Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen 17
jeg har indtil denne Dag aldrig veget. Men jeg er trøstig ; thi naar jeg
her har betegnet min Livsgjerning som skeet er, saa veed jeg ogsaa, at jeg
derved har betegnet mig selv som en Stridsmand under Deres Maje
stæts. aandelige Banner Samme Dag, som den i Rom boende Digter
skrev dette Andragende til Kongen, kunde man herhjemme i »Illustreret
I>lvke6Bbla6« læse Pressens første varme Opfordring til Nationalforsamlin
gen om »ikke at lade netop en af de Mænd, hvis Gjerning i egentlig
ste Forstand er Aandens*), bukke under for timelig Nød«, og otte Dage
senere blev der ogsaa virkelig i Storthinget af 28 Repræsentanter ind
bragt et privat Forslag om Bevilgning af en Digtergage for Ibsen, i Lig
hed med og af samme Størrelse som den Bjørnson bevilgede. **) Medens
Medlemmer af Storthinget saaledes benyttede sig af sin Adgang til at
kunne henvende sig direkte til Nationalforsamlingen, indgav paa den fra
værende Digters Vegne nre af hans Venner med literært Navn og Ind
flydelse, nemlig daværende Overretsassessor O. A. Bachke, Rigsarkivar
M. Birkeland, Universitets-Bibliothekar P. Botten-Hansen og Overlærer
Jak. Løkke, under 19de April s. A. en Ansøgning til Regjeringen om,
at der for Storthinget maatte blive fremsat Forslag om Digtergage for
Ibsen, hvilket Andragende fra Mænd, som alle baade forstod at vurde
dere hans Evner og Virksomhed, og som nøje kjendte hans personlige
Forhold, sluttede med følgende Appel: »Idet vi derfor antage, at i
denne Sag Conseqventserne vel kunne paaberaabes til Fordel for Ibsen,
men ikke til Skade for ham, bede vi om i Underdanighed endnu at
turde bemærke, at Henrik Ibsens Livsvilkaar stedse have været sande
Digterkaar, at hans Liv hidtil har været uafbrudt Kamp for Existencen,
og at han imødeser en Fremtid, der ikke er lysere end hans Fortid. I
de to sidste Aar har han — med Familje — opholdt sig i Rom, un
derstøttet af Staten med et Stipendium af 400 Spd. og hjulpet as sine
Landsmænd hjemme. De Efterretninger, som ere komne hjem, have
skildret hans Kaar som i høj Grad trykkende. Det Honorar, som han
kan opnaa ved literær Virksomhed, er rnaaske stort nok til, at en
Mand ikke dør, men ganske vist altfor lidet til, at en Digter kan leve«.
*) Udtrykket er hentet fra den Tale, Ibsen holdt ved Afsleringen 12 Juni 1865 af Mindesmærket paa
P
. A. Munchs Grav i Rom, da han bl. a. ytrede: «Den Mand, der gjor den aandelige Gjerning
! en Nation, har Ret til at bære sit Hoved højt«.
**) I dette den 17de April 1866 daterede Forslag hed det bl. a.: » Vi kunne ikke torn rolige
Tilskuere se paa, at en saa hejt begavet og produktiv Aand gaar tilgrunde i Kampen for
det daglige Livs Behov, og derfor vende vi 05 did med Begjæring om en Pengeunderstettelse
til at lette Ibsens Kaar, hvor den efter vor Formening baade ber seges og villigen ber ydes,
nemlig til Nationalforsamlingen, der ved at tilstaa Ibsen Midlerne til en fremtidig Subsistents sik-
kerlig i liZe k»^ Grad vil hædre og gavne sig selv og ham«. Forslaget var underskrevet af :
Christensen. T. J. Lo-berg. J.Sverdrup. Steen. Lassen. O. Richter. Ludv. Daae. J.R.Krog-
ness. A. Sarenssen. I. Geelmuyden. Kr. Hagemann Brandt. H. U. Sverdrup. Prante. J. B.
Faye. M. Kildal. A. Schavland. EssendroD. Takob Borch. F. Norgrenn. Ludv. Flor. J.
Olafsen. A. Hauge. A. V. Stoltenberg. H. Lundgren. M. B»hm. Christiansen. B. KokV.
O. P
. AYiig.
Koi-zk ?Ql-s2tlellexilcon 1814—18L0, 111, 2
Trykt 29 Juni 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
