Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BjørnsoD 279
v
Som saadan arvede han Fædrenegaarden Ske og levede som Gaard
bruger der, til han i en Alder af adskilligt over de tyve solgte Gaarden,
ombyttede Navnet Ske med Bjørnson og begyndte at læse til Artium for
saaledes at opfylde det Vilkaar, hans Ungdomselskede, en Datter af
Distriktslægen i Bygden, kavde sat ham for at ville give ham sin
Haand og sit Hjerte. Han opfyldte Vilkaaret og blev, privat dimitteret,
Student med Non i 1823, men Jomfru M*** holdt ikke paa sin Side
sit Løfte. Uagt£t Peder B. af sine samtidige Xammerater og Kjendinger
var anseet for mindre begavet og skikket for Studeringer, fortsatte han
dog disse, tog i December 1829 theologisk Embedsexamen med Haud,
udnævntes 1831 til Sogneprest til Kvikne, forflyttedes 1837 til s?NBBet
i Romsdalen og 1852 til Søgne i Mandals Provsti, fra hvilket Nmdeds han
efter Ansøgning erkoidt Afsked 1869, hvorefter han flyttede til Kristiania,
hvor han døde 25 August 187 1. Han havde 23 September 1831 ægtet
Inger Elise Nordraak (f. 22 September 1808) fra Kragerø, en Datter
af tidligere Kjøbmand, senere Fuldmægtig paa Handelshuset P. A. Heuchs
Kontor, Mads Nordraak og Cecilie Elisabeth Catharine Bang. — De
nygifte Prestefolks ældste Barn var Sønnen Bjørnstjerne. Ilden Kam
merater voxte han op paa den ensomt og højtliggende Gaard i Fjeldet,
Bjørgan, som den Tid var Prestegaard for Kvikne, hvor Vinteren kom
tidlig og gik sent. I den lille Fortælling «Blakken» har han skildret de
Naturforhold og Omgivelser, hvorunder han voxte op, til han var sex
Aar gammel. Saa blev Faderen, som nævnt, forflyttet til Næsset i Roms
dalen, hvis Naturskjønhed og Folkeliv gav Guttens Sind sterke og blivende
Indtryk. «Her paa Næssets Prestegaard, en af de skjønneste Gaarde i
Landet, som den ligger der bredbarmet mellem to mødende Fjorde med
grønt Fjeld over sig, Fossefald og Gaarde paa den modsatte Strand, bøl
gende Marker og Liv inde i Dalbunden, og udover langs Fjorden Fjelde
med Næs i Næs skydende ud i Sjøen og en stor Gaard ude paa hvert,
— her paa Næssets Prestegaard, hvor jeg kunde staa i Kvelden og 8e
paa Solspillet over Fjeld og Fjord, til jeg græd, som om jeg kavde gjort
noget ondt, — og hvor jeg paa mine Ski nede i en eller anden Dal
pludselig kunde stanse som troldbunden af en Skjønhed, af en Længsel,
som jeg ikke magtede at klare, men som var saa stor, at jeg ovenpaa
den højeste Glæde følte den dvdeßte Indestængelse og Sorg, — her paa
Næssets Prestegaard voxte mine Indtryk». (Fortællinger, 3 Udg., I. 287 fg.)
I sit ute Aar kom han md paa Molde Middel- og Realskole, som den
gang kun var 4elt i to Klasser og altsaa omspændte meget forskjellige Aldre.
Noget «Skolelys» var han ikke, med Flid og Lektiergik det 32a som 32a,
men med Kammeraterne tumlede han sig, stiftede «Foreninger» dlandt
dem, grundlagde en haandskreven Avis «Friheden», «gjorde Brud paa
gamle Sædvaner» — og læste derkoß paa Ivlaafaa Sagaer, Asbjørnsens
Eventyr og Romaner af Ingemann og Marryat. Det var i «Romsdals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
