Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lieblein, Jens Daniel Carolus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lieblein 525
Lieblein, Jens Daniel Carolus, Søn af Skomagermester Johan
Martin L. og Anne Karine Hof
gaard, er født i Kristiania 23 (ikke 13)
December 1827. Han rnaatte 11 Aar gammel forlade sit Hjem i Kristi
ania, hvor hans Moder (f 3 Marts 1865, 71 Aar gl.) boede som Enke,
og var til sit i6de Aar paa 3agdruget Varaaen i Fet, i den 3idste Tid
som Forvalterens Hjælper ved Regnskabsvæsenet. Fra sit 16de til sit
25de Aar var han derefter ansat som Fuldmægtig paa Sagbruget Brække
i Rakkestad. Drevet af en BtNrk Lære- og I.N3elv3t u6nvtte6e han i
disse 14 Aar alle sine tildels knappe Fristunder til paa egen Haand at
læse alle de Bøger, han kunde overkomme, og lærte sig saaledes Begyn
<seiseßZrun6ene af Tysk, Fransk, Latin og tildels Græsk. I sit 14de Aar
fik han i Ferietiden lidt Vejledning i Latin af Prestens Søn i Fet J. A.
Ottesen (senere Prest i Amerika), men da Ferierne var forbi, rejste
han igjen, og Lieblein maatte atter paa egen Haand fortsætte sine Studier.
I 2o-Aars-Alderen var han en Vinter i Kristiania og tog da Privatunder
visning i Latin og Græsk. Endelig tog kan 25 Aar gammel det længe
forberedte Skridt, kan opgav Bin Post ved Sagbruget, drog til Kristiania
og gik ind paa Holths Skole, hvorfra han efter 2 H.arß Skolegang, idet
han tildels var Elev og Lærer samtidig ved samme Skole, i 1855 blev
Student med Laud. Efter Andenexamen det følgende Aar valgte han,
da Historien var det, som mest interesserede ham, Filologien til Fag
studium. Den første Anvendelse for sine historiske Tilbøjeligheder fandt
han, paa Grund af Bin tidligere Stilling, i Arkivstudier over 3agdruget3
og Trælasthandelens Historie. Men det var egentlig videre og dvdere
gaaende historiske I^nderßsgelßer over Menneskeslægtens I7dvikling3gang,
som fængslede og beslcMltigede ham mest. Sammen med sin Studie
kammerat G. A. Gjessing, nu Rektor i Arendal (se ovenfor 11. 387 fg.),
læste han i nogle Semestre Sanskrit under Professor C. A. Holmboe.
Men heller ikke den indiske Oldtid førte kam langt nok tilbage, og for
at faa Indsigt i den europæiske Civilisations Oprindelse og Udvikling
troede han det nødvendigt at gaa til Ægypten. Allerede mange Aar
tidligere, da han engang læste Herodot i Oversættelse, havde det første
ægyptiske Problem fremstillet sig for ham. I 2. Bogs Kap. 142 fortZel
ler tlerodot, at Solen var kommen ud af sit I^od, Baalede3 at den to
Gange var gaaet op der, hvor den nu gaar ned, og to Gange ned, hvor
den nu gaar op. «Dette Sted gjorde» — heder det len Meddelelse til
nærværende Udgiver — «et dvbt Indtryk paa mig, og jeg anede ikke,
at jeg en Gang skulde kunne fortolke det» (i «Aegyptische Chronologie»).
I Begyndelsen maatte han nøje sig med at læse Bunsens, Lepsius’s og
andres Værker om Ægypten uden selv at kunne gaa til de ægyptiske
Kilder. Det var først, da han Sommeren 1861 havde taget sin filologiske
Examen (med Laud), at han kunde degive sig til Berlin for under I^epßiuß
og Brugsch at paabegynde egentlig ægyptologiske Studier. Etterat han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
