Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lie 495
formuende og formaaende og spillede en Hovedrolle ved Begivenhederne
før og under Christian Fredriks Besøg deroppe i Februar 1814 som Leder
for det Parti, der mente, at «Norges Frelse og Held kun var at søge i
en Forening med Sverige under en fri Forfatning (Carl Falsen /. c.
S. 230—33; jfr. Fra Biskop P. O. Bugges Haand, S. 50 fg. og «En
Stump af Jonas Lies Ættetavle» i Opi. Avis 1889, No- 85). Ligesom
politiske Interesser har været sterkt udprægede kos kans Etterkommere,
var Nons Lic ogsaa Slægtens første Poet, idet han under Krigen i
Begyndelsen af Aarhundredet skrev flere Sange i Landsmaal, hvoraf en
endnu er opbevaret. I Sønnesønssønnen blev først den ene, saa den
anden af disse Slægtsinteresser den herskende Evne. Da Jonas Lies
Fader i 1839 var flyttet fra Eker til Tromsø, kom Gutten under Ind
flydelse af Naturforhold og et ejendommeligt Folkeliv, som først fik sit
Udslag i hans uimodstaaelige Lyst til selv at blive Sømand og senere,
ved Aartier bagefter at gjennemleves i Erindringen, gjorde ham til Nord
lands, til Sømandens og Sølivets Digter. Fra sit ste til sit i2te Aar
levede han paa Tromsø. Selv har han for nogle Aar siden i et Tids
skrift (111. Tid. f. Børn, udg. af Nordahl Rolfsen, 11. 259 fg.), som ellers
ikke skulde ventes at kunne yde Bidrag til literærhistoriske Kildestudier,
skildret sit Liv i Gutteaarene i Landets nordligste Stiftsstad. Sin Skole
gang begyndte han hos Frøken R., hos hvem han lærte ABCen og at
skrive Bogstaverne; men han tog Skolepligten i ganske utrolig Ro og
Mag, saa han kver Dag regelmæssig kom ikke mindre end et Par Timer
for sent. Han afveg ikke fra den strake Skolevej i Gaden, men han
havde det med at maape og glo og falde i Staver over alt, kvad han
saa. Et Par Aar efter kom kan ind paa «Vexelskolen», hvor der gik
baade Gutter og Piger. Læreren var en saare streng Herre, men han var
en Mester i at bringe Kundskaben præcist og klart ind i Eleverne, og
Lie erkjender, at kan i den Retning har ikke lidet at takke ham for.
«Men Maaden var Skoledespotens. Han skræmte sig ind i vort Blod,
og min Følelse var simpelthen Rædsel». Fra denne Opdragelses- og
Undervisningsanstalt blev Jonas Lie forfremmet til Middelskolen og kom
sammen med bare ældre Kammerater. Blandt Skolens Lærere var der
en, til hvis Karakteristik Lie — som i sine Gutteaar var alt andet end
Skolelys, skjønt han siden er bleven Skolens navnkundigste Elev — et
Par Gange lejlighedsvis har givet Bidrag, som paa samme Tid belyser
baade Læreren og Kanß Elev. Denne Lærer var .0. T. Krohg, mere
kjendt under Forfattermerket L. T. (cfr. ovfr. S. 394). «Han var — jeg
anfører Lies egne Ord /. c. 3. 263 — paa en Gang baade min For
færdelse og min Fortryllelse. Hvor han slog! Og kvor han var morsom
Ingen kastede Snebold eller rendte paa Ski som han, ingen fortalte og
gav os Greje paa alt muligt og vidste at aftvinge den mindste Ting
Interesse som han. Og norsk Stil! — det var rene Fornøjelsestimer, fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
