Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zwingli, Huldreich - Zwirner, Ernst Friedrich - Zwolle - Zwornik - Zyma - Zymotiske Sygdomme - Zähringen - Zöllner, Johann Karl Friedric - Zöpfl, Heinrich Mathæus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkefædrene, men senere, da han havde begyndt
at læse Græsk, det Nye Testamente. Han ivrede
stærkt mod, at Schweiz’s vaabenføre Ungdom
lod sig hverve til Krigstjeneste i Nabolandene,
da han frygtede for, at dette vilde føre de
ubefæstede Ynglinge paa Afveie, og for at lære
Forholdene hermed nøiere at kjende, tog han
Ansættelse som Feltprest i Italien, hvor en stor
Del unge Schweizere paa den Tid tjente som
Soldater. I denne Stilling tilbragte han to
Aar, var med paa Valpladsene, dels som Prest,
dels som Deltager i Kampene, og skyede intet
for at komme tilbunds i Sagen. Hvad han
her erfarede, oprørte ham; med glødende
Veltalenhed skildrede han de Ulykker, som denne
Hververtrafik førte med sig for hans Fædrelands
Befolkning, og erhvervede sig derved mange
Fiender blandt dem, som i Hverversystemet havde
en af sine væsentligste Indtægter. Ved det Alvor
hvormed han studerede det Nye Testamente, gik
der et nyt Lys op for ham; han saa, at hvad
han hidtil havde holdt for Sandhed, i mange
Henseender afveg fra Bibelens Lære, og da han
mere og mere kom til den Erkjendelse, at den
katholske Kirke ikke paa langt nær lærte i
Overensstemmelse med Evangeliet, besluttede han at
bryde med den. Da han 1516 blev Prest ved det
berømte Kloster Maria-Einsiedeln og fik Øinene
op for, hvilket Afguderi, der dreves med det
derværende Mariabillede, tog han med Kraft og Alvor
fat paa denne Misbrug. 1519 blev han Prest ved
Domkirken i Zürich og optraadte nu med Kraft
mod den frække Maade, hvorpaa Afladskræmmeren
Samson drev sin skammelige Trafik, hvorhos han
formaaede Byens Øvrighed til at forbyde ham
Adgang til Byen. Efter at være bleven bekjendt
med Luthers Reformation, sluttede han sig i flere
Henseender til denne, uden dog at ville indgaa
helt paa den lutherske Lære. Paven, som frygtede
den dristige Prest og den store Indflydelse, han
havde forstaaet at erhverve sig hos sine Tilhørere,
forsøgte forgjeves ved Løfter om høie geistlige
Værdigheder at bevæge ham til at ophøre med
sine Angreb paa den romerske Kirke. Heller ikke
formaaede de Mænd, som af den pavelige Stol
blev sendte for at disputere med ham, og ad
Overbevisningens Vei søge at forsone ham med
Moderkirken, at udrette noget. 1523 indbød Byen
Zürich alle Theologer til en Sammenkomst, i
hvilken 600 geistlige og verdslige Personer deltog.
Zwingli havde opsat sine Troesartikler, 67 i Tallet,
som skulde være Gjenstand for Forhandlingerne,
og forsvarede dem saa grundigt mod den berømte
Joh. Fabers Indvendinger, at Raadet erkjendte
hans Lære for at være den rette og understøttede
kraftigt hans reformatoriske Bestræbelser. Endelig
brød han aldeles med Paven og indførte en
fuldstændig ny Kirkeordning. Samtidig blandede han
sig ogsaa ind i de politiske Spørgsmaal og blev
anset som Føreren for de friere Synsmaader,
som da gjorde sig gjeldende. Uenigheden mellem
den protestantiske og den katholske Del af
Befolkningen i Schweiz voxede imidlertid, og tilsidst
brød det ud i aaben Feide; i Slaget ved Kappel
11te Oktbr. 1531 faldt Zwingli i Spidsen for
sine Meningsfæller efter en heltemodig Kamp;
hans Lig blev af hans Fiender brændt og Asken
strøet om. — Zwingli var enig med Luther og de
andre tyske Reformatorer i den religiøse
Grundanskuelse, men kom i Strid med ham om
Nadverdlæren. For at gjøre Ende paa denne Tvist,
som truede de Evangeliskes politiske Enighed,
foranstaltede Landgrev Filip den høimodige 1529 en
Sammenkomst i Marburg mellem de tyske og de
schweisiste Reformatorer, hvilken varede i tre Dage.
Luther og Zwingli blev dog kun enige i, at man
gjensidig vilde komme hverandre imøde ved kristelig
Kjærlighed. Hans Reformationsverk fortsattes med
endnu større Held af Kalvin (s. d. og Art.
Reformerte Kirke).
Zwirner, Ernst Friedrich, tysk Arkitekt, f. 1802,
d. 1861, studerede i Breslau og Berlin og fik
1833 det Hverv at lede Restaurationsarbeidet ved
Domkirken i Köln, hvilket Arbeide han forestod
med megen Dygtighed. Desuden opførte han flere
andre offentlige Bygninger, deriblandt
Apollinariskirken i Remagen og Slottet i Herdringen.
Zwolle, befæstet By i den hollandske Provins
Overyssel, med 22,000 Indb. og livlig Skibsfart
og Handel, især med Korn og Kvæg. Blandt
dens fornemste Bygninger maa nævnes St.
Mikalskirken med et berømt Orgel paa 4,276
Piber. Byen tilhørte tidligere Hanseforbundet.
Zwornik eller Svornik (s. d.).
Zyma, Gjæringsstof. — Zymologi, Lære om
Gjæringsprocessen.
Zymotiske Sygdomme eller
Infektionssygdomme, se Smitte.
Zähringen, en liden Landsby i
Storhertugdømmet Baden, ved hvilken Hertugerne af
Zähringens Stammeslot laa. Navnets Indehavere
var en Tid Hertuger i Kärnthen samt Statholdere
i Schweiz. Det badenske Fyrstehus nedstammer
fra de ældre Hertuger af Zähringen. Som
Stamfader for det Zähringske Fyrstehus anses Guntram
den rige, der levede i Midten af det 10de Aarh.,
og fra hans ældste Søn Gobhard skal Zähringerne
og fra hans yngre Søn, Lanzelin, Habsburgerne
(se Art. Habsburg) nedstamme.
Zöllner, Johann Karl Friedrich, tysk Fysiker
og Astronom, f. 1834, studerede i Berlin og Basel
og blev 1866 Professor i Leipzig. Han har
udgivet værdifulde Skrifter ang. sine Iagttagelser af
Solpletterne og Protuberanserne samt om Solens
og Kometernes fysiske Beskaffenhed.
Zöpfl, Heinrich Mathæus, tysk Retslærd, f. 1807,
d. 1877, blev 1842 Professor i Heidelberg. Han
har især gjort sig fortjent ved sine værdifulde
Skrifter om tysk Statsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
