Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen 5
vaad af Nattens kolde Dug ! « *) Det har mange Gange siden fore
kommet mig, at i denne Drøm har ligget som en Spaadom, et Varsel
for keie Ibsens senere Liv som Digter og Forfatter, at det, som oplevedes
i Larnet3 vrom, dlev (?rundtonen, Bom g^enlsd i Kanß vigtning. —
Der var iblandt vore Kammerater en noget besynderlig, pudserlig Person,
som i Almindelighed gik under Navnet »Astronomen». Det var en opløben
Gut med et Håar 3aa ildrødt, som jeg ellers aldrig har 3eet det paa
noget Menneske. Hans Ansigt, med et Par skjelmske, godmodigt pli
rende Øjne, havde en Kulør, som ikke gav det lyse, gloende Håar
stort elter ; det var som oplvLt af det ildrøde Håar, og for det Harmoni-
Bkeß Skyld nav6e han en Klædedragt af brunrødt Stof, hvis øverste Del
var en liden Spidskjole, som ikke lidet bidrog til at forøge Personens,
Figurens temmelig komiske Virkning. Sit Tilnavn havde han faaet deraf,
at kan med en sand Lidenskab betragtede, bespejdede Maane og Stjer
ner gjennem en liden Kikkert, han ejede og som bogstavelig var hans
Øjenslyst. Det var ikke sjeldent at faa se »Astronomen« siddende oppe
i et Træ eller paa et Plankegjærde og fra dette Observatorium bespejde
Maanen gjennem Kikkerten og med en uforlignelig komisk Mine udtale
som Resultatet af sine lagttagelser : . . . . «Jeg tror dog ikke, at den er
beboet<. Som det plejer være paa en Skole, saa hændte det
her, at « uagtet al sin Godmodighed fik nogen Smaastridig
heder med Ibsen, og i Forening med en anden Kammerat forsøgte han
sig i Smædedigtets Kunstarbejde. — Ibsen bed det i sig med en tilsy
neladende Ro, og hine Skriblere indbildte sig nok allerede at have grun
digt tugtet sin Modstander. Men saa hændte det en Morgen : vi havde
just taget Plads paa Bænkene, men Undervisningen var endnu ikke be
gyndt. Ligeoverfor Ibsen sad «Astronomen» i 3in vanlige Rødhed noksaa
tilfreds. Men med et fik hans lysende Ansigt en endnu stærkere Farve,
og han begyndte at gjøre utvetydige Tegn til at komme over Bordet
for at benytte de saakaldte argtcmenta ad hominem. Aarsagen til hans
stærke Oprør vi3te sig at være et Stykk: Papir, som Id3en paa sin Side
holdt op imod ham og syntes at virke paa samme Maade som en rød
Klud paa somme Dyr. Ikke underligt: paa Papiret stod Stjernekigeren
livagtig afbildet i alt sit røde Tilbehør med Kikkerten for Øjet, bespej
dende den lyse Halvmaane, og nedenunder var skrevet hans videnskabe
lige 3atB : »^ror ikke, den er l)eooet«!«
I i Z-^alß’^,lderen dlev Idßen konKrmeret og dermed var 3kolegan
gen lor kam tilende; til at dlive Utaler, 3om kan daade dengang og
*) Jfr. Referat af et af hans utrykte Ungdomsdigte hos H. Jæger, 1. c. S. 56 fg. — Af en Medde-
lelse fra Ibsen til nærværende Forf. hidsættes i denne Forbindelse : «Denne norske Stil bragte
mig i nogen Tid paa spændt Fod med min fortræffelige Lærer Stockfleth. S. havde nemlig sat
sig i Hodet, at jeg havde taget Stilen fra en eller anden Bog, og udtalte dette i Klassen, Hans
fejlagtige Formodning tilbageviste jeg da paa en mere energisk Maade, end han syntes om.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
