Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ypsilantis - Yriarte, Ignacio - Yriex, Saint - Yrsa - Ysop - Yssel - Yssingeaux - Ystad - Yte - Ytterøen - Yttrium - Yucatan - Yukon - Yuvari - Yverdon - Yvetot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opstandsforsøg, hvorfor han i en Alder af 80 Aar
blev henrettet 1805. — Hans Søn Konstantin
Ypsilantis søgte tidlig at faa en Opstand reist
i Grækenland, men hans Plan røbedes, og han
blev nødt til at flygte til Wien, men
benaadedes og blev 1799 Hospodar i Moldau og tre
Aar senere i Valakiet. Som saadan spillede han
under Dække med Rusland og blev derfor afsat
1805. Han flygtede, men kom næste Aar i Spidsen
for 20,000 Russere tilbage til Bukarest for at
kjæmpe for Grækenlands og Serbiens
Uafhængighed. Men ved Fredsslutningen i Tilsit blev
han nødt til at trække sig tilbage til Kiev og døde
der 1816 halv forglemt. — Hans Søn
Alexander Ypsilantis (den yngre), f. 1783, d. 1828,
fulgte efter sin Faders Afsættelse med ham til
Petersburg og blev 1809 Officér i den keiserlige
Hestgarde. Han deltog med Dygtighed i Ruslands
Krige mod Frankrige, steg til Oberst og Adjutant
hos Keiseren og blev 1817 Generalmajor ved
Husarerne. Hans Yndlingsplan var imidlertid at
befri Grækenland fra Tyrkiets Aag; han traadte
i Spidsen for Hetæristerne (se Hetæri), og da
Hospodaren i Valakiet døde 1821, forsøgte han der at
reise en Opstand, men fik ikke den Støtte fra
Rusland, han ventede; efter at have tabt Slaget
ved Dragaschan, undveg han til Østerrige, hvor
han holdtes fangen til Aaret før sin Død. —
Dimitrios Ypsilantis, foregaaendes Broder,
f. 1793, d. 1832, gik ligeledes i russisk
Krigstjeneste og udmærkede sig navnlig i Felttoget
1814. 1821 gik han til Grækenland for at
stille sig i Spidsen for den der udbrudte Opstand.
Som saadan viste han stor Dygtighed og slog
Tyrkerne flere Gange, men Uenighed mellem
ham og Maurokordatos gjorde, at han ikke fik
tilbørlig Understøttelse. 1828 fik han
Overbefalingen over samtlige Tropper i det østlige
Grækenland og beholdt den til 1832. Idethele viste
han sig som en duelig og erfaren Hærfører, og
det skyldes for en væsentlig Del ham, at det
lykkedes Grækenland at løsrive sig fra Tyrkiet.
Yriarte, Ignacio, spansk Maler, f. 1620, d. 1685,
lagde sig især efter Landskabsmaleriet, i hvilken
Genre han har erhvervet sig et berømt Navn.
Baade i Spanien og andensteds findes fortrinlige
Billeder af ham.
Yriex, Saint, By i Departementet Øvre
Vienne i Frankrige, med 8,000 Indb.
Yrsa, Moder til Rolf Krake (s. d.).
Ysop, se Isop.
Yssel (udt. Eisel), Arm af Rhinen, skiller sig
ovenfor Arnheim i Holland fra denne og gaar
under Navn af Nieuve-Yssel (Ny-Yssel) mod
Nord, optager Oude-Yssel (Gammel-Yssel), der
udspringer i Westfalen, og falder derpaa som
Øvre-Yssel ved Byen Kampen i Zuydersjøen,
efter et Løb af 105 km. — Nedre-Yssel er en
seilbar Biflod til Leck, en Arm af Rhinen.
Yssingeaux (udt. Yssengsjaa), By i det franske
Departement Øvre Loire, med 9,000 Indb. og
Kniplingsindustri.
Ystad, By i Malmöhus Län i Sverige, ved en
Bugt paa Skaanes Sydkyst, med 7,000 Indb. og
betydelig Udførsel af Korn. Den omtales
allerede i det 13de Aarh.
Yte eller Gjeite, (isl. geit), i Folkesproget
den ydre og ringere Del af Veden i
Naaletræerne. Ved Gjeite forstaaes ogsaa den blødere
Ved nærmest Barken.
Ytterøen, Prestegjeld i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Ytterøen,
Verran og Mosvigen.
Yttrium, et sjeldent Grundstof, som 1794
opdagedes i Sverige af Gadolin i et Mineral, som
efter ham kaldes Gadolinit. Dette Mineral er
sortglinsende, men forøvrigt uden teknisk Betydning.
Yucatan, en Halvø i det sydlige Mexiko,
hører for Størstedelen til den mexikanske Stat
Yucatan (76.560 km.² med 290,000 Indb.,
mest Maya-Indianerer; Hovedstad Merida, med
24,000 Indb. og et Universitet). Halvøen stikker
i nordøstlig Retning ud mellem det Karaibiske
Hav og den Mexikanske Bugt; den sydlige Del af
den tilhører Honduras og Guatemala. Størrelsen er
220.000 km² og Indbyggerantallet ca. ½ Million.
Landet er fladt og temmelig stærkt skovbevoxet. De
vigtigste Træsorter er Mahogni og Campechetræ,
hvilke leverer to af de betydeligste Udførselsartikler.
Af Landets øvrige Produkter kan nævnes Indigo,
Kaffe, Sukker, Bomuld og Tobak. Svinet er det
vigtigste Husdyr, Biavlen er af Betydenhed; ved Kysten
tilberedes Salt, og desuden ernærer en stor Del
af Kystbefolkningen sig ved Fiskeri. — Halvøen
opdagedes 1506 af Spanierne, men blev først
henved 30 Aar senere tagen i Besiddelse. En af
dens Mærkeligheder er de gamle Ruiner af
Bygverker og Byer, som paa mange Steder er blevne
fundne, og som antages at være mindst 800 Aar
gamle; de viser, at Yucatans daværende
Beboere, Toltekerne, har staat paa et forholdsvis
høit Kulturtrin.
Yukon, Flod paa den nordamerikanske Halvø
Alaska, kommer fra Britisk Kolumbia, gaar mod
Nordvest, senere mod Vest og falder gjennem flere
Mundinger i Beringshavet. Dens Længde er
3290 km. En af dens Bifloder er
Nordenskiöldfloden, som 1883 opdagedes af Løitnant
Schvatka og af ham fik sit Navn. Den er 242
km. lang og ved sit Udløb i Yukon 141 m. bred.
Yuvari eller Hiabari, Biflod til
Amazonfloden (Sydamerika), danner paa en længere
Strækning Grændsen melem Brasilien og Peru. Dens
Længde er 900 km.
Yverdon ell. Iferten, By i Kanton Waadt
i Schweiz, ved Neuchâtelersjøen, med 8,000 Indb.
og livlig Industri og Handel. I dets gamle Slot
havde Pestalozzi (s. d.) sin Opdragelsesanstalt
1805—1825.
Yvetot (udt. Ivto), By i det franske
Departement Nedre Seine, med 9,000 Indb. Byen med
et lidet Landomraade var i lang Tid et suverænt
Fyrstendømme, som af Folket kaldtes Kongerige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
