Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zoëga, Georg - Zoilus - Zola, Emile - Zolkjevski, Stanislav - Zombor - Zonaras, Johannes - Zone - Zoofager - Zoologi - Zootherapi - Zootomi - Zorndorf - Zoroaster - Zorrilla, Don Manuel Ruiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
usu obeliscorum“</i> (Rom 1797) erhvervede han
sig Ry som en særdeles skarpsindig og grundig
Forsker. Af hans øvrige Skrifter kan nævnes
„Numi Ægyptii imperatorii“ (Rom 1787) og
“Li bassirilievi antichi di Roma, incisi da
Tom. Piroli“ (2 Bd., Rom 1808).
Zoilus, græsk Rhetor i det 3die Aarh. f.
Kr., har gjort sig berygtet ved sin bitre og
ondskabsfulde Kritik over ældre Forfatteres Verker,
især over de Homeriske Digte. Zoilus er derfor
bleven Betegnelse for en misundelig eller
ondskabsfuld Dadler.
Zola (udt. Zola), Emile, fransk
Romanforfatter og Theaterdigter, f. 1840, blev i sin
Ungdom ansat ved en Boghandel, men begyndte
allerede tidlig at skrive Romaner; 1864 udgav han
sit første Arbeide: „Contes a Ninon“. Efter
denne fulgte med korte Mellemrum „Confession
de Claude“, „Manet“, „Madeleine Ferat“, „Les
Rougon-Macquart“ m. fl. Den sidste danner en
egen Romancyklus og indeholder skaanselløse
Skildringer af Livet og Forholdene under det andet
Keiserdømme. Zolas Talent som Forfatter er
stort, men paa samme Tid er hans Realisme
saa yderliggaaende, at flere af hans ypperligt
skrevne Verker er ligefrem anstødelige.
Zolkjevski, Stanislav, polsk Feltherre, f. 1547,
d. 1620, indtraadte i Arméen og uddannedes
under sin Slægtning Jan Zamojski til en tapper
og dygtig Officér. Da Kosakkerne 1596 gjorde
Oprør, drog han med en Hær mod dem, slog
dem og tvang dem til Underkastelse. Senere
kjæmpede han heldig, mod Svenskerne i Lifland, var
Øverstbefalende i Toget til Moskva og erobrede
denne By. Derefter underhandlede han med de
russiske Stormænd og fik dem til at indgaa paa,
at den polske Prins Vladislav skulde vælges til
Tsar, men dette gik af forskjellige Grunde ikke i
Opfyldelse. I sit 70de Aar blev han øverste
Feltherre og sendt til Grændsen mod Tatarerne og
Tyrkerne, men efter at have kjæmpet tappert, saa
han sig 1617 nødt til at aftræde Moldau og
Valakiet til de sidstnævnte. Dette gav hans Fiender
hjemme Vaaben ihænde, og han fik af den Grund
ikke den Understøttelse, han behøvede. For ikke at
udsætte sig for nye Forhaanelser, valgte han Døden,
og efter at have holdt sig otte Dage mod en tre
Gange talrigere tyrkisk-tatarisk Hær, faldt han 1620
med Størstedelen af sin Hær.
Zombor, By i det ungarske Komitat Bacs,
med 25,000 Indb. og flere offentlige
Pragtbygninger samt betydelig Korn- og Kvæghandel.
Zonaras, Johannes, byzantinsk Historiker, levede
i Slutningen af det 11te Aarh. og indehavde høie
Embeder under Keiser Alexius Komnenus. Senere
traadte han ind i Klostret paa Athos, hvor han
døde 1118. Her forfattede han et historisk Verk
paa 18 Bøger, sædvanlig kaldet „Chronicon“ eller
„Annales“, hvilket har været af stor Betydning
for den senere Historieforskning.
Zone, i Geometrien den Del af en Kugles
Overflade, som ligger mellem to parallele Cirkler,
Afstanden mellem disses Planer kaldes Zonens
Høide. Zonens Areal findes ved at multiplicere
Kuglens Storcirkelareal med Høiden. — I
Geografien de fem Belter, hvori Jordens Overflade
er delt, nemlig den hede, de tempererede og
de kolde Zoner. Den hede Zone ligger mellem
Vendekredsene og indtager 47° af Jordens
Overflade. De tempererede Zoner ligger paa begge
Sider af den hede, naar fra 23½° til 66½° og
udgjør altsaa 43° hver. De kolde Zoner, som
omfatter de nærmestliggende Dele omkring
Nord- og Sydpolen, udgjør hver 23½° og adskilles fra
de tempererede ved Polarkredsene (s. d.).
Zoofager, Kjødædere. — Zoofysik, Læren
om Dyrelegemernes fysiske Egenskaber. —
Zoofyter, Plantedyr (Koraldyr, Polyper, se disse Art.).
— Zoofytolither, forstenede Plantedyr. —
Zoofytologi, Læren om Plantedyrene. —
Zooglyf, et Mineralstykke, som ligner et Dyr eller
en Del af et Dyr (Naturspil). — Zoografi,
Beskrivelse og Afbildning af Dyr. — Zookemi,
Læren om det dyriske Legemes kemiske Stoffer,
danner Grundlaget for den fysiologiske Kemi, som
lærer at kjende de kemiske Foreteelser i den levende
Organisme. — Zoolith, forstenede Rester af et
Forverdenens Dyr. — Zoomagnetisme, dyrisk
Magnetisme. — Zoonomi, Læren om Lovene
for det dyrisk-organiske Liv. — Zoonose,
Infektionssygdom ved Overførelse af smitsom Dyregift.
— Zoonosologi og Zoopathologi, Læren
om Dyrenes Sygdomme. — Zooparasiter,
d. s. s. Snyltedyr (s. d.).
Zoologi, gr., Dyrekundskab, Videnskaben om
Dyrene, grunder sig paa Undersøgelse af Dyrenes
indre og ydre Bygning (sammenlignende Anatomi,
her specielt Zootomi), Livsforeteelserne
(Fysiologi), Organernes gradvise Udvikling
(Udviklingshistorie og Embryologi), Inddelingen i Grupper,
Slægter, Ordener og Klasser (Systematik),
Angivelse af den geografiske Udbredelse (Zoogeografi)
og Typernes historiske Uddannelse i de forskjellige
Perioder af Jordens Historie (Palæozoologi).
— Zoolog, Dyrekjender og Lærer i Dyrenes
Naturhistorie. — Zoologiske Samlinger,
saadanne Samlinger, som indeholder udstoppede
eller paa anden Maade konserverede Dyr, Skeletter
osv., samt zoologiske Haver, saadanne
Indelukker, hvor Samlinger af levende Dyr holdes,
afgiver Midler til Kundskab om Dyrene.
Zootherapi, Dyrlægevidenskab, Indbegrebet af
Kundskaben om Forebyggelse og Helbredelse af
Sygdomme hos Dyr.
Zootomi, Anatomi, anvendt paa Dyr, en
Hjelpevidenskab for Zoologien.
Zorndorf, Landsby i Nærheden af Küstrin i
den preussiske Provins Brandenburg, historisk
bekjendt ved det blodige Slag, som stod her 25de
Aug. 1758, i hvilket Fredrik den anden seirede
over Russerne under General Fermor.
Zoroaster, Stifteren eller egentlig Fornyeren
af den gammelpersiske Religion, antages at have
levet ca. 1000 f. Kr. Dog er Tiden for hans Liv
og Virken saa usikker, at nogle ansætter den til
det 15de, andre til det 6te Aarh. f. Kr. Han var
fra Baktrien og stod i høi Gunst hos en Kong
Hystaspes. Den oldiranske Gudelære fik ved ham
et dybere moralsk Grundlag. Zoroasters Lære blev
antagen af flere orientalske Folkeslag, men
fortrængtes senere af Muhameds; dog har den endnu
endel Tilhængere, Parserne (s. d.), i Østpersien og
Indien. Zoroasters Lære indeholdes i
Zendavesta (s. d.).
Zorrilla, (udt. Dsorrillja), Don Manuel Ruiz,
spansk Statsmand, f. 1834, studerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>