Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viola di braccio, almindelig kaldet Bratsch eller Altviolin - Violet - Violin - Viollet-Leduc, Eugène Emmanuel - Violoncel eller den lille Basviolin - Violrod - Vionville - Viotti, Giovanni Battista - Vipstjert, d. s. s. Erle (s. d.) - Vique - Virak - Virchow, Rudolf - Virgilius, Publius - Virgin, Kristian Adolf - Virginia (Planetoïde) - Virginia City - Virginien, se Vest- og Østvirginien - Virginske Øer eller Jomfruøerne - Viriathus - Viril. — Virilitet - Virilstemme - Wirta Bro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Violet
Den staar med Hensyn til Tonehiide midt imellem
Violin og Violoncel. Stemning: c′ [[** NB streken er feil! **]], g, d′ og a′,
altsaa en Kvint dybere end Violinen og en Kvint
hiiere end Violoncellen.
Violet, en af Spektrets syv Hovedfarver,
frembragt ved de stærkest brydbare Lysstraaler.
Violin, det mest benyttede og høiest og renest
klingende Strygeinstrument, bestaar af en Tra
lllsse med hvcelvet Bund og Lllllg. over hvilket
sidste der spendes sire Tarmstrenge. Violinen
udmarker sig ogsaa ved de mangfoldige Modifita
tioner. hvori dens Toner tan frembringes. Alle
rede i det 12te Aarh. var Violinen kjendt, men
i en noget stirre Form end nu, og havde to eller
tre, tildels fire Strenge. I Italien og Tyrol
bragtes Fabrikationen af Violiner til sin stirste
Fuldkommenhed, og blandt de mest berMte Fll
brikllnter af Strygeinstrumenter kan navnes
Amati, Stradivari, Stainer, Klotz m. fl. Vio
linens fire Strenge, hvoraf den dybeste eller Ba
sen er overspunden med Metaltraad, stemmes i
Tonerne lille g, énstrøgen d, enstrøgen a og
tostrøgen e.
Viollet-Leduc (udt. Viole-Lødyk), Eugène
Emmanuel, franst Arkitekt oq Kunsthistoriker,
f. 1814, d. 1879, lagde sig efter Studiet af middel
aldersk Bygningskunst og har sorestaaet flere vig
tige Bygningsarbeider, bl. a. Restaurationen as
Notredamekirken i Paris. Blandt hans mange
vcrrdifulde Skrifter om Arkitektur, Arkcrologi og
Kunsthistorie kan navnes hans Verk om den franske
Arkitektur i Tiden fra det 11te til det 16de Aarh.
(10 Bd.).
Violoncel eller den lille Basviolin, et
Strygeinstrument af famme Form forn Violinen
og med fire Strenge, hvoraf de to dybeste er over
fpundne. Den er egentlig en fuldkomnen Form
af den tidligere benyttede sexstnngede Gamba;
dens Toneomfang er 3½ Oktav. og dens Strenge
stemmes store C, store G, lille d og lille a. Violon
cellen opfcmdtes i forr. Aarh. af en franst Geistlig,
Tardieu fra Provence.
Violrod (Radix Iridis florentinae), Roden af
en i Italien voxende Plante llf Svardliliefamilien,
med starp, aromatisk Smag og en behagelig Lugt.
Den anvendes til Tandpuluere, Pomader, Tobats
fllnce osv. og er en vigtig Hllndelsartitel.
Vionville (udt. Viongvil), Landsby i
Lothrinqen, vest for Metz. Her og ved Mars la Tour
stod 16de Aug. 1870 et blodigt Slag mellem
Tysterne under Prins Fredrik Karl og Franst
mcrndene under Bazaine. hvilket havde til Filge,
llt sidstnavnte bleu forhindret i sit Ti.bllgetog og
et Par Dage fenere. efter Slaget ved Gravelotte,
nidtes til at kaste sig ind i Metz.
Viotti, Giovanui Battista, berømt italiensk
Violinspiller og Komponist, f. 1753, d. 1824, erholdt
sin Uddannelfe hos Pugnani og bereiste senere
med ham en stor Del af Europa, overalt feirende
glimrende Triumfer. Derpaa tog han Ophold i
Paris, hvor han blev Direttir ved den italienske
Opera. Da Revoluttonen udbrid. begav han stg
til London og derfra til Hamburg, hvor han for
dettneste beskjeftigede sig med at komponere. 1819
blev han Direttir ved den store Opera i Paris.
Af hans Kompositioner kan navnes 29 Violin
konferter. 21 Strygekvartetter, 51 Violinduetter
og 18 Sonater for Violin og Bas.
Vipstjert, d. s. s. Erle (s. d.).
Vique, By i den spanske Provins Katalonien,
med 14,000 Indb. og betydelig Industri.
Virak (Gummi rosina Olibanum), en
harpixagtig Gummi, som erholdes as forstjellige ara
biske og indiske Tr??er, ved at der gjMes et Indsmt
i deres Bark. I frist Tilstand er den mettehuid og
flydende, men stirlner snart til smaa Kugler af
indtil en ValMds Stirrelse. Den har en starp.
aromatisk Smag og en behagelig, krydret Lugt og
bruges i de katholste Kirker til Rigelse.
Virchow, (udt. Firkov), Rudolf, berimt tyst
pllthologist Anatom, f. 1821, studerede i Berlin og
blev 1847 Professor der. Paa Grund af sine
politiske Anskuelser maatte han dog nedlagge
sin Post, men erholdt kort efter et Professorat i
Wiirzburg. 1856 blev han dog kaldt tilbage ttl
Berlin. Hans pathologisse Skrifter er af over
ordentlig Betydning for denne Videnstab og har
staffet ham et verdenSberimt Navn forn Grund
lagger af den faakllldte Cellularpathologi. Ogsllll
som Politiker har han vundet Anseelse, idet han
som Medlem as det preussiste Underhus har varet
en as Fremstridtspartiets Firere. Af hans Skrifter
maa ifar navnes „Vorlesungen über
Cellularpathologie in ihrer Begründung auf physiol. und
pathol. Gewebelehre“ (Berlin 1859), forn er ouerfat
ttl nasten alle europcrisse Sprog.
Virgilius, Publius, berømt romersk Digter,
f. 70, d. 19 f. Kr., er især bleven bekjendt ved
sit storartede Epos „Æneïden“ („Aenëis“) i 12
Sange. Desuden har han strevet et Laredigt om
Landbruget, „Georgica“, samt 10 Ekloger
(Bukolika). Hans Digte er mangfoldige Gange blevne
udgivne.
Virgin, Kristian Adolf, svensk Sjøfarende, f.
1797, d. 1870. trlllldte ind i Marinen og ansattes
1814 som Liitnant i samme. 1851—53 foretog
hcm med Fregatten „Eugenia“ en Jordomseiling
og udnavntes kort efter sin Hjemkomst til Kontre
admiral. Senere var han norst fvenss Gesandt
ved forstjellige fremmede Hoffer.
Virginia, en af Planetoïderne.
Virginia City, By i Staten Nevada i
Nordamerika, med 11,000 Indb.
Virginien, se Vest- og Østvirginien.
Virginske Øer eller Jomfruøerne, en Del
af de smaa Antiller i Veftindien, ift for Porto
rilo, tilhirer dels Spanien, dels England og
Danmark. Deres Antal er henved 60, hvoraf tun
enkelte er beboede. Til de virginske Ver hprer
St. Thomas, St. Croix og St. Jean.
Viriathus, en Hyrde fra Lusitanien (Portugal)
i det 2det Aarh. f. Kr., famlede 149 en Har for
at befri sine Landsmand fra det grufomme ro
merske Aag og ledede med Held i sten Aar Lusi
taniernes Kamp mod sine Undertrykkere. Den
romerske Statholder Capio befriede sig imidlertid
139 for sm farlige Modstander ved leiede Snrg-
mordere.
Viril, mandig, mandlig, mandbar. —
Virilitet, Mandbarhed, Manddom.
Virilstemme, Enkeltstemme, Stemme, som
en enkelt har for sig alene, i Modfaming til en
Fællesstemme, Curiatstemme, hvorved flere tilsam
men kun har én Stemme.
Wirta Bro, et fra den sidste svensk-russiske
Krig bekjendt Overfartssted ved Pardala By i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
