 21de
Juni til 22de—23de Septbr. Solhvervs- og
Jevndøgnstiderne er for Tiden: 20de Marts og
21de Juni, 22de—23de Septbr. og 21de—22de,
Decbr.; fra Aar 1900 én Datum større.
Winter, Peter von, tysk Komponist f. 1754,
d. 1825, blev i en Alder af 11 Aar ansat ved
det kurfyrstelige Hofkapel i Manheim og var senere
Orkesteranfører eller Kapelmester paa forskjellige
Steder. Han har komponent flere Operaer, der [[** NB intet bindestrek her **]]
iblandt „Cantone in Utica“, „Antigona“, „Maria
von Montalban“ og „Calypso“. Hans mest
berømte Opera er „Das unterbrochene Opferfest“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
