Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Bjørnson
siden for første Gang offentliggjort Meddelelse (gjengivet bl. a. i «Ny ill.
Tid.» 1882, No. 33) fortalt herom: «Da jeg kom hjem [fra Studentertoget],
sov jeg tre Døgn igjennem med smaa Mellemrum for Spisestunderne og
lidt Passiar. Derpaa skrev jeg mine Rejseindtryk, men netop fordi jeg
først havde levet og saa skrev, fik Tegningen Stil og Farve, saa den
gjorde Opsigt og gjorde mig derved endnu mere sikker paa, at nu var
Timen kommen. Jeg pakkede ind, drog hjem, udtænkte, skrev, renskrev
«Mellem Slagene» paa fjorten Dage, rejste til Kjøbenhavn med det færdige
Stykke i Kufferten; jeg vilde blive Digter». (/. c. S. 294). Med en
knapt udstyret Rejsekasse, men med saa meget større Haab og Forvent
ninger drog han saa afsted paa Rejse uden Maal eller Med. Skjæbnen
førte ham først til Hamburg, hvorfra han efter et meget kort Ophold
igjen tog Vejen nordpaa, til Kjøbenhavn. Her kom han snart ind i en
Kreds, af hvis daglige Samvær paa «Bidstrups Kafé» ved Kongens Ny
torv en dansk Literat for nogle Aar siden har givet en livlig Skildring,
hvoraf et Uddrag saameget mere tør finde Plads her, som denne Skildring
er indflettet i en literær Skitse, hvor de færreste venter at finde Bidrag
til den norske Digters Udviklingshistorie. I det nævnte Lokale «samledes
hver Aften en broget Vennekreds: Kapaciteter i Kunst og Videnskab,
literære Zigeunere, tause Muligheder, der indfandt sig for at lytte og lære.
Det egentlige Centrum i Kredsen var en norsk Digter med hans fidus
Achates, en nu i Amerika do3at Æsthetiker; nærmest i Rangen kom en
for sin satiriske Bitterhed bekjendt Sprogforsker, der af Nordmanden be
tegnedes som «Danmarks Børne», saa en Digter, der ikke nød almindelig
Anerkjendelse som saadan, men senere vandt et anseet Navn som
Literærhistoriker, fremdeles en Theolog, der blev til noget stort i Retning
af den ydre Missjon, endelig nogle større og mindre Poeter samt enkelte
Repræsentanter for Militæretaten, Politiken, Handelen og Industrien. Med
lemmerne af denne frie Klub okkuperede hver Aften Kl. 10 et Værelse
hos Bidstrup, forjog andre Gjæster fra Stuen ved at «uglese» dem, be
stilte hver «en halv Historie» til ti Skilling og erhvervede sig ved An
skaffelsen af denne billige Nektar Ret til at holde Diskussjonsmøde i Lo
kalet om allehaande guddommelige og menneskelige Materier stundom til
til Kl. 2 om Natten. Et af Studenterforeningens vittige Hoveder «uden
Midtpunkt» døbte Klubben «Galehuset» dels med Hentydning til Værtens
Navn, dels fordi samtlige Medlemmer antoges at have en Skrue løs.
Dette var nu absolut Overdrivelse ; men unægtelig frembød Forsamlingen
en løjerlig Blanding af moden Aandfuldhed, løfterig Søgen og rent ud
burlesk Excentricitet. Men ved Siden af Bisarrerier bragte disse
Sammenkomster i det mindste nogle af Deltagerne vækkende, frigjørende,
uforglemmelige Indtryk. Naar den ovenomtalte Sprogforsker engang imel
lem opsatte sin evindelige Harangue over formentlig Humbug og Idiot
isme paa den danske Videnskabeligheds Omraade til en anden Gang for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
