Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Lassen
IX. 836 l^,; >lever3donv. I^ex., 4. X. 534; Lrocl<nau3’ danv.-I^ex., 12
IX. 554 tA. ; <^ildemei3ter-. Lidliatneca Ban3crita; v. Hnmdoldt3 X03M03.
Essai sur le Pali, ou langue sacrée de Ia presq’ile au-dela du Gange, par
E Bu mo u f et Chr. Lassen. Ouvrage publié par la Société asiatique. Paris 1826.
8. 3 LI 222 S., l BL, 6 lith. Pl. (Rec. af von Bohlen i Berl. Jahrbiicher 1829.)
Chr. Lassenii, Norvagi, Comme ntatio zeo^rapnica at^ue ni3torica de
Pentapotamia Indica. Bonnae ad Rhen. 1827. 4. 91 S.
Hitopadesas, id est institutio salutaris. Textum codd. Mss. collatis recens.
inlerpretalionein lat. et anriat. crit. adj. A. G. a. Bcrile^el et Chr. I^aszen. P. I. 11.
Bonnae ad Rhen. 1829—31. 4. P
. I. Text. sanscrit. XVI S., 133 8. — P
. 11.
Gommen tat i o crit. XVI S., 203 S., IS. (Den latinske Oversættelse, som Schlegel
havde paataget sig — cfr. I, 8. XVI — udkom aldrig.)
M alat iinadnavae labuiae Lkavainnrltiz actuz primus. E. rec. Chr.
Lassen. Bonn. 1832. 8. VI S., 42 8.
Gymnosoph ista sive Indicae philosophiae documenta. Vol. I. fase.
1., Isvaracrishnae Sankhya-Caricam tenens. Bonn. 1832. 4. XIV 8., 63 8,
Beytrage zur Deutung der eu gubinischen Tafeln. Beitr. I. Bonn
1833. 8. (Særtryk af Rhein. Mus. f. Phil. 1., se ndfr. Resten udkom ikke i Særtryk.)
Die altp ersischen Keil-Inschr iften von Pers epolis. Entzifferung des
Alphabets und Erklarung des Inhalts. Bonn. 1836. 8. VI 8., 186 S., 2 Tavler.
Til dette 3krift3 Historie og om de senere mod Lassen fra visse Hold rettede
Beskyldninger for Plagiat eller uretmæssig Tilegnelse af hans franske Ven Burnoufs
Ideer angaaende Kileindskrifternes Dechiffrering meddeles (efter Allg. d. Biogr. 1. c.
785 fg.) følgende Oplysninger:
Med den geniale Kombination, ved hvilken Grotefend opdagede Navnene
Hystaspes, Darius og Xerxes i de gammelpersiske Kileindskrifter og derved rigtig
fastslog visse Bogstaver, lader sig tilnærmelsesvis sammenligne den nye frugtbare Tanke,
som i en DariusTndskrift saa Fortegnelser over Folkeslag og hvorfra saavel Lassen gik
ud ved sine I^artall<ninA3lar3e»^ i det her nævnte Skrift som Burnouf i sin en Maaned
senere udgivne Afhandling <Mémoire sur deux inscriptions cunéiformes* (Paris 1836.
4). Burnouf skrev i Forordet til denne Afhandling (8. V.), at han havde anmeldt
Tilværelsen af sin Mémoire allerede for 3 Aar siden paa et andet Sted (i «Comment.
sur leYacna»). Lassen derimod ytrede i Forordet til sit Arbejde (i Maj 1836), at han,
først da Trykningen alt var mere end halvfærdig, blev kjendt med Burnoufs Fore
havende, og (8, 15) at Herodots Ytring (IV. 87) havde bragt ham paa Tanken om
at søge Fortegnelser over Folkeslag i Xileind^rilterne i Persepolis. Herm d stemmer
nu vistnok ikke en Passus i et Brev (fra November 1835) fra Lassen til Bohlen,
hvilket ikke var bestemt for Offentligheden og som kun ved en Indiskretion er bleven
offentliggjort af Bohlens Venner efter hans Død (i P. v. Bohlen: Autobiographie,
2. Aufl. S. 154 fg.) : «Blandt de mange Reisende . . . var Burnouf, med hvem jeg
læste Zend, som De kan tænke Dem . . . Hvilke Opdagelser Burnouf har gjort ikke
blot i Zend, men ogsaa i Kileindskrifterne, er forbausende). A. Holtzmann, hvis
«Indravidschaja-) var bleven kntiseret al Lassen paa en skaanselløs Maade (i N. Jen.
Allg. Lit. Zeit. 1842), rejste saa (i «Beitrage zur Drill. d. pers. Keilinschriften>, I.
Karlsruhe 1845, 8. 7 — 10) paa Grundlag af dette Sted i hint Brev en Beskyldning
mad Lassen for at have tilegnet sig Æren for Burnoufs Opdagelse. I den seneste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
