Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen 15
dene, omzivet af et k^jeerli^t I^amil^jeliv, endelig under den klareste, blaa,
lykkelige Himmel — følte Ibsen alle sine. Kræfter ligesom at fornyes.
Han gjorde sig i Modsætning til sine øvrige Kunstnerbrødre paa
en Maade til fast Borger i Rom, og der var en Tid, han i Bitterhed
mod sit Fædreland erklærede, han aldrig vilde se dette igjen. Tilbrin
gende den største Del al \aret i selve Rom og den hedeste Sommertid
snart i en, snart i en anden as desmaa Landsbyer mellem Bjergene eller
ved Neapels Kyst, delte han sin Dag omhyggeligt og strengt mellem
Arbejde hjemme og Omgang med Venner. Størsteparten af Dagen fra
om Morgenen til langt ud paa Eftermiddagen holdt han sig i Regelen
ne^aztiZt ved sit Arbejdsbord; naar han Baa Kav6e læst eller skrevet sig
træt, Ls^te han I.an63inlen6, loreto^ Bpa6Berture osv. Sjelden talte han
da, uden ganske lejlighedsvis, om hvad han arbejdede paa. I Lighed
med flere af de største Digtere yndede han ikke at gjøre andre delagtige
i sine halvfærdige Planer. Han mente, det kunde forstyrre ham .«
(Norsk Folkeblad 1869, S. 18, jfr. Ny ill. Tidning 1869, No. 34 as
L. Dietrichson).
I den første Tid af sit Romaophold førte Ibsen saaledes en lagtta
gers og en Forskers Liv. Den første digteriske Plan, som sysselsatte ham
under Studiet al Roms Mn6e3MNr!cer og Historie, blev i dæmrende Ud
kast et verdenshistorisk Skuespil med Julianus Apostata som Midtpunkt.
Men efter nogen Tid fortonede Minderne fra Hjemlandet sig for hans
Blik i skarpere Omri63 end Billederne fra Antikens Kultur, og det første
Digterværk, kan sendte hjem, blev ikke »Kejser og Galilæer«, men
»Brand«. Det blev i alle Henseender en af de mest opsigtvækkende
Begivenheder i Aarhundredets Literaturhistorie i Norge og Norden. Den
15de Marts 1866 kom Bogen ud i Kjøbenhavn, og før Julen samme Aar
var 4de Oplag udkommet. I et Brev fra Kjøbenhavn af 17de April
heder det om Digtet : »Det læses med den største Interesse, dets Ros
er i alles Munde og dets vægtige Ord i alles Tanker. « (Morgenbl. 1866,
No. 113.) Og private Beretninger fra Danmark stadfæstede, at dette var
det virkelige Forhold. »Hvorsomhelst man kommer, tales kun om »Brand«,
og det i den Grad, at en fra Kjøbenhavn hjemkommen Nordmand, med
al sin Beundring af Digtet forresten, kar fundet sig betydelig trættet
ved dette evige Et og det Samme — til alle Tider og alle Steder. «
(111. Nyhedsbl. 1866, S. 84).
Imidlertid blev — som det har været udtrykt — her i Norge
opksrt det sidste Lkterspil til hans IHemlivs-vrama. Ikke længe efterat
hans Ansøgning om Digtergage i 1863 var bleven mødt med Afslag hos
den daværende Kultusminister, fremkom der i Storthinget, under dettes
Forhandlinger den 10de April s. A. om Digtergage til Bjørnson, et Bænke
forslag, fremsat af den daværende Repræsentant for Risør, Sorenskriver
Rolf Olsen, om en lignende Bevilgning til Ibsen, hvilket Forslag med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
