Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kielland, Alexander Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kielland 231
skal hjælpe. Thi jeg er ingen drabelig Kjæmpe ; du vil aldrig komme
til at se mig svingende et Sværd i Spidsen for nogetsomhelst. Jeg ligner
mest de blødagtige Marquier i de franske Romaner, om hvem kun deres
nærmeste Venner vide, at de føre en sikker og smidig Kaarde, naar det
kniber. Kaarden er mit Vaaben, og med den fusker jeg, —i de store
buldrende Kampe er jeg ganske tilovers. Lad os ikke strides om, hvad
der er størst. — det mindste er stort nok, naar det bare hjælper. Men
jeg vil ikke skjule, at efter min Opfatning kan et lidet kvast Stik anbragt
med en behændig Haand i sin Virkning æqvivalere med et drabeligt
DommedaZ33iaz, Smaa Stik strør jeg i hvad. jeg skriver, du vil mærke
dem og — jeg kaader — glæde dig. Der kommer snart mere; jeg er
i Farten, og det synes at gaa let». Rigtigheden af dette Udsagn bekræf
tede hans derefter følgende hurtige og store Produktion. Da han i 1881
-havde trukket sig ud af sin Fabrikvirksomhed paa Malde, flyttede han
med sin Familje til Kjøbenhavn, hvor kan blev boende til 1883, da han
igjen flyttede tilbage til Norge og nu i fire Aar boede dels i Stavanger,
dels — om Sommeren — paa Jæderen. Vinteren 1886 opslog kan for nogen
Tid igjen sin Bopæl i Nærheden af Paris, hvorfra han 1888 vendte
tilbage til sit Hjem i Stavanger, hvor han fra Nytaar 1889 overtog
Redaktionen af Dagbladet «Stavanger Avis», en Stilling, han igjen
fratraadte ved Aarets Udløb. Han vedblev dog at bo i sin Fædrene
gaard i Stavanger, som han siden kun har forladt enten for at aflægge
tiogle korte Gjæstebesøg (Jan.—Febr. 1890) i Kjøbenhavn og paa Bjørnsons
Gaard Aulestad eller for at tåge sit sædvanlige Sommerophold paa Aarre
paa Jæderen.
En Begivenhed af Betydning saavel for Kiellands personlige Liv
som i sine Følger for den politiske Partistilling i og udenfor National
forsamlingen var den i Aarene 1885— 1887 stedfundne Kamp om
Bevilgning af en aarlig Digtergage til Forfatteren. len Skrivelse fra
Paris af 24 Februar 1885 ansøgte Digterne B. Bjørnson og Jonas Lie,
¦som den Gang opholdt sig der, under Henvisning til sin «Erfaring, at
¦et lidet Folks Diktere uden Formue trænger Statsbidrag, hvis de helt
skal leve for sin OpZave, føre en dertil nødvendig HdviklinF og hævde
Livssyn og Meninger uafhængig af Mængdens», om Statsbidrag for
Kielland. «Hans Adkomst til den Hæder at oppebære Digtergage af sit
Folk forekommer os ligesaa sikker; som at det vilde være uretfærdigt,
at andre har, hvis ikke ogsaa han faar». (Storth.-Forh. 1885, V. Dok.
No. 66.) Af Gage- og Pensjonskomiteens Flertal (8 Medl.) blev dette
Andragende indstillet til ikke at indvilges, idet alle var «enige i at anse
det betænkeligt, om Staten skulde understøtte og med sin Anerkjendelse
stemple en Forfattervirksomhed, som ialfald tildels formenes at staa i
Modsætning til de inden Nationen herskende moralske og religiøse Be
greber». Komiteens Mindretal (Formanden, H. Bentsen) indstillede iet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
