Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne [Martinius]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnson 313
Ejendomme i sin Status, idet han i «Die Gegenwart» Januar 1876 offentliggjorde føl
gende Skrivelse:
Hr. Alexander Meyer!
Idet jeg takker Dem for den gunstige Mening, De har om min Charakter, be
klager jeg, at jeg ikke kjender mere til Deres end jeg kan slutte mig til af Deres sidste
Stykke: «Die Lilan? deB Herm Tjælde».
De misbilliger, ser jeg, den Maade, hvorpaa jeg trængte mig ind til Hr. Tjælde
(hvem det gjer mig ondt atter at maatte fremdrage for Publicum). Ja, De tvivler endog
om Muligheden af, at det kan være gaaet saadan til. Hertil svarer jeg alene, at det i
min lange Praxis ikke er første Gang, Folk har fundet Et og Andet umuligt af det, jeg
kan have gjort.
Den, som stundom har den Oppave «at trænge sig ind» i en Andens Forretning
for at hindre denne i at gjøre mere Foitræd end nødvendigt, han maa begynde med
at studere sin Mand og hans Stilling. Dette plejer jeg at gjøre med OmhyggeHghed.
Jeg vidste altsaa, med hvem jeg skulde faa fet bestille. Jeg vidste, at Hr. Tjælde
for Bankernes Fuldmægtig heller end gjerne vilde fremlægge sin — saakaldte — Bilanz;
kun maatte Paaskudet vælges med Varsomhed — ingen Tvivl røbes fra vor Side, ingen
Hensigt fra hans.
Om der samtidig bød sig frem femogtyve Udveje til at skaffe Penge — Hr. Tjælde
tog dem allesammen ! Havde han ikke i Øjeblikket Brug for alle Pengene, han kunde
faa, kan skabte sig det ved en ny Kalkule over en ny Speculation; thi heri bestod
jo hans Sygdom.
Altsaa: jeg vidste, han (tænkende paa Muligheden af en ny Udvej) vilde aabne
mig alle ve>re paa vid Væg, og det paa den allersagteste Anmodning. Da han virke
lig gjerde det — hvem fortænker mig saa i, at jeg ogsaa gik ind og satte mig tilrette,
ladende det derpaa komme an, hvem som var istand til at drive mig ud igjen.
Trod* Deres Grosserere og Fabrikanter i Nationaltheatret i Berlin — jeg finder
det fremdeles ikke saa underligt, at Hr. Tjælde ikke var istand dertil.
Og hvorfor det netop var over hans egen — saakaldte — Bilanz jeg ønskede
at faa ham i Tale, kan ingen med Rette undre sig, som kjender iidt til den Sort Kjøb
mænd, hvortil Hr. Tjælde dengang desværre maette regnes.
vette om min «individuelle» ; nu lidt om min «individuelle»
Uoral — eller for ztrax at si^e det — lidt om ve res.
ve kan ikke indse, at Hr. 1^ selde den^anz var insolvent (ude af Btand til at
klare sin» Vexler); ve tror, kan alene (?!) var insuflicient (det vil si^e, at kans
i I sendere I^id kavde veeret mindre end kans kassiva). vette Deres «alene» for
skrZekker mi^, min Herre. Uen endnu mere lorskr^kker mi^ veres at kan
desuaztet burde kvelves, 3aa kan «sick iiber ’Wasser Katte kalten konnen» !
!^laar ve stotter denne 02a, kvurledes Loet stillede Bi^ elter to a tre
— sum je^ tor si^e — Fod saa tor ve med saadan Levisf^relse
blive stillet isoleret.
Det gaar nemlig ikke an at tåge Boets Administration af Bankerne, som have
Penge nok til at bære dets Skov-, Skibsbyggeri- og Bryggeri-Forretning over enhver
Krise, og som har Besindighed nok til ikke at blande fremmede Speculations-Elementer
ind — det gaar ikke an, siger jeg, at tåge dette til Maalestok for, hvorledes Hr. Tjælde
vilde have kunnet klare sig med fremmede Penge til Krisens enorme Renter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
