Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
In3en
38
virektionen ke»r nu vseret varmdlodig nok til at vove et virkeligt 3ammenst»d, kvorved
<let enten maatte dsere eller driste; den kar krvmpet sig under slagene, derpaa faret
varsom krem en ’lid, le»1t sig kor, om faren var over, og saa igjen degvndt kvor den
slåp. Konsekvent nar den vseret, det inaa man tilztaa; det skal kolde kaardt at paa
vise någen Uoverensstemmelse i dens kolitik i 18^8 og 1858, det synes paa den, som
am den mellemliggende "lid3Rivninger aldrig kavde kremlokket en eneste sandked3gni3t.
Først værgede Christiania Theater sig mod den frembrydende norske Kunst med
det Argument, at vort Sprog, vor medfødte Mangel paa I^etned 0. s. v. lagde uover
vindelige Hindringer iveien for scenisk Fremstilling. De norske Theatre opstode imid
lertid, og man maatte nu overføre Modstanden paa et andet Gebet ; disse Anstalter be
tegnedes derfor som fremkaldte af enkelte Enthusiaster, man spaaede dem en kortvarig
Tilværelse, og i denne glade Fortrøstning vuggede man sig da saalænge det lod sig
gjøre. Endelig fandt man det tidsmæssigt at lægge en ny Forsvarsplan, og denne grun
dedes paa Forvisningen om, at de norske dramatiske Interesser i aiie^laader varetoges
ved Christiania ’lneater.
Om ak denne kaastand dar nu Oirektionen selv udtalt sig, idet den
dar akkastet Lroen mellom Ilieatret og den norske dramatiske I^iteratur; dens Hen
visning til fremtiden detvder naturligvis Intet ; tlii den maa dog vel vide, at det dlc>d
lose Bkvggedillede, nvorkor den strider, aldrig vil kunne inddlseses I^ivsaande, den maa
vel vide, at dens KZekker vag kor Vag kortvndes, ug at den om ke»ie I^id
vil staa korladt ak maaske med I^ndtagei3e ak den lille 3lump kerniseiet Halv
dannelse, som no3 os kar g^ort LenZevnelsen «Intelligent3» til et Haanord.
Nen det er, som sagt, godt, at denne Hdtalelse omsider er kammen; freden i
vor dramatiske Verden maa og skal nu drvdes, Otkentligneden maa tåge I>arti kor eller
imod; tni den nuværende Nellemtilstand er unolddar. Lnten maa vi nave et norsk
’lneater, der korstaar og nar IVlagt til at virke kor de nationale Kunstinteresser, eller
ogsaa maa vi, som fen, slutte 08 til den saakaldte Havedscene, vi maa, Wlle som
fen, strsmme did, naar den kor fremtiden tre (^ange om I^gen opvarter med Over-
Zsettelser, sammenrapsede kra alle Verdens Kanter. Ingen nationale 3vmpatliier mere!
Ingen 3trZeden, ingen omku kor at udvikle de spirer, der kos os selv dZere en Nulig
lied og en fremtid i sig! fn folBe»rgei3eBanstalt i saa stor IVlaalestok, som dnr. Itie
ater, IZegger kelt og noldent Leslag paa Oilentligkeden.
0g dog er ’liden nu kommen, da en kerskende national 3cene kunde grund-
IZegges. Hvis ikke det danzke Ikeater med dets kremmede ’lendentser, dets ukolke
lige Virken stod kommende iveien, saa vilde man ak de dvgtigere norske KrZekter ved
de tre kunne danne et personale, som virkeligg^orde banken om en national
3kueplads, en Zkueplads, der virkede Haand i Haand med vor kremspirende litteratur,
medens denne nu ak <I!nr. teater udestXngeB, ikke dlot kra dets egen scene, men
og3aa tra de norske ’llieatres, idet nemlig forstnZevnte nindrer sammensmeltningen
ak de KlZekter, der uomg^Zengeligt kornsdiges kor at kremvirke et 3andt Kunstnerisk
«.esultat.
kaa den artistiske virektsr skal jeg ikke spilde mange Ord. fnten er kan enig
med de Ovrige i at udelukke de originale kra (Dkr. ’lkeater, og da kar kan
selv kZeldet sin vom ; — eller og3aa er kan uenig med dem ; men kvad tror kan i Baa
I^lfZeide at maatte g^e»re?
vet veed jeg ikke; men det veed jeg, at en IVland ak/Lre vilde kave kratraadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
