Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zichy von Vásonykeö - Ziebland, Georg Friedrich - Ziegenbalg, Bartholomäus - Ziegler, Alexander - Zieriksee - Zieten, Hans Joachim von - Zifre - Zigeunere - Zimbaoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zichy von Vásonykeö, en gammel ungarsk
Adelsfamilie, som tæller flere fremragende Mænd
blandt sine Medlemmer. Blandt dem var Grev
Karl von Zichy, f. 1753, d. 1826, østerrigsk
Krigsminister under Forviklingerne med Frankrige
1809—13. — Hans Søn Grev Ferdinand von
Zichy, f. 1783, d. 1862, var østerrigsk
Feltmarskalløitnant, men afsattes fra sit Embede paa Grund
af sin Overgivelse af Venedig 1848.
Ziebland, Georg Friedrich, tysk Bygmester,
f. 1800, d. 1873, uddannede sig i München
under Quaglio og blev 1829 Medlem af
Byggesektionen under det baierske Ministerium. Som
saadan forestod han Opførelsen af og lagde
Planen til flere monumentale Bygverker, deriblandt
den hellige Bonifacius’s Basilika i München samt
Kunstudstillingsbygningen 1845.
Ziegenbalg, Bartholomäus, tysk Missionær,
f. 1683, d. 1719, gik 1705 som dansk Missionær
til Ostindien og bosatte sig i Trankebar. Han er
Forfatter af flere Skrifter, deriblandt „Grammatica
Damulica“ og „Explicatio doctrinæ christianæ
Damulice“.
Ziegler, Alexander, tysk Reisende, f. 1822,
bereiste 1846—47 Nordamerika og Vestindien.
Senere foretog han Reiser i Europa og besøgte
bl. a. Spanien, Storbritannien, Orknøerne,
Shetlandsøerne, Norge og Rusland. Han har udgivet
en Række Skildringer af sine Reiseindtryk,
deriblandt „Skizzen einer Reise durch Nordamerika
und Westindien“, „Meine Reisen im Norden“,
„Die Reise des Pytheas nach Thule“ m. fl.
Zieriksee, By paa Øen Schouwen i den
hollandske Provins Zeeland, med 8,000 Indb.
Zieten, Hans Joachim von, preussisk
Feltherre, f. 1699, d. 1786, var en af Fredrik den
andens mest fremragende Rytteranførere. Han
blev 1726 Premierløitnant ved et
Dragonregiment, forfremmedes 1731 til Ritmester og
udmærkede sig i Syvaarskrigen, saa at han hurtig
steg til Oberst og Chef for et Husarregiment.
Han deltog med Hæder i Slagene ved Prag, Kollin,
Leuthen og Liegnitz og bidrog oftere ved sin
Raskhed og Aandsnærværelse til Kampens heldige
Udfald. Saaledes skyldes det væsentlig ham, at
Preusserne seirede ved Torgau, efter hvilken Daad
han udnævntes til General ved Kavaleriet. Han
var den mest populære af Fredrik den andens
Generaler, ligesom hans Standsfæller og
Undergivne nærede almindelig Agtelse for ham paa
Grund af hans ædle, retskafne Karaktér. Paa
Vilhelmspladsen i Berlin lod Vilhelm den anden
1794 reise et Mindesmærke for ham.
Zifre kaldes Talordenes Skrifttegn. I de
udviklede Sprog er Talordene grundede paa
Decimalsystemet (s. d. samt Talsystem): ti Enere udgjør
én Tier, ti Tiere ét Hundre, ti Hundreder ét Tusen.
Taltegnene hos de fleste af Oldtidens Folk og
Methoderne at benytte dem for alle Tal eller for saa
mange som muligt, var høist ubekvemme; for det
meste betjente de sig dertil af Bogstaverne i sine
Alfabeter. Romerne havde syv Tegn (se Romerske
Taltegn). De gamle ubekvemme Skrivemaader
er blevne næsten ganske fortrængte af den
udmærkede indiske Opfindelse, som bestaar i at betegne
Tiere, Hundreder osv. som Enere og tilføie det
tilsvarende Antal Nuller. Navnet Ziffer
kommer af det arabiske zifr, zafar, som betyder Nul.
Den indiske Opfinder er ubekjendt. Opfindelsen
blev optagen af Araberne i det 9de Aarh. og
videre uddannet, navnlig af Mohammed ben Musa
fra Charizm. Hans Bog indeholder de enkle
Regningsregler for de i arabisk-indiske Zifre (nu
hyppig som arabiske Zifre) skrevne Tal. Til
Europa naaede Regningsmaaden fornemmelig over
Italien, tildels over Spanien, men dens
almindelige Indførelse skete først i det 16de Aarh. ved
Hjelp af Bogtrykkerkunsten.
Zigeunere, et næsten over hele den gamle
Verden udbredt, fordetmeste omvankende Folk,
som oprindelig er kommet fra Ostindien. De
udmærker sig ved et eiendommeligt Sprog og
ved en Frihed i Liv og Sæder, som er uforenlig
med en ved Love og ordnede Samfundsforhold
afgrændset Tilværelse. I Regelen vanker de om
fra Sted til andet i større eller mindre
Selskaber, som staar under enslags Overhoved, og de
ernærer sig dels ved simplere Haandverksarbeider
(Smed- og Kjedelflikkerprofessionen), dels som
Dyrlæger og Kvaksalvere, hvorhos Kvinderne ofte
udgiver sig for at kunne spaa eller for at være i
Besiddelse af andre mystiske Kundskaber. Som
oftest lever de paa enslags Krigsfod med de
civiliserede Samfund; de er tyvagtige og søger gjerne
at føre andre Folk bag Lyset. I Regelen lever
de baade Sommer og Vinter i Telte og synes
at have en vis Afsky for faste Boliger. I
Tyrkiet og Rumænien forekommer de i størst Antal,
og det antages, at der i Europa findes noget
over en halv Million Zigeunere. Deres Sprog
indeholder en stor Del indiske Ord, deriblandt
ogsaa af Sanskrit. Man antager, at de
oprindelig stammer fra en Hindukaste, som er bleven
undertvungen eller fordreven af et Erobrerfolk.
I Begyndelsen af det 15de Aarh. viste de sig for
første Gang i Europa. I Nordtyskland, Norge,
Sverige og Danmark gaar de sædvanlig under
Benævnelsen Tatere. Da baade videnskabelige
Undersøgelser og Folketroen, navnlig paa Grund
af Bibelsteder, som Ezech. 29 og 30, antog
Zigeunerne for at nedstamme fra Ægypten, blev de i
mange Sprog kaldte „Ægyptere“. Benævnelsen
Zigeunere skriver sig fra Navnet paa en
Folkestamme ved Mundingen af Floden Indus. I flere
Lande, tildels ogsaa i Norge, har man forsøgt at
civilisere dette omvankende Folk, tildels ved at
give Børnene en kristelig Opdragelse, men ingen
steds er disse Bestræbelser lykkedes. Der er udgivet
mange Bøger om Zigeunerne, og blandt dem
maa især nævnes A. F. Potts „Die Zigeuner in
Europa und Asien“ (2 Bd.). Eilert Sundts Bog
„Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i
Norge“ udkom 1850. Efter Folketællingen i 1875
var Antallet af Fanter (s. d.) i Norge 389, deraf
211 af Mandkjøn og 178 af Kvindekjøn.
Zimbaoe eller Zimbabye, Ruinplads i
Sydafrika, mellem Limpopo og Zambesi, kjendtes
allerede af Portugiserne i det 16de Aarh. og
gjenopdagedes 1871 af Karl Mauch. Ruinerne ligger
dels paa, dels ved et 120 m. høit Granitfjeld og
har sandsynligvis været benyttede i
Befæstningsøiemed. Paa Bjerget findes indtil 10 m. høie
Mure af tilhugne Granitstene sammenføiede uden
Kalk; ved Foden af Bjerget er en Rundbygning
af 70 m. Diameter, omgiven af en 8 m. høi Mur,
i hvilken der hæver sig et 10 m. høit Taarn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
